Imam Ahmad : 18106

حَدَّثَنَا يَزِيدُ أَخْبَرَنَا أَشْعَثُ بْنُ سَوَّارٍ عَنْ عَبْدِ الْجَبَّارِ بْنِ وَائِلِ بْنِ حُجْرٍ عَنْ أَبِيهِ قَالَ أَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَكَانَ لِي مِنْ وَجْهِهِ مَا لَا أُحِبُّ أَنَّ لِي بِهِ مِنْ وَجْهِ رَجُلٍ مِنْ بَادِيَةِ الْعَرَبِ صَلَّيْتُ خَلْفَهُ وَكَانَ يَرْفَعُ يَدَيْهِ كُلَّمَا كَبَّرَ وَرَفَعَ وَوَضَعَ بَيْنَ السَّجْدَتَيْنِ وَيُسَلِّمُ عَنْ يَمِينِهِ وَعَنْ شِمَالِهِ

Har fortalt os [Yazid] Har fortalt os [Ash'ath bin Sawwar] fra ['Abdul Jabbar bin Wail bin Hujr] fra [hans far], at jeg engang besøgte profeten sallallaahu'alaihiwasallam, at der i hans ansigt var noget, som jeg ikke var "tilfreds med", fordi det lignede ansigtet på en fjern araber. Jeg bad bag ham, han løftede begge hænder hver gang han sagde takbir, og han løftede og placerede også sine hænder mellem to knæfald, og han sagde hilsner til højre og venstre.