Imam Ahmad : 22695

حَدَّثَنَا هَاشِمُ بْنُ الْقَاسِمِ حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ يَعْنِي ابْنَ الْمُغِيرَةِ عَنْ ثَابِتٍ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ أَبِي لَيْلَى عَنْ الْمِقْدَادِ قَالَ أَقْبَلْتُ أَنَا وَصَاحِبَانِ لِي قَدْ ذَهَبَتْ أَسْمَاعُنَا وَأَبْصَارُنَا مِنْ الْجَهْدِ قَالَ فَجَعَلْنَا نَعْرِضُ أَنْفُسَنَا عَلَى أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْسَ أَحَدٌ يَقْبَلُنَا قَالَ فَانْطَلَقْنَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَانْطَلَقَ بِنَا إِلَى أَهْلِهِ فَإِذَا ثَلَاثُ أَعْنُزٍ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ احْتَلِبُوا هَذَا اللَّبَنَ بَيْنَنَا قَالَ فَكُنَّا نَحْتَلِبُ فَيَشْرَبُ كُلُّ إِنْسَانٍ نَصِيبَهُ وَنَرْفَعُ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَصِيبَهُ فَيَجِيءُ مِنْ اللَّيْلِ فَيُسَلِّمُ تَسْلِيمًا لَا يُوقِظُ نَائِمًا وَيُسْمِعُ الْيَقْظَانَ ثُمَّ يَأْتِي الْمَسْجِدَ فَيُصَلِّي ثُمَّ يَأْتِي شَرَابَهُ فَيَشْرَبُهُ قَالَ فَأَتَانِي الشَّيْطَانُ ذَاتَ لَيْلَةٍ فَقَالَ مُحَمَّدٌ يَأْتِي الْأَنْصَارَ فَيُتْحِفُونَهُ وَيُصِيبُ عِنْدَهُمْ مَا بِهِ حَاجَةٌ إِلَى هَذِهِ الْجُرْعَةِ فَاشْرَبْهَا قَالَ مَا زَالَ يُزَيِّنُ لِي حَتَّى شَرِبْتُهَا فَلَمَّا وَغَلَتْ فِي بَطْنِي وَعَرَفَ أَنَّهُ لَيْسَ إِلَيْهَا سَبِيلٌ قَالَ نَدَّمَنِي فَقَالَ وَيْحَكَ مَا صَنَعْتَ شَرِبْتَ شَرَابَ مُحَمَّدٍ فَيَجِيءُ وَلَا يَرَاهُ فَيَدْعُو عَلَيْكَ فَتَهْلِكَ فَتَذْهَبُ دُنْيَاكَ وَآخِرَتُكَ قَالَ وَعَلَيَّ شَمْلَةٌ مِنْ صُوفٍ كُلَّمَا رَفَعْتُهَا عَلَى رَأْسِي خَرَجَتْ قَدَمَايَ وَإِذَا أَرْسَلْتُ عَلَى قَدَمَيَّ خَرَجَ رَأْسِي وَجَعَلَ لَا يَجِيءُ لِي نَوْمٌ قَالَ وَأَمَّا صَاحِبَايَ فَنَامَا فَجَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمَ كَمَا كَانَ يُسَلِّمُ ثُمَّ أَتَى الْمَسْجِدَ فَصَلَّى فَأَتَى شَرَابَهُ فَكَشَفَ عَنْهُ فَلَمْ يَجِدْ فِيهِ شَيْئًا فَرَفَعَ رَأْسَهُ إِلَى السَّمَاءِ قَالَ قُلْتُ الْآنَ يَدْعُو عَلَيَّ فَأَهْلِكُ فَقَالَ اللَّهُمَّ أَطْعِمْ مَنْ أَطْعَمَنِي وَاسْقِ مَنْ سَقَانِي قَالَ فَعَمَدْتُ إِلَى الشَّمْلَةِ فَشَدَدْتُهَا لِي فَأَخَذْتُ الشَّفْرَةَ فَانْطَلَقْتُ إِلَى الْأَعْنُزِ أَجُسُّهُنَّ أَيُّهُنَّ أَسْمَنُ فَأَذْبَحُ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا هُنَّ حُفَّلٌ كُلُّهُنَّ فَعَمَدْتُ إِلَى إِنَاءٍ لِآلِ مُحَمَّدٍ مَا كَانُوا يَطْمَعُونَ أَنْ يَحْلِبُوا فِيهِ وَقَالَ أَبُو النَّضْرِ مَرَّةً أُخْرَى أَنْ يَحْتَلِبُوا فِيهِ فَحَلَبْتُ فِيهِ حَتَّى عَلَتْهُ الرَّغْوَةُ ثُمَّ جِئْتُ بِهِ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَمَا شَرِبْتُمْ شَرَابَكُمْ اللَّيْلَةَ يَا مِقْدَادُ قَالَ قُلْتُ اشْرَبْ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَشَرِبَ ثُمَّ نَاوَلَنِي فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ اشْرَبْ فَشَرِبَ ثُمَّ نَاوَلَنِي فَأَخَذْتُ مَا بَقِيَ فَشَرِبْتُ فَلَمَّا عَرَفْتُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ رَوِيَ فَأَصَابَتْنِي دَعْوَتُهُ ضَحِكْتُ حَتَّى أُلْقِيتُ إِلَى الْأَرْضِ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِحْدَى سَوْآتِكَ يَا مِقْدَادُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ كَانَ مِنْ أَمْرِي كَذَا صَنَعْتُ كَذَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا كَانَتْ هَذِهِ إِلَّا رَحْمَةً مِنْ اللَّهِ أَلَا كُنْتَ آذَنْتَنِي نُوقِظُ صَاحِبَيْكَ هَذَيْنِ فَيُصِيبَانِ مِنْهَا قَالَ قُلْتُ وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا أُبَالِي إِذَا أَصَبْتَهَا وَأَصَبْتُهَا مَعَكَ مَنْ أَصَابَهَا مِنْ النَّاسِ

