Imam Ahmad : 19372

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ عَن حُمَيْدٍ عَن الْحَسَنِ عَن سَمُرَةَ بْنِ جُنْدُبٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَسْكُتُ سَكْتَتَيْنِ إِذَا دَخَلَ فِي الصَّلَاةِ وَإِذَا فَرَغَ مِنْ الْقِرَاءَةِ فَأَنْكَرَ ذَلِكَ عِمْرَانُ بْنُ حُصَيْنٍ وَكَتَبُوا إِلَى أُبَيِّ بْنِ كَعْبٍ فَكَتَبَ إِلَيْهِمْ أَنْ صَدَقَ سَمُرَةُ

Det er blevet fortalt os ['Affan], det er blevet fortalt os [Hammad bin Salamah] fra [Humaid] fra [Al Hasan] fra [Samurah bin Jundub], at Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) opholdt sig to steder, da han indledte sin bøn, og efter at have læst brevet, benægtede Imran dette og skrev et brev til [Ubay bin Ka'ab], men Ubay svarede dem ved at bekræfte Samurah."