Nabi Muhammad bermimpi pada hari kiamat Nabi Ibrahim adalah seorang yang tua yang berada di bawah pohon dengan anak-anak di sekitarnya

Imam Ahmad : 19306

حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ هَارُونَ أَخْبَرَنَا جَرِيرُ بْنُ حَازِمٍ قَالَ سَمِعْتُ أَبَا رَجَاءٍ الْعُطَارِدِيَّ يُحَدِّثُ عَنْ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدُبٍ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا صَلَّى صَلَاةَ الْغَدَاةِ أَقْبَلَ عَلَيْنَا بِوَجْهِهِ فَقَالَ هَلْ رَأَى أَحَدٌ مِنْكُمْ اللَّيْلَةَ رُؤْيَا فَإِنْ كَانَ أَحَدٌ رَأَى تِلْكَ اللَّيْلَةَ رُؤْيَا قَصَّهَا عَلَيْهِ فَيَقُولُ فِيهَا مَا شَاءَ اللَّهُ أَنْ يَقُولَ فَسَأَلَنَا يَوْمًا فَقَالَ هَلْ رَأَى أَحَدٌ مِنْكُمْ اللَّيْلَةَ رُؤْيَا قَالَ فَقُلْنَا لَا قَالَ لَكِنْ أَنَا رَأَيْتُ رَجُلَيْنِ أَتَيَانِي فَأَخَذَا بِيَدَيَّ فَأَخْرَجَانِي إِلَى أَرْضٍ فَضَاءٍ أَوْ أَرْضٍ مُسْتَوِيَةٍ فَمَرَّا بِي عَلَى رَجُلٍ وَرَجُلٌ قَائِمٌ عَلَى رَأْسِهِ بِيَدِهِ كَلُّوبٌ مِنْ حَدِيدٍ فَيُدْخِلُهُ فِي شِدْقِهِ فَيَشُقُّهُ حَتَّى يَبْلُغَ قَفَاهُ ثُمَّ يُخْرِجُهُ فَيُدْخِلُهُ فِي شِقِّهِ الْآخَرِ وَيَلْتَئِمُ هَذَا الشِّقُّ فَهُوَ يَفْعَلُ ذَلِكَ بِهِ قُلْتُ مَا هَذَا قَالَا انْطَلِقْ فَانْطَلَقْتُ مَعَهُمَا فَإِذَا رَجُلٌ مُسْتَلْقٍ عَلَى قَفَاهُ وَرَجُلٌ قَائِمٌ بِيَدِهِ فِهْرٌ أَوْ صَخْرَةٌ فَيَشْدَخُ بِهَا رَأْسَهُ فَيَتَدَهْدَى الْحَجَرُ فَإِذَا ذَهَبَ لِيَأْخُذَهُ عَادَ رَأْسُهُ كَمَا كَانَ فَيَصْنَعُ مِثْلَ ذَلِكَ فَقُلْتُ مَا هَذَا قَالَا لِيَ انْطَلِقْ فَانْطَلَقْتُ مَعَهُمَا فَإِذَا بَيْتٌ مَبْنِيٌّ عَلَى بِنَاءِ التَّنُّورِ وَأَعْلَاهُ ضَيِّقٌ وَأَسْفَلُهُ وَاسِعٌ يُوقَدُ تَحْتَهُ نَارٌ فَإِذَا فِيهِ رِجَالٌ وَنِسَاءٌ عُرَاةٌ فَإِذَا أُوقِدَتْ ارْتَفَعُوا حَتَّى يَكَادُوا أَنْ يَخْرُجُوا فَإِذَا خَمَدَتْ رَجَعُوا فِيهَا فَقُلْتُ مَا هَذَا قَالَا لِيَ انْطَلِقْ فَانْطَلَقْتُ فَإِذَا نَهَرٌ مِنْ دَمٍ فِيهِ رَجُلٌ وَعَلَى شَطِّ النَّهَرِ رَجُلٌ بَيْنَ يَدَيْهِ حِجَارَةٌ فَيُقْبِلُ الرَّجُلُ الَّذِي فِي النَّهَرِ فَإِذَا دَنَا لِيَخْرُجَ رَمَى فِي فِيهِ حَجَرًا فَرَجَعَ إِلَى مَكَانِهِ فَهُوَ يَفْعَلُ ذَلِكَ بِهِ فَقُلْتُ مَا هَذَا فَقَالَا انْطَلِقْ فَانْطَلَقْتُ فَإِذَا رَوْضَةٌ خَضْرَاءُ فَإِذَا فِيهَا شَجَرَةٌ عَظِيمَةٌ وَإِذَا شَيْخٌ فِي أَصْلِهَا حَوْلَهُ صِبْيَانٌ وَإِذَا رَجُلٌ قَرِيبٌ مِنْهُ بَيْنَ يَدَيْهِ نَارٌ فَهُوَ يَحْشُشُهَا وَيُوقِدُهَا فَصَعِدَا بِي فِي الشَّجَرَةِ فَأَدْخَلَانِي دَارًا لَمْ أَرَ دَارًا قَطُّ أَحْسَنَ مِنْهَا فَإِذَا فِيهَا رِجَالٌ شُيُوخٌ وَشَبَابٌ وَفِيهَا نِسَاءٌ وَصِبْيَانٌ فَأَخْرَجَانِي مِنْهَا فَصَعِدَا بِي فِي الشَّجَرَةِ فَأَدْخَلَانِي دَارًا هِيَ أَحْسَنُ وَأَفْضَلُ مِنْهَا فِيهَا شُيُوخٌ وَشَبَابٌ فَقُلْتُ لَهُمَا إِنَّكُمَا قَدْ طَوَّفْتُمَانِي مُنْذُ اللَّيْلَةِ فَأَخْبِرَانِي عَمَّا رَأَيْتُ فَقَالَا نَعَمْ أَمَّا الرَّجُلُ الْأَوَّلُ الَّذِي رَأَيْتَ فَإِنَّهُ رَجُلٌ كَذَّابٌ يَكْذِبُ الْكَذِبَةَ فَتُحْمَلُ عَنْهُ فِي الْآفَاقِ فَهُوَ يُصْنَعُ بِهِ مَا رَأَيْتَ إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ ثُمَّ يَصْنَعُ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى بِهِ مَا شَاءَ وَأَمَّا الرَّجُلُ الَّذِي رَأَيْتَ مُسْتَلْقِيًا فَرَجُلٌ آتَاهُ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى الْقُرْآنَ فَنَامَ عَنْهُ بِاللَّيْلِ وَلَمْ يَعْمَلْ بِمَا فِيهِ بِالنَّهَارِ فَهُوَ يُفْعَلُ بِهِ مَا رَأَيْتَ إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ وَأَمَّا الَّذِي رَأَيْتَ فِي التَّنُّورِ فَهُمْ الزُّنَاةُ وَأَمَّا الَّذِي رَأَيْتَ فِي النَّهَرِ فَذَاكَ آكِلُ الرِّبَا وَأَمَّا الشَّيْخُ الَّذِي رَأَيْتَ فِي أَصْلِ الشَّجَرَةِ فَذَاكَ إِبْرَاهِيمُ عَلَيْهِ السَّلَام وَأَمَّا الصِّبْيَانُ الَّذِي رَأَيْتَ فَأَوْلَادُ النَّاسِ وَأَمَّا الرَّجُلُ الَّذِي رَأَيْتَ يُوقِدُ النَّارَ وَيَحْشُشُهَا فَذَاكَ مَالِكٌ خَازِنُ النَّارِ وَتِلْكَ النَّارُ وَأَمَّا الدَّارُ الَّتِي دَخَلْتَ أَوَّلًا فَدَارُ عَامَّةِ الْمُؤْمِنِينَ وَأَمَّا الدَّارُ الْأُخْرَى فَدَارُ الشُّهَدَاءِ وَأَنَا جِبْرِيلُ وَهَذَا مِيكَائِيلُ ثُمَّ قَالَا لِيَ ارْفَعْ رَأْسَكَ فَرَفَعْتُ رَأْسِي فَإِذَا هِيَ كَهَيْئَةِ السَّحَابِ فَقَالَا لِي وَتِلْكَ دَارُكَ فَقُلْتُ لَهُمَا دَعَانِي أَدْخُلْ دَارِي فَقَالَا لِي إِنَّهُ قَدْ بَقِيَ لَكَ عَمَلٌ لَمْ تَسْتَكْمِلْهُ فَلَوْ اسْتَكْمَلْتَهُ دَخَلْتَ دَارَكَ

Har fortalt os [Yazid bin Harun], har fortalt os [Jarir bin Hazim], at han sagde; Jeg hørte [Abu Raja` Al 'Utharidi] fortælle fra [Samurah bin Jundub], at han sagde; "Efter at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa wallam udførte middagsbønnen, vendte han sit ansigt mod os og spurgte: 'Havde nogen af jer en drøm i nat? Hvis nogen af jer havde en drøm og derefter fortalte om den, skulle han sige: 'Maa Syaa` Allah (med Allahs tilladelse)." Han spurgte også en dag: 'Havde nogen en drøm i nat?' Vi svarede: 'Nej.'" Han sagde: "Jeg havde en drøm i nat, der var to personer, der kom til mig og tog mig med til et åbent område eller et stort landområde, begge gik forbi mig forbi en person, der stod og holdt et jernspyd (gancu). Han rev sin kæbe op til nakken, så tog han den ud og stak den tilbage i den anden kæbe, indtil han brølede af smerte. Jeg spurgte: "Hvad er det her?" Begge sagde: "Lad os gå!" Jeg rejste mig også op sammen med de to. Så var der en mand, der var lænket i nakken, og en anden, der stod og holdt en stor sten. Så kastede manden den mod hovedet på den lænkede mand, indtil hans hoved knækkede, stenen rullede. Da manden ville tage stenen, vendte hovedet på den mand, der var blevet brækket, pludselig tilbage til det normale. Så gjorde manden det igen og igen. Jeg spurgte: "Hvad er det her?" De sagde begge: "Lad os gå!" Jeg fulgte også efter dem, så passerede vi et køkkenkomfur, der var smalt foroven, mens det var meget bredt forneden (konisk). Nedenunder var der en flammende ild. Det viste sig, at der indeni var fyldt med nøgne mænd og kvinder. Da ilden blev tændt, skreg de, indtil de næsten var kommet ud. Da ilden var slukket, gik de tilbage indenfor. Jeg spurgte: "Hvad er det her?" De sagde begge: "Lad os gå!" Jeg fortsatte, indtil jeg passerede en flod af blod, og en mand svømmede i den. På bredden stod en mand med en sten i hånden for at opfange svømmeren. Når personen ville ud, kastede han en sten efter ham, og svømmeren vendte tilbage til sin plads, og han fortsatte sådan. Jeg spurgte: "Hvad er det her?" De sagde begge: "Lad os gå!" Jeg gik videre og passerede en grøn have, i hvis udkant der var et meget skyggefuldt træ. Under træet var en gammel mand omgivet af små børn, og i nærheden af ham var en mand foran ham, hvor helvede var, mens han altid tændte og tændte det. Så satte de mig på træet og satte mig i et meget smukt rum, og jeg har aldrig set det smukkere end det. I det var gamle mennesker og unge mennesker, også kvinder og børn. Så tog de mig ud og satte mig på træet og satte mig i et hus, der var smukkere end det første. I det var gamle mennesker og unge mennesker. Jeg spurgte dem begge: 'I har ledt mig rundt hele natten, så fortæl mig, hvad jeg så!' De sagde: 'Ja, den første person, I så, var en stor løgner, indtil hans løgne nåede horisonten. Han blev behandlet, som I så ham, indtil Opstandelsens Dag, så vil Allah, den Nådige, behandle ham, som Han vil.' Hvad angår den, du så ligge, var det ham, som Allah, den Nådige, gav Koranen til, men han sov om natten og handlede ikke efter den om dagen, han vil blive behandlet sådan indtil opstandelsens dag. Hvad angår dem i ildovnen, de er ægteskabsbryderne, og de i floden (af blod) er ågerkarlene, og den gamle mand under træet er Ibrahim 'alaihi salam, og børnene er menneskehedens børn, og den, der er i nærheden af ham, som altid tænder ilden og vifter den, er Malik, Helvedes vogter, det er Helvede. Mens det hus, du kom til i begyndelsen, var de troendes værtshus, var det andet hus (det andet) martyrernes hus, jeg var Gabriel, og dette er Mika`il, så sagde de begge til mig: 'Løft dit hoved!' Da jeg løftede mit hoved, så jeg en slags sky, de sagde begge: 'Det er din plads.' Jeg spurgte: 'Inviterer du mig til at tage min plads?' De sagde begge: "Der er en gerning, som du ikke har fuldført, når du har fuldført den, skal du træde ind i dit hus."