Rasulullah tidak pernah menolak permintaan, walau hanya sekali

Imam Ahmad : 21759

حَدَّثَنَا سُرَيْجُ بْنُ النُّعْمَانِ حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي حَازِمٍ قَالَ أَخْبَرَنِي أَبِي عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ السَّاعِدِيِّ أَنَّ امْرَأَةً أَتَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِبُرْدَةٍ مَنْسُوجَةٍ فِيهَا حَاشِيَتَاهَا قَالَ سَهْلٌ وَهَلْ تَدْرُونَ مَا الْبُرْدَةُ قَالُوا نَعَمْ هِيَ الشَّمْلَةُ قَالَ نَعَمْ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ نَسَجْتُ هَذِهِ بِيَدِي فَجِئْتُ بِهَا لِأَكْسُوَكَهَا فَأَخَذَهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحْتَاجًا إِلَيْهَا فَخَرَجَ عَلَيْنَا وَإِنَّهَا لَإِزَارُهُ فَجَسَّهَا فُلَانُ بْنُ فُلَانٍ رَجُلٌ سَمَّاهُ فَقَالَ مَا أَحْسَنَ هَذِهِ الْبُرْدَةَ اكْسُنِيهَا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ نَعَمْ فَلَمَّا دَخَلَ طَوَاهَا وَأَرْسَلَ بِهَا إِلَيْهِ فَقَالَ لَهُ الْقَوْمُ وَاللَّهِ مَا أَحْسَنْتَ كُسِيَهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحْتَاجًا إِلَيْهَا ثُمَّ سَأَلْتَهُ إِيَّاهَا وَقَدْ عَلِمْتَ أَنَّهُ لَا يَرُدُّ سَائِلًا فَقَالَ وَاللَّهِ إِنِّي مَا سَأَلْتُهُ لِأَلْبَسَهَا وَلَكِنْ سَأَلْتُهُ إِيَّاهَا لِتَكُونَ كَفَنِي يَوْمَ أَمُوتُ قَالَ سَهْلٌ فَكَانَتْ كَفَنَهُ يَوْمَ مَاتَ

Det er blevet fortalt os [Suraij bin An Nu'man] har fortalt os [Ibnu Abi Hazim] sagde: Det er blevet rapporteret til mig [min far] fra [Sahal bin Sa'ad As Sa'idi], at nogen kom til Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med) og bragte et tæppe broderet med blonder. Sahal sagde: Ved I, hvad et tæppe er? De svarede: Ja, det er en frakke. Sahal sagde: Ja. Kvinden sagde: O Allahs Sendebud! Jeg vævede dette tæppe med mine hænder, jeg bragte det for at give kongen det på. Så tog profeten (frid og velsignelser være med) det, da han havde brug for det. Så kom han ud for at møde os, og tæppet var en sarong, så kiggede den og den bin den og den på det - hans navn blev nævnt af Sahal - og sagde: Hvor smukt dette tæppe er, tag det på for mig, O Allahs Sendebud! Rasulullah (frid og velsignelser være med) sagde: "Ja." Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam kom ind og foldede det og gav det til personen. Folk sagde til personen: Ved Allah, du er uforskammet. Rasulullah sallallahu'alaihiwasallam fik det tæppe, da han havde brug for det, selv du bad om det, selvom du ved, at han aldrig afviste en anmodning. Manden sagde: Ved Allah, jeg bad ham ikke om at bære det, men jeg bad ham om at gøre det til mit ligklæde, da jeg døde. Sahal sagde: Tæppet blev lavet om til et ligklæde, da han døde.