Har fortalt os, at [Hasyim bin Al Qasim] har fortalt os, at [Sulaiman bin Al Mughirah] fra [Thabit] fra ['Abdur Rahman bin Abu Laila] fra [Al Miqdad] sagde: Jeg var sammen med to af mine venner, på det tidspunkt var vores hørelse og syn der ikke længere på grund af træthed. Vi tog til Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallams ledsagere, men der var ingen til at underholde os. Så tog vi hen for at se Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam, og han tog så med os til sin kones hus. Han havde tre geder, og han sagde: "Mælk mælken for os." Vi malkede den, så drak hver af os sin portion, og så tog vi en portion med til Allahs Sendebud (fred være med ham). En nat kom Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa sallam, han sagde hilsner med en stemme, der kunne høres af vågne mennesker, men kunne ikke vække sovende mennesker. Han gik til moskeen og bad, derefter gik han hen for at drikke og drak derefter. En nat kom djævelen til mig og sagde: Muhammed kom til Ansar, de gav ham gaver, mens de havde brug for denne drik, drik den. Satan blev ved med at friste mig, indtil jeg drak den. Da den trængte ind i min mave, og jeg indså, at drikken ikke længere kunne fjernes, fik Satan mig til at fortryde det. Mit hjerte sagde: Elendige, hvad laver du? Du drak Muhammeds drik, og så kom han og så den ikke (drikken), så han ville ønske dig ondt i denne verden og i efterlivet. Al Miqdad sagde: Jeg har et uldtæppe på, hver gang jeg dækker mit hoved, er mine fødder synlige, og hvis jeg dækker mine fødder, er mit hoved synligt. Søvnighed kom ikke til mig, mens mine to venner allerede sov. Derefter kom Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam og sagde den sædvanlige hilsen, derefter gik han til moskeen og bad, derefter nærmede han sig glasset, han åbnede det, men han så ingenting, Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam sagde: "O Allah, giv mad til dem, der giver mig mad, og giv drik til dem, der giver mig drik." Så tog jeg mit tæppe og bandt det op, så tog jeg en machete og gik hen til mine geder, jeg kiggede nøje på, hvilken der var den fedeste, og så slagtede jeg den for Profeten sallallahu 'alaihi wasallam. Det viste sig, at alt var fyldt med mælk, så tog jeg beholderen til Muhammeds familie, som de normalt bruger til at spise, og fyldte den med mælk - sagde Abu An Nadlrah i sin historie: Stedet, hvor de malkede - så malkede jeg det, indtil det var fuldt, derefter gik jeg til Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam, han sagde: "Har du drukket din drik i aften, O Miqdad?" Jeg sagde: "Vær venlig, hr., drik." Han drak, så gav han mig glasset, jeg sagde: "Vær venlig, drik, hr.", han drak, så gav han mig resten, jeg drak også. Jeg vidste, at Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) var tilfreds. Han bad for mig. Jeg lo, indtil jeg faldt til jorden. Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sagde: "Vent et øjeblik, Miqdad?" Jeg sagde: "Jeg plejede at være sådan, og jeg har gjort det sådan." Så sagde han: "Dette er kun barmhjertighed fra Allah. Bad du mig ikke tidligere om at vække dine to venner, så de begge kunne drikke det? Jeg sagde: "Ved Ham, der sendte dig med sandheden, jeg er ligeglad med andre mennesker, hvis du får den (nåde) hos mig."