Imam Ahmad : 18013

حَدَّثَنَا وَكِيعٌ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ حَدَّثَنِي عَوْنُ بْنُ أَبِي جُحَيْفَةَ عَنْ أَبِيهِ قَالَ أَتَيْتُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْأَبْطَحِ وَهُوَ فِي قُبَّةٍ لَهُ حَمْرَاءَ قَالَ فَخَرَجَ بِلَالٌ بِفَضْلِ وَضُوئِهِ فَمِنْ نَاضِحٍ وَنَائِلٍ قَالَ فَأَذَّنَ بِلَالٌ فَكُنْتُ أَتَتَبَّعُ فَاهُ هَكَذَا وَهَكَذَا يَعْنِي يَمِينًا وَشِمَالًا قَالَ ثُمَّ رُكِزَتْ لَهُ عَنَزَةٌ قَالَ فَخَرَجَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَلَيْهِ جُبَّةٌ لَهُ حَمْرَاءُ أَوْ حُلَّةٌ حَمْرَاءُ فَكَأَنِّي أَنْظُرُ إِلَى بَرِيقِ سَاقَيْهِ فَصَلَّى بِنَا إِلَى الْعَنَزَةِ الظُّهْرَ أَوْ الْعَصْرَ رَكْعَتَيْنِ تَمُرُّ الْمَرْأَةُ وَالْكَلْبُ وَالْحِمَارُ لَا يُمْنَعُ ثُمَّ لَمْ يَزَلْ يُصَلِّي رَكْعَتَيْنِ حَتَّى أَتَى الْمَدِينَةَ وَقَالَ وَكِيعٌ مَرَّةً فَصَلَّى الظُّهْرَ رَكْعَتَيْنِ وَالْعَصْرَ رَكْعَتَيْنِ

Har fortalt os [Waki'] Har fortalt os [Syu'bah] har fortalt mig [Aun bin Juhaifah] fra [sin far] sagde han; "Jeg kom til Allahs Sendebud (fred være med ham) i Abthah, og han var i sin røde kuppel (telt). Så kom Bilal ud med vandet, der blev brugt til Profetens afvaskning (wudu), så nogle af ledsagerne modtog det, og andre kun fik en smule af det. Derefter kaldte Bilal til bøn ved at dreje munden sådan og sådan, det vil sige til højre og til venstre. Så blev et spyd stukket ind til Allahs Sendebud (fred være med ham). Så kom Profeten (fred være med ham) ud iført rødt tøj, og det forekom mig, at hans to hvide kalve var synlige. Så bad han to rak'ahs af Dhuhr eller Asr med os vendt mod spyddet. Så gik en kvinde, en hund og en himar forbi, men de stoppede ham ikke. Han fortsatte med at bede to rak'ahs, indtil han nåede byen Medina." Og én gang sagde Waki'; "Så bad han to rak'at af Dhuhr- og Asr-bønner."