Imam Ahmad : 17112

حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ إِسْحَاقَ قَالَ أَخْبَرَنَا عَبْدُ اللَّهِ يَعْنِي ابْنَ الْمُبَارَكِ قَالَ أَخْبَرَنَا ابْنُ لَهِيعَةَ قَالَ حَدَّثَنِي يَزِيدُ بْنُ أَبِي حَبِيبٍ أَنَّ عَبْدَ الرَّحْمَنِ بْنَ شِمَاسَةَ حَدَّثَهُ قَالَ لَمَّا حَضَرَتْ عَمْرَو بْنَ الْعَاصِ الْوَفَاةُ بَكَى فَقَالَ لَهُ ابْنُهُ عَبْدُ اللَّهِ لِمَ تَبْكِي أَجَزَعًا عَلَى الْمَوْتِ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ وَلَكِنْ مِمَّا بَعْدُ فَقَالَ لَهُ قَدْ كُنْتَ عَلَى خَيْرٍ فَجَعَلَ يُذَكِّرُهُ صُحْبَةَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَفُتُوحَهُ الشَّامَ فَقَالَ عَمْرٌو تَرَكْتَ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ كُلِّهِ شَهَادَةَ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ إِنِّي كُنْتُ عَلَى ثَلَاثَةِ أَطْبَاقٍ لَيْسَ فِيهَا طَبَقٌ إِلَّا قَدْ عَرَفْتُ نَفْسِي فِيهِ كُنْتُ أَوَّلَ شَيْءٍ كَافِرًا فَكُنْتُ أَشَدَّ النَّاسِ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَوْ مِتُّ حِينَئِذٍ وَجَبَتْ لِي النَّارُ فَلَمَّا بَايَعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُنْتُ أَشَدَّ النَّاسِ حَيَاءً مِنْهُ فَمَا مَلَأْتُ عَيْنِي مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا رَاجَعْتُهُ فِيمَا أُرِيدُ حَتَّى لَحِقَ بِاللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ حَيَاءً مِنْهُ فَلَوْ مِتُّ يَوْمَئِذٍ قَالَ النَّاسُ هَنِيئًا لِعَمْرٍو أَسْلَمَ وَكَانَ عَلَى خَيْرٍ فَمَاتَ فَرُجِيَ لَهُ الْجَنَّةُ ثُمَّ تَلَبَّسْتُ بَعْدَ ذَلِكَ بِالسُّلْطَانِ وَأَشْيَاءَ فَلَا أَدْرِي عَلَيَّ أَمْ لِي فَإِذَا مِتُّ فَلَا تَبْكِيَنَّ عَلَيَّ وَلَا تُتْبِعْنِي مَادِحًا وَلَا نَارًا وَشُدُّوا عَلَيَّ إِزَارِي فَإِنِّي مُخَاصِمٌ وَسُنُّوا عَلَيَّ التُّرَابَ سَنًّا فَإِنَّ جَنْبِيَ الْأَيْمَنَ لَيْسَ بِأَحَقَّ بِالتُّرَابِ مِنْ جَنْبِي الْأَيْسَرِ وَلَا تَجْعَلَنَّ فِي قَبْرِي خَشَبَةً وَلَا حَجَرًا فَإِذَا وَارَيْتُمُونِي فَاقْعُدُوا عِنْدِي قَدْرَ نَحْرِ جَزُورٍ وَتَقْطِيعِهَا أَسْتَأْنِسْ بِكُمْ

Har fortalt os [Ali bin Ishaq] sagde han, har fortalt os [Abdullah] - nemlig Ibn Mubarak - han sagde, har fortalt os [Ibn Lahi'ah] sagde han, har fortalt mig [Yazid bin Habib], at [Abdurrahman bin Shimamah] fortalte ham, han sagde: "Da han var ved at dø, græd Amru, så sagde hans søn, Abdullah: "Hvorfor græder du, er det fordi du er bange for at dø?" [Amru] svarede: "Nej, for Allahs skyld. Men jeg er bange for, hvad der vil ske bagefter." Abdullah sagde: "Du har været hævet over godhed." Abdullah mindede ham derefter om sin fars venskab med profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, og også hans erobring af Syrien. Så sagde Amru: "Du nævnte ikke, hvad der er større i dyd end alt det, nemlig Shahadah om, at 'Der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Allah'. Sandelig, jeg er hævet over tre tilstande, og der er ingen tilstand, medmindre jeg har kendt mig selv i den. Jeg var den første til at være vantro, og jeg var den hårdeste person mod Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam. Hvis jeg var død på det tidspunkt, ville jeg være kommet i helvede. Da jeg svor troskab til Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam, var jeg den person, der var mest flov (modvillig) over for ham. Derfor så jeg aldrig på Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam eller spurgte ham om hans overvejelse angående noget, jeg ønskede, før han mødte Allah, og jeg skammer mig stadig over ham. Hvis jeg var død den dag, ville folk have sagt: 'Velsignet være Amru, han omfavnede islam og var hævet over godhed, så døde han, og det er håbet, at han kommer i himlen.' Derefter blev jeg involveret i rigdom og magt, så jeg vidste ikke, om det var min ødelæggelse eller godt for mig. Derfor, hvis jeg dør, så græd ikke over mig, følg mig ikke med lovprisning eller brænding af røgelse. Stram så knuden på mit klæde, for jeg vil diskutere (hvem der bestrider det). Derefter skal du samle jorden og jævne den, for mit højre ribben har ikke mere ret til at røre jorden end mit venstre ribben. Læg ikke træ eller sten på min grav, og når du vil forlade mig, så sæt dig ved min side, mens du slagter og slagter kameler, for jeg har behag i dig."