Imam Ahmad : 22244

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ إِسْحَاقَ حَدَّثَنِي يَزِيدُ بْنُ زِيَادٍ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ كَعْبٍ الْقُرَظِيِّ قَالَ قَالَ فَتًى مِنَّا مِنْ أَهْلِ الْكُوفَةِ لِحُذَيْفَةَ بْنِ الْيَمَانِ يَا أَبَا عَبْدِ اللَّهِ رَأَيْتُمْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَصَحِبْتُمُوهُ قَالَ نَعَمْ يَا ابْنَ أَخِي قَالَ فَكَيْفَ كُنْتُمْ تَصْنَعُونَ قَالَ وَاللَّهِ لَقَدْ كُنَّا نَجْهَدُ قَالَ وَاللَّهِ لَوْ أَدْرَكْنَاهُ مَا تَرَكْنَاهُ يَمْشِي عَلَى الْأَرْضِ وَلَجَعَلْنَاهُ عَلَى أَعْنَاقِنَا قَالَ فَقَالَ حُذَيْفَةُ يَا ابْنَ أَخِي وَاللَّهِ لَقَدْ رَأَيْتُنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْخَنْدَقِ وَصَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ اللَّيْلِ هَوِيًّا ثُمَّ الْتَفَتَ إِلَيْنَا فَقَالَ مَنْ رَجُلٌ يَقُومُ فَيَنْظُرَ لَنَا مَا فَعَلَ الْقَوْمُ يَشْتَرِطُ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ يَرْجِعُ أَدْخَلَهُ اللَّهُ الْجَنَّةَ فَمَا قَامَ رَجُلٌ ثُمَّ صَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَوِيًّا مِنْ اللَّيْلِ ثُمَّ الْتَفَتَ إِلَيْنَا فَقَالَ مَنْ رَجُلٌ يَقُومُ فَيَنْظُرَ لَنَا مَا فَعَلَ الْقَوْمُ ثُمَّ يَرْجِعُ يَشْرِطُ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الرَّجْعَةَ أَسْأَلُ اللَّهَ أَنْ يَكُونَ رَفِيقِي فِي الْجَنَّةِ فَمَا قَامَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ مَعَ شِدَّةِ الْخَوْفِ وَشِدَّةِ الْجُوعِ وَشِدَّةِ الْبَرْدِ فَلَمَّا لَمْ يَقُمْ أَحَدٌ دَعَانِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ يَكُنْ لِي بُدٌّ مِنْ الْقِيَامِ حِينَ دَعَانِي فَقَالَ يَا حُذَيْفَةُ فَاذْهَبْ فَادْخُلْ فِي الْقَوْمِ فَانْظُرْ مَا يَفْعَلُونَ وَلَا تُحْدِثَنَّ شَيْئًا حَتَّى تَأْتِيَنَا قَالَ فَذَهَبْتُ فَدَخَلْتُ فِي الْقَوْمِ وَالرِّيحُ وَجُنُودُ اللَّهِ تَفْعَلُ مَا تَفْعَلُ لَا تَقِرُّ لَهُمْ قِدْرٌ وَلَا نَارٌ وَلَا بِنَاءٌ فَقَامَ أَبُو سُفْيَانَ بْنُ حَرْبٍ فَقَالَ يَا مَعْشَرَ قُرَيْشٍ لِيَنْظُرْ امْرُؤٌ مَنْ جَلِيسُهُ فَقَالَ حُذَيْفَةُ فَأَخَذْتُ بِيَدِ الرَّجُلِ الَّذِي إِلَى جَنْبِي فَقُلْتُ مَنْ أَنْتَ قَالَ أَنَا فُلَانُ بْنُ فُلَانٍ ثُمَّ قَالَ أَبُو سُفْيَانَ يَا مَعْشَرَ قُرَيْشٍ إِنَّكُمْ وَاللَّهِ مَا أَصْبَحْتُمْ بِدَارِ مُقَامٍ لَقَدْ هَلَكَ الْكُرَاعُ وَأَخْلَفَتْنَا بَنُو قُرَيْظَةَ بَلَغَنَا مِنْهُمْ الَّذِي نَكْرَهُ وَلَقِينَا مِنْ هَذِهِ الرِّيحِ مَا تَرَوْنَ وَاللَّهِ مَا تَطْمَئِنُّ لَنَا قِدْرٌ وَلَا تَقُومُ لَنَا نَارٌ وَلَا يَسْتَمْسِكُ لَنَا بِنَاءٌ فَارْتَحِلُوا فَإِنِّي مُرْتَحِلٌ ثُمَّ قَامَ إِلَى جَمَلِهِ وَهُوَ مَعْقُولٌ فَجَلَسَ عَلَيْهِ ثُمَّ ضَرَبَهُ فَوَثَبَ عَلَى ثَلَاثٍ فَمَا أَطْلَقَ عِقَالَهُ إِلَّا وَهُوَ قَائِمٌ وَلَوْلَا عَهْدُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تُحْدِثْ شَيْئًا حَتَّى تَأْتِيَنِي وَلَوْ شِئْتُ لَقَتَلْتُهُ بِسَهْمٍ قَالَ حُذَيْفَةُ ثُمَّ رَجَعْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ قَائِمٌ يُصَلِّي فِي مِرْطٍ لِبَعْضِ نِسَائِهِ مُرَحَّلٍ فَلَمَّا رَآنِي أَدْخَلَنِي إِلَى رَحْلِهِ وَطَرَحَ عَلَيَّ طَرَفَ الْمِرْطِ ثُمَّ رَكَعَ وَسَجَدَ وَإِنَّهُ لَفِيهِ فَلَمَّا سَلَّمَ أَخْبَرْتُهُ الْخَبَرَ وَسَمِعَتْ غَطَفَانُ بِمَا فَعَلَتْ قُرَيْشٌ وَانْشَمَرُوا إِلَى بِلَادِهِمْ

