Imam Ahmad : 19934

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ آدَمَ حَدَّثَنَا إِسْرَائِيلُ عَنْ سِمَاكِ بْنِ حَرْبٍ قَالَ نَبَّأَنِي جَابِرُ بْنُ سَمُرَةَ قَالَ كَانَ مُؤَذِّنُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُؤَذِّنُ ثُمَّ يُمْهِلُ فَلَا يُقِيمُ حَتَّى إِذَا رَأَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجَ أَقَامَ حِينَ يَرَهُ

Har fortalt os [Yahya bin Adam], har fortalt os [Israel] fra [Simak bin Harb] sagde han; [Jabir bin Samurah] har berettet til mig, at mu'ezzinen af Rasulullah Shallalahu 'Alaihi Wasallam plejede at vente efter at have sagt kaldet til bøn, og ikke sagde iqamat, før han så Rasulullah Shallalahu 'Alaihi Wasallam komme ud, og da han så ham forlade (huset), blev bønnen fremsagt.