Imam Ahmad : 17432

حَدَّثَنَا إِسْمَاعِيلُ أَخْبَرَنَا أَيُّوبُ عَنْ مُحَمَّدٍ عَنْ عَمْرِو بْنِ وَهْبٍ الثَّقَفِيِّ قَالَ كُنَّا مَعَ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ فَسُئِلَ هَلْ أَمَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَحَدٌ مِنْ هَذِهِ الْأُمَّةِ غَيْرَ أَبِي بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ تَعَالَى عَنْهُ فَقَالَ نَعَمْ كُنَّا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَلَمَّا كَانَ مِنْ السَّحَرِ ضَرَبَ عُنُقَ رَاحِلَتِي فَظَنَنْتُ أَنَّ لَهُ حَاجَةً فَعَدَلْتُ مَعَهُ فَانْطَلَقْنَا حَتَّى بَرَزْنَا عَنْ النَّاسِ فَنَزَلَ عَنْ رَاحِلَتِهِ ثُمَّ انْطَلَقَ فَتَغَيَّبَ عَنِّي حَتَّى مَا أَرَاهُ فَمَكَثَ طَوِيلًا ثُمَّ جَاءَ فَقَالَ حَاجَتَكَ يَا مُغِيرَةُ قُلْتُ مَا لِي حَاجَةٌ فَقَالَ هَلْ مَعَكَ مَاءٌ فَقُلْتُ نَعَمْ فَقُمْتُ إِلَى قِرْبَةٍ أَوْ إِلَى سَطِيحَةٍ مُعَلَّقَةٍ فِي آخِرَةِ الرَّحْلِ فَأَتَيْتُهُ بِمَاءٍ فَصَبَبْتُ عَلَيْهِ فَغَسَلَ يَدَيْهِ فَأَحْسَنَ غَسْلَهُمَا قَالَ وَأَشُكُّ أَقَالَ دَلَّكَهُمَا بِتُرَابٍ أَمْ لَا ثُمَّ غَسَلَ وَجْهَهُ ثُمَّ ذَهَبَ يَحْسِرُ عَنْ يَدَيْهِ وَعَلَيْهِ جُبَّةٌ شَامِيَّةٌ ضَيِّقَةُ الْكُمَّيْنِ فَضَاقَتْ فَأَخْرَجَ يَدَيْهِ مِنْ تَحْتِهَا إِخْرَاجًا فَغَسَلَ وَجْهَهُ وَيَدَيْهِ قَالَ فَيَجِيءُ فِي الْحَدِيثِ غَسْلُ الْوَجْهِ مَرَّتَيْنِ قَالَ لَا أَدْرِي أَهَكَذَا كَانَ أَمْ لَا ثُمَّ مَسَحَ بِنَاصِيَتِهِ وَمَسَحَ عَلَى الْعِمَامَةِ وَمَسَحَ عَلَى الْخُفَّيْنِ وَرَكِبْنَا فَأَدْرَكْنَا النَّاسَ وَقَدْ أُقِيمَتْ الصَّلَاةُ فَتَقَدَّمَهُمْ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ عَوْفٍ وَقَدْ صَلَّى بِهِمْ رَكْعَةً وَهُمْ فِي الثَّانِيَةِ فَذَهَبْتُ أُوذِنُهُ فَنَهَانِي فَصَلَّيْنَا الرَّكْعَةَ الَّتِي أَدْرَكْنَا وَقَضَيْنَا الرَّكْعَةَ الَّتِي سُبِقْنَا

Har fortalt os [Ismail] Har fortalt os [Ayyub] fra [Muhammad] fra ['Amru bin Wahb atstsaqafi] sagde han: "Vi var engang sammen med [Mughirah bin Syu'bah], og han blev spurgt: "Folgte nogen af ledsagerne nogensinde profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ledelse udover Abu Bakr?" Mughirah rejste sig straks op og svarede: "Ja, ja, vi ledsagede engang profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på en rejse. Da tiden for sahur kom, slog han min kamel i nakken. Jeg troede, han havde noget at gøre, så jeg vendte min kamel sammen med ham. Vi fortsatte, indtil vi var ude af syne for mennesker. Han steg af sin kamel, gik derefter og forsvandt fra mit syn. Jeg har ikke set ham i lang tid. Få øjeblikke senere dukkede han op og spurgte: "Hvad har du brug for, Mughirah?" "Det behøver jeg ikke." svarede jeg. "Har du vand?" spurgte i stedet profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Jeg nærmede mig også geribaen eller den lagdelte læderpung, ofte kaldet shathihat, som hang fra træet på min kamel. Jeg bragte vand til ham og hældte det op. Han vaskede sine hænder, og han gjorde det godt. Amru sagde: "Jeg tvivler på, om Mughirah sagde: "Og Apostlen gned sine hænder med snavs eller ej." Så vaskede han sit ansigt, derefter afdækkede han sine hænder, som på det tidspunkt var iført shamanklæde, og håndleddene på hans skjorte var meget smalle, og tilsyneladende var håndleddene på hans skjorte smalle." Til sidst tog han hænderne ud af armhulerne og vaskede sit ansigt og hænder. Mughirah sagde, at det så er inkluderet i hadithen "At vaske ansigtet (gentaget to gange), jeg ved ikke, om det er sådan eller ej, mens han demonstrerede ved at tørre sin isse af, tørrede han sin frakke af og tørrede begge sine sko af. Vi kørte derefter tilbage. Vi mødte mine venner, og det viste sig, at bønnen var blevet afholdt. Det viste sig, at Abdurrahman bin Auf var foran. Han ledte dem og havde allerede fuldført en rakat og udførte den anden rakat. Jeg tog også initiativ til at følge ham, men jeg bad først om profetens tilladelse. Tilsyneladende forbød profeten mig det, og så bad vi den rakat, vi fandt, og fuldførte den rakat, vi havde overset.