Imam Ahmad : 19744

حَدَّثَنَا أَبُو سَعِيدٍ مَوْلَى بَنِي هَاشِمٍ حَدَّثَنَا ذَيَّالُ بْنُ عُبَيْدِ بْنِ حَنْظَلَةَ قَالَ سَمِعْتُ حَنْظَلَةَ بَنَ حِذْيَمٍ جَدِّي أَنَّ جَدَّهُ حَنِيفَةَ قَالَ لِحِذْيَمٍ اجْمَعْ لِي بَنِيَّ فَإِنِّي أُرِيدُ أَنْ أُوصِيَ فَجَمَعَهُمْ فَقَالَ إِنَّ أَوَّلَ مَا أُوصِي أَنَّ لِيَتِيمِي هَذَا الَّذِي فِي حِجْرِي مِائَةً مِنْ الْإِبِلِ الَّتِي كُنَّا نُسَمِّيهَا فِي الْجَاهِلِيَّةِ الْمُطَيَّبَةَ فَقَالَ حِذْيَمٌ يَا أَبَتْ إِنِّي سَمِعْتُ بَنِيكَ يَقُولُونَ إِنَّمَا نُقِرُّ بِهَذَا عِنْدَ أَبِينَا فَإِذَا مَاتَ رَجَعْنَا فِيهِ قَالَ فَبَيْنِي وَبَيْنَكُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ حِذْيَمٌ رَضِينَا فَارْتَفَعَ حِذْيَمٌ وَحَنِيفَةُ وحَنْظَلَةُ مَعَهُمْ غُلَامٌ وَهُوَ رَدِيفٌ لِحِذْيَمٍ فَلَمَّا أَتَوْا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَلَّمُوا عَلَيْهِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَا رَفَعَكَ يَا أَبَا حِذْيَمٍ قَالَ هَذَا وَضَرَبَ بِيَدِهِ عَلَى فَخِذِ حِذْيَمٍ فَقَالَ إِنِّي خَشِيتُ أَنْ يَفْجَأَنِي الْكِبَرُ أَوْ الْمَوْتُ فَأَرَدْتُ أَنْ أُوصِيَ وَإِنِّي قُلْتُ إِنَّ أَوَّلَ مَا أُوصِي أَنَّ لِيَتِيمِي هَذَا الَّذِي فِي حِجْرِي مِائَةً مِنْ الْإِبِلِ كُنَّا نُسَمِّيهَا فِي الْجَاهِلِيَّةِ الْمُطَيَّبَةَ فَغَضِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى رَأَيْنَا الْغَضَبَ فِي وَجْهِهِ وَكَانَ قَاعِدًا فَجَثَا عَلَى رُكْبَتَيْهِ وَقَالَ لَا لَا لَا الصَّدَقَةُ خَمْسٌ وَإِلَّا فَعَشْرٌ وَإِلَّا فَخَمْسَ عَشْرَةَ وَإِلَّا فَعِشْرُونَ وَإِلَّا فَخَمْسٌ وَعِشْرُونَ وَإِلَّا فَثَلَاثُونَ وَإِلَّا فَخَمْسٌ وَثَلَاثُونَ فَإِنْ كَثُرَتْ فَأَرْبَعُونَ قَالَ فَوَدَعُوهُ وَمَعَ الْيَتِيمِ عَصًا وَهُوَ يَضْرِبُ جَمَلًا فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَظُمَتْ هَذِهِ هِرَاوَةُ يَتِيمٍ قَالَ حَنْظَلَةُ فَدَنَا بِي إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّ لِي بَنِينَ ذَوِي لِحًى وَدُونَ ذَلِكَ وَإِنَّ ذَا أَصْغَرُهُمْ فَادْعُ اللَّهَ لَهُ فَمَسَحَ رَأْسَهُ وَقَالَ بَارَكَ اللَّهُ فِيكَ أَوْ بُورِكَ فِيهِ قَالَ ذَيَّالٌ فَلَقَدْ رَأَيْتُ حَنْظَلَةَ يُؤْتَى بِالْإِنْسَانِ الْوَارِمِ وَجْهُهُ أَوْ الْبَهِيمَةِ الْوَارِمَةِ الضَّرْعُ فَيَتْفُلُ عَلَى يَدَيْهِ وَيَقُولُ بِسْمِ اللَّهِ وَيَضَعُ يَدَهُ عَلَى رَأْسِهِ وَيَقُولُ عَلَى مَوْضِعِ كَفِّ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَمْسَحُهُ عَلَيْهِ وَقَالَ ذَيَّالٌ فَيَذْهَبُ الْوَرَمُ

