Terampuninya dan terhapusnya dosa yang telah lalu

Imam Ahmad : 17109

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ قَالَ حَدَّثَنَا أَبِي عَنْ ابْنِ إِسْحَاقَ قَالَ حَدَّثَنِي يَزِيدُ بْنُ أَبِي حَبِيبٍ عَنْ رَاشِدٍ مَوْلَى حَبِيبِ بْنِ أَبِي أَوْسٍ الثَّقَفِيِّ عَنْ حَبِيبِ بْنِ أَبِي أَوْسٍ قَالَ حَدَّثَنِي عَمْرُو بْنُ الْعَاصِ مِنْ فِيهِ قَالَ لَمَّا انْصَرَفْنَا مِنْ الْأَحْزَابِ عَنْ الْخَنْدَقِ جَمَعْتُ رِجَالًا مِنْ قُرَيْشٍ كَانُوا يَرَوْنَ مَكَانِي وَيَسْمَعُونَ مِنِّي فَقُلْتُ لَهُمْ تَعْلَمُونَ وَاللَّهِ إِنِّي لَأَرَى أَمْرَ مُحَمَّدٍ يَعْلُو الْأُمُورَ عُلُوًّا كَبِيرًا مُنْكَرًا وَإِنِّي قَدْ رَأَيْتُ رَأْيًا فَمَا تَرَوْنَ فِيهِ قَالُوا وَمَا رَأَيْتَ قَالَ رَأَيْتُ أَنْ نَلْحَقَ بِالنَّجَاشِيِّ فَنَكُونَ عِنْدَهُ فَإِنْ ظَهَرَ مُحَمَّدٌ عَلَى قَوْمِنَا كُنَّا عِنْدَ النَّجَاشِيِّ فَإِنَّا أَنْ نَكُونَ تَحْتَ يَدَيْهِ أَحَبُّ إِلَيْنَا مِنْ أَنْ نَكُونَ تَحْتَ يَدَيْ مُحَمَّدٍ وَإِنْ ظَهَرَ قَوْمُنَا فَنَحْنُ مَنْ قَدْ عُرِفَ فَلَنْ يَأْتِيَنَا مِنْهُمْ إِلَّا خَيْرٌ فَقَالُوا إِنَّ هَذَا الرَّأْيُ قَالَ فَقُلْتُ لَهُمْ فَاجْمَعُوا لَهُ مَا نُهْدِي لَهُ وَكَانَ أَحَبَّ مَا يُهْدَى إِلَيْهِ مِنْ أَرْضