Imam Ahmad : 21106

حَدَّثَنَا عَبْد اللَّهِ حَدَّثَنِي أَبِي حَدَّثَنَا أَبُو النَّضْرِ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْحَمِيدِ يَعْنِي ابْنَ بَهْرَامَ حَدَّثَنَا شَهْرٌ حَدَّثَنَا ابْنُ غَنْمٍ عَنْ حَدِيثِ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجَ بِالنَّاسِ قِبَلَ غَزْوَةِ تَبُوكَ فَلَمَّا أَنْ أَصْبَحَ صَلَّى بِالنَّاسِ صَلَاةَ الصُّبْحِ ثُمَّ إِنَّ النَّاسَ رَكِبُوا فَلَمَّا أَنْ طَلَعَتْ الشَّمْسُ نَعَسَ النَّاسُ عَلَى أَثَرِ الدُّلْجَةِ وَلَزِمَ مُعَاذٌ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتْلُو أَثَرَهُ وَالنَّاسُ تَفَرَّقَتْ بِهِمْ رِكَابُهُمْ عَلَى جَوَادِّ الطَّرِيقِ تَأْكُلُ وَتَسِيرُ فَبَيْنَمَا مُعَاذٌ عَلَى أَثَرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَنَاقَتُهُ تَأْكُلُ مَرَّةً وَتَسِيرُ أُخْرَى عَثَرَتْ نَاقَةُ مُعَاذٍ فَكَبَحَهَا بِالزِّمَامِ فَهَبَّتْ حَتَّى نَفَرَتْ مِنْهَا نَاقَةُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَشْفَ عَنْهُ قِنَاعَهُ فَالْتَفَتَ فَإِذَا لَيْسَ مِنْ الْجَيْشِ رَجُلٌ أَدْنَى إِلَيْهِ مِنْ مُعَاذٍ فَنَادَاهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا مُعَاذُ قَالَ لَبَّيْكَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ قَالَ ادْنُ دُونَكَ فَدَنَا مِنْهُ حَتَّى لَصِقَتْ رَاحِلَتَاهُمَا إِحْدَاهُمَا بِالْأُخْرَى فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا كُنْتُ أَحْسِبُ النَّاسَ مِنَّا كَمَكَانِهِمْ مِنْ الْبُعْدِ فَقَالَ مُعَاذٌ يَا نَبِيَّ اللَّهِ نَعَسَ النَّاسُ فَتَفَرَّقَتْ بِهِمْ رِكَابُهُمْ تَرْتَعُ وَتَسِيرُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا كُنْتُ نَاعِسًا فَلَمَّا رَأَى مُعَاذٌ بُشْرَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَيْهِ وَخَلْوَتَهُ لَهُ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ ائْذَنْ لِي أَسْأَلْكَ عَنْ كَلِمَةٍ قَدْ أَمْرَضَتْنِي وَأَسْقَمَتْنِي وَأَحْزَنَتْنِي فَقَالَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَلْنِي عَمَّ شِئْتَ قَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ حَدِّثْنِي بِعَمَلٍ يُدْخِلُنِي الْجَنَّةَ لَا أَسْأَلُكَ عَنْ شَيْءٍ غَيْرِهَا قَالَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَخٍ بَخٍ لَقَدْ سَأَلْتَ بِعَظِيمٍ ثَلَاثًا وَإِنَّهُ لَيَسِيرٌ عَلَى مَنْ أَرَادَ اللَّهُ بِهِ الْخَيْرَ وَإِنَّهُ لَيَسِيرٌ عَلَى مَنْ أَرَادَ اللَّهُ بِهِ الْخَيْرَ وَإِنَّهُ لَيَسِيرٌ عَلَى مَنْ أَرَادَ اللَّهُ بِهِ الْخَيْرَ فَلَمْ يُحَدِّثْهُ بِشَيْءٍ إِلَّا قَالَهُ لَهُ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ يَعْنِي أَعَادَهُ عَلَيْهِ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ حِرْصًا لِكَيْ مَا يُتْقِنَهُ عَنْهُ فَقَالَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ وَتُقِيمُ الصَّلَاةَ وَتَعْبُدُ اللَّهَ وَحْدَهُ لَا تُشْرِكُ بِهِ شَيْئًا حَتَّى تَمُوتَ وَأَنْتَ عَلَى ذَلِكَ فَقَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَعِدْ لِي فَأَعَادَهَا لَهُ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ قَالَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ شِئْتَ حَدَّثْتُكَ يَا مُعَاذُ بِرَأْسِ هَذَا الْأَمْرِ وَقَوَامِ هَذَا الْأَمْرِ وَذُرْوَةِ السَّنَامِ فَقَالَ مُعَاذٌ بَلَى بِأَبِي وَأُمِّي أَنْتَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ فَحَدِّثْنِي فَقَالَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ رَأْسَ هَذَا الْأَمْرِ أَنْ تَشْهَدَ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ وَإِنَّ قَوَامَ هَذَا الْأَمْرِ إِقَامُ الصَّلَاةِ وَإِيتَاءُ الزَّكَاةِ وَإِنَّ ذُرْوَةَ السَّنَامِ مِنْهُ الْجِهَادُ فِي سَبِيلِ اللَّهِ إِنَّمَا أُمِرْتُ أَنْ أُقَاتِلَ النَّاسَ حَتَّى يُقِيمُوا الصَّلَاةَ وَيُؤْتُوا الزَّكَاةَ وَيَشْهَدُوا أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ فَإِذَا فَعَلُوا ذَلِكَ فَقَدْ اعْتَصَمُوا وَعَصَمُوا دِمَاءَهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ إِلَّا بِحَقِّهَا وَحِسَابُهُمْ عَلَى اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ وَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسُ مُحَمَّدٍ بِيَدِهِ مَا شَحَبَ وَجْهٌ وَلَا اغْبَرَّتْ قَدَمٌ فِي عَمَلٍ تُبْتَغَى فِيهِ دَرَجَاتُ الْجَنَّةِ بَعْدَ الصَّلَاةِ الْمَفْرُوضَةِ كَجِهَادٍ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَلَا ثَقُلَ مِيزَانُ عَبْدٍ كَدَابَّةٍ تَنْفُقُ لَهُ فِي سَبِيلِ اللَّهِ أَوْ يَحْمِلُ عَلَيْهَا فِي سَبِيلِ اللَّهِ

Har fortalt os, at 'Abdullah har fortalt mig min far. Har fortalt os, at [Abu An Nadhr] har fortalt os, at ['Abdul Hamid bin Bahram] har fortalt os, at [Shahr] har fortalt os [Ibn Ghanm] fra [Mu'adz bin Jabal] hadithen, at Rasulullah sallallahu'alaihi Wasallam tog mod Tabuk. Om morgenen bad han ved daggry med sine venner, og derefter steg de ind i et køretøj. Da solen stod op, var de søvnige på grund af påvirkningen af at gå om natten, og Mu'adz bin Jabal ledsagede Rasulullah sallallahu'alaihi Wasallam, mens han fulgte i hans fodspor. Ledsagernes køretøjer delte sig for at lede efter mad og gik, imens faldt Mu'adz bin Jabals kamel og blev bundet med et reb. Hans kamel bevægede sig, indtil kamelen, der tilhørte Rasulullah sallallahu'alaihi Wasallam, løb væk. Så fjernede Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sin ansigtsmaske og vendte sig om, og det viste sig, at der ikke var nogen soldat tættere på ham end Mu'adz bin Jabal. Han kaldte på ham og sagde: "Hej Mu'adz!" Mu'adz bin Jabal sagde: "Godt, O Allahs Profet." Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Kom tættere på." Han nærmede sig, indtil deres køretøjer var tæt på hinanden. Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Jeg troede ikke, at folk var så langt væk." Mu'adz bin Jabal sagde: "O Allahs Profet! De var søvnige, indtil deres køretøj skilte dem ad, mens de spiste og gik. Så sagde Profeten (frid og velsignelser være med ham): "Jeg var søvnig." Da Mu'adz bin Jabal så den glade nyhed om Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam for ham og var alene med ham, sagde han: "O Allahs Sendebud! Lad mig spørge dig om en sætning, der sårer og bedrøver mig. Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Hvad mener du?" sagde han; "O Allahs Profet! Fortæl mig om en gerning, der kan bringe dig til himlen, jeg beder ikke om noget andet." Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Godt, godt, du bad om noget storslået." Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde det tre gange. "Det er let for dem, der får lethed og godhed af Allah, det er let for dem, der er velvillige af Allah, og let for dem, der får lethed af Allah." Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde det tre gange, så Mu'adz bin Jabal ville være opmærksomme. Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Du tror på Allah og den Yderste Dag, opretholder bøn, tilbeder Allah alene og forbinder intet med Ham, før du dør, og du er hævet over det." Mu'adz bin Jabal sagde: "Gentag venligst, O Allahs Profet!" Rasulullah Shallallahu'alaihi Wasallam gentog dette tre gange og sagde derefter: "Hvis du ønsker det, vil jeg fortælle dig, O Mu'adz, om essensen og opretholdelsen af alle anliggender og deres højeste top." Mu'adz bin Jabal sagde: "Jeg glorificerer dig mere end min far og mor, O Allahs profet! Fortæl mig det!" Rasulullah sallallaahu'alaihi Wasallam sagde: "Essensen af alle anliggender er, at du vidner om, at der ikke er nogen gud (den rigtige) undtagen Allah alene, som ikke har nogen partnere, og at Muhammed er Hans tjener og Sendebud. Etableringen af alle anliggender er etableringen af bønner, betaling af zakat, og det højeste toppunkt er jihad på Allahs vej. Og jeg blev beordret til at bekæmpe folk, indtil de beder, betaler zakat og vidner om, at der ikke er nogen Gud (den rigtige) undtagen Allah alene, som ikke har nogen partnere, og Muhammed er Hans tjener og Sendebud." Hvis de gør dette, betyder det, at de er blevet bevaret og beskyttet af deres blod og ejendom undtagen af deres rettigheder, og dommen vil blive båret af Allah AzzaWaJalla." Rasulullah Sallallahu'alaihi Wasallam sagde: "Ved Ham, i hvis hånd Muhammeds sjæl er, er der intet blegt ansigt og støvede fødder på grund af en handling med at søge himlens niveauer efter obligatoriske bønner såsom jihad på Allahs vej. Og der er ingen skala over en tjeners gerninger så tunge som de dyr, han ejer, der bruges på Allahs vej eller til at bære varer på Allahs vej."