Har fortalt os [Abu Sa'id], en tidligere slave af Bani Hashim, har fortalt os [Dzayyal bin Ubaid bin Handzalah], at han sagde: Jeg hørte [Hadzalah bin Hidzyam] min bedstefar, at hans bedstefar, Hanifah, sagde til Hidzyam: "Saml mine børn til mig, for jeg vil lave et testamente!" Så samlede han dem, og Hanifah sagde: "Sandelig, det første jeg testamenterede til de forældreløse, som var mine pårørende, var hundrede kameler, som vi i Jahiliyah-perioden kaldte "Al Muthayyabah." Så sagde Hidzyam: "O min far, jeg hørte sandelig dine børn sige: "Kun vi anerkender dette på vores fars side, når han dør, vil vi vende tilbage (tage hundrede kameler)." Han sagde: "Og mellem mig og dig er der Rasulullah Shallalahu 'Alaihi Wasallam (som vidne)." Judzyam sagde: "Vi er tilfredse." Derefter kørte Hidzyam, Hanifah og Handzalah sammen med et barn, der kørte i Hidzyams køretøj, indtil de mødte Profeten Sallallahu 'Alaihi Wasallam, hilste på ham, og Profeten Sallallahu 'Alaihi Wasallam sagde: "Hvad er der galt med dig, O Abu Hidzyam?" Abu Hidzam sagde; "Dette." Mens han klappede Hidzyam på lår med hånden, sagde han; "Jeg er bange for, at når jeg bliver gammel, eller når døden rammer mig, har jeg lavet et testamente, og jeg har sagt, at det første testamente, jeg overbragte til mine forældreløse børn, var ved at give hundrede kameler, som jeg ejede, hvilket vi i uvidenhedens tid kaldte "Al Muthayyibah." Så Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) var vred, indtil vi så vreden i hans ansigt. Han satte sig derefter ned, støttede sig på knæ og sagde: "Nej, nej, nej, almissen er kun en femtedel, ellers så en tiendedel, hvis ikke så en femtendedel, hvis ikke så en tyvendedel, hvis ikke så en femogtyvendedel, hvis ikke så en tredivtedel, hvis ikke så en femogtredivtedel, og hvis formuen er stor, så en fyrretyvendedel." Så betroede jeg det til dem, og jeg gav den forældreløse en kæp at slå kamelen med. Så sagde profeten (frid og velsignelser være med ham): "Hvor stor er denne forældreløses kæp?" sagde Handzalah; "Så Jeg henvendte mig til Allahs Sendebud (frid og velsignelse) og klagede: "Sandelig, jeg har mange voksne børn, og bortset fra det har de også deres egne børn, så bed til Allah for dem!" Så gned han sit hoved og sagde: "Barakallah fiik au burika fiihi (må Allah velsigne dig eller være velsignet over ham." [Dzayyal] sagde: "Jeg har set [Handzalah] blive bragt til en person, hvis ansigt var hævet, eller en stjerne, hvis bryster var hævede, så spyttede han på sine hænder og sagde: "Bismillah (med Allahs navn) og placerede sine hænder på hovedet af en person eller et dyr, der var hævet, og sagde, mens han placerede sine hænder præcis, hvor hænderne var. Rasulullah Shalallahu 'Alaihi Wasallam lagde det først, derefter gned han det. Dzayyal sagde: "Så helede hævelsen."