Har fortalt os [Ya'qub] har fortalt os [min far] fra [Muhammad bin Ishaq] har fortalt mig [Yazid bin Ziyad] fra [Muhammad bin Ka'ab Al Qurazhi] sagde: En ung mand iblandt os fra Kufa sagde til [Hudzaifah bin Al Yaman]: O Abu 'Abdullah! Så og ledsagede du profeten sallallaahu 'alaihi wa salam? Han Hudzaifah bin Al Yaman svarede: Ja, O min nevø. Han spurgte: Hvad laver du? Hudzaifah bin Al Yaman svarede: Ved Allah, vi var trætte. Den unge mand sagde: Ved Allah, hvis vi havde mødt ham, ville vi ikke have forladt ham, og selvfølgelig ville vi placere ham over vores hals. Hudhayfah bin Al Yaman sagde: O min nevø, ved Allah, vi var sammen med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) i skyttegraven. Han bad om natten og vendte sig derefter mod os og sagde: "Den, der rejser sig og viser os, hvad Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har bestemt, at han skal vende tilbage, så vil Allah lukke ham ind i Paradis." Ingen rejste sig, og så vendte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sig mod os den nat og sagde: "Den, der rejser sig og viser os, hvad Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har bestemt, at han skal vende tilbage, så beder jeg Allah om at gøre ham til min ledsager i Paradis." Ingen rejste sig på grund af frygt, sult og kulde. Fordi ingen stod op, kaldte Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) endelig på mig. Jeg kunne ikke lade være med at rejse mig, da han kaldte på mig. Og han sagde: "O Hudzaifah, gå hen og ind i folkets midte, se, hvad de laver, gør ikke noget, før du kommer til os." Jeg gik hen og ind i folkets midte. På det tidspunkt gjorde vinden og Allahs hær deres arbejde, indtil ikke en eneste ovn, ild eller bygning overlevede. Så rejste Abu Sufyan bin Harb sig og sagde: "O Quraysh!" Derefter sagde Abu Sufyan: "Ved Allah, der er ikke længere noget sted, hvor I kan overleve. Bani Quraizhah har forladt os, vi står over for noget, som vi ikke kan lide fra dem. Du forstår, ved Allah er der ikke en eneste ovn, der står højt, ikke en eneste ildsted overlever, og der er ikke en eneste bygning, vi kan holde fast i, derfor bør du gå, for jeg vil gå." Så gik han hen til sin bundne kamel og satte sig på den, han ramte sin kamel og sprang derefter over tre personer, han løste ham ikke, undtagen når han rejste sig, ved Allah, hvis Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa salam ikke havde beordret mig til ikke at gøre noget, før jeg mødte ham, hvis jeg havde ønsket det, ville jeg have dræbt ham med en pil. Hudzaifah bin Al Yaman sagde: Så vendte jeg tilbage til Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa salam, og han stod og bad iført et håret klæde, der tilhørte en af hans koner. Da han så mig, beordrede han mig til at gå ind i hans bolig, derefter tog han kanten af det hårede klæde, han havde på, derefter bøjede han sig ned og kastede sig ned iført det. Da han hilste på mig, fortalte jeg ham nyheden. Bani Ghatafan hørte, hvad Quraysh gjorde, og endelig vendte de tilbage til deres hjemby.