Imam Ahmad : 18156

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا ابْنُ أَخِي ابْنِ شِهَابٍ عَنْ عَمِّهِ قَالَ وَزَعَمَ عُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ أَنَّ مَرْوَانَ وَالْمِسْوَرَ بْنَ مَخْرَمَةَ أَخْبَرَاهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَامَ حِينَ جَاءَهُ وَفْدُ هَوَازِنَ مُسْلِمِينَ فَسَأَلُوا أَنْ يَرُدَّ إِلَيْهِمْ أَمْوَالَهُمْ وَسَبْيَهُمْ فَقَالَ لَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعِي مَنْ تَرَوْنَ وَأَحَبُّ الْحَدِيثِ إِلَيَّ أَصْدَقُهُ فَاخْتَارُوا إِحْدَى الطَّائِفَتَيْنِ إِمَّا السَّبْيُ وَإِمَّا الْمَالُ وَقَدْ كُنْتُ اسْتَأْنَيْتُ بِكُمْ وَكَانَ أَنْظَرَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِضْعَ عَشْرَةَ لَيْلَةً حِينَ قَفَلَ مِنْ الطَّائِفِ فَلَمَّا تَبَيَّنَ لَهُمْ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَيْرُ رَادٍّ إِلَيْهِمْ إِلَّا إِحْدَى الطَّائِفَتَيْنِ قَالُوا فَإِنَّا نَخْتَارُ سَبْيَنَا فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمُسْلِمِينَ فَأَثْنَى عَلَى اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ بِمَا هُوَ أَهْلُهُ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ فَإِنَّ إِخْوَانَكُمْ قَدْ جَاءُوا تَائِبِينَ وَإِنِّي قَدْ رَأَيْتُ أَنْ أَرُدَّ إِلَيْهِمْ سَبْيَهُمْ فَمَنْ أَحَبَّ مِنْكُمْ أَنْ يُطَيِّبَ ذَلِكَ فَلْيَفْعَلْ وَمَنْ أَحَبَّ مِنْكُمْ أَنْ يَكُونَ عَلَى حَظِّهِ حَتَّى نُعْطِيَهُ إِيَّاهُ مِنْ أَوَّلِ مَا يُفِيءُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ عَلَيْنَا فَلْيَفْعَلْ فَقَالَ النَّاسُ قَدْ طَيَّبْنَا ذَلِكَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّا لَا نَدْرِي مَنْ أَذِنَ مِنْكُمْ فِي ذَلِكَ مِمَّنْ لَمْ يَأْذَنْ فَارْجِعُوا حَتَّى يَرْفَعَ إِلَيْنَا عُرَفَاؤُكُمْ أَمْرَكُمْ فَجَمَعَ النَّاسُ فَكَلَّمَهُمْ عُرَفَاؤُهُمْ ثُمَّ رَجَعُوا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرُوهُ أَنَّهُمْ قَدْ طَيَّبُوا وَأَذِنُوا هَذَا الَّذِي بَلَغَنِي عَنْ سَبْيِ هَوَازِنَ

Har fortalt os [Ya'qub] Har fortalt os [Ibnu Akhi bin Shihab] fra [hans onkel] sagde han, [Urwah bin Zubair] har argumenteret for, at [Marwan] og [Miswar bin Makhramah] har fortalt ham, at; Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam rejste sig, da Hawazins sendebud kom til ham i den tilstand, at han havde omfavnet islam. Så bad de om, at deres ejendom og fanger (kvinder og børn) skulle løslades og returneres. Så sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam til dem: "Hvad mig angår, er det op til jeres mening. De ord, jeg kan lide mest, er de mest korrekte ord. Så vælg en af to ting, imma As Sabyu (fangede kvinder og børn) eller rigdom. Og jeg tvinger (jer ikke til at beslutte) med det samme." Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam gav dem mere end ti nætter, da han vendte tilbage fra Ta`if. Da det stod klart for dem, at Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) ikke var tilfreds med andet end én af disse to ting, sagde de: "Vi foretrækker, at vores fangne kvinder og børn (bliver returneret)." Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam stod foran muslimerne og priste Allah 'azza wajalla med den ros, Han fortjente. Så sagde han: "Amma ba'du. Sandelig, jeres brødre er kommet i anger. Og jeg er af den mening, at de fangne kvinder og børn skal returneres til dem. Derfor, den af jer, der er villig til at gøre det, lad ham gøre det. Og den af jer, der foretrækker at tage sin del af den Fai`, som Allah har givet, lad ham også gøre det." Så sagde muslimerne: "Vi har forelagt dette for Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam." Så sagde profeten sallallahu 'alaihi wasallam: "Vi ved ikke, hvem af jer der vil acceptere det, og hvem der ikke vil. Gå derfor hjem, indtil jeres 'vise folk overdrager sagen til os." Så samledes muslimerne og rådførte sig med deres vise folk. Derefter vendte de tilbage til Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) og informerede ham om, at de havde accepteret og tilladt det. Dette er, hvad der er kommet til mig angående de tilfangetagne kvinder og børn fra Hawazin.