Imam Ahmad : 19613

حَدَّثَنَا هَاشِمٌ حَدَّثَنَا الْمُبَارَكُ عَن الْحَسَنِ عَن أَبِي بَكْرَةَ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا تَوَاجَهَ الْمُسْلِمَانِ بِسَيْفَيْهِمَا وَكِلَاهُمَا يُرِيدُ أَنْ يَقْتُلَ صَاحِبَهُ فَقَتَلَ أَحَدُهُمَا الْآخَرَ فَهُمَا فِي النَّارِ قِيلَ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَذَا الْقَاتِلُ فَمَا بَالُ الْمَقْتُولِ قَالَ لِأَنَّهُ أَرَادَ قَتْلَ صَاحِبِهِ

Efter at have fortalt os [Hasyim], efter at have fortalt os [Al Mubarak] fra [Al Hasan] fra [Abu Bakrah], sagde han: Rasulullah Sallalahu 'Alaihi Wasallam sagde: "Hvis to muslimer står over for hinanden med deres sværd, mens begge ønsker at dræbe den anden, indtil den ene kan dræbe den anden, så vil begge komme i helvede." Så spurgte han: "O Allahs Sendebud, de, der dræber (går i helvede), hvorfor bliver de så også dræbt?" Han sagde: "Fordi han ville dræbe sin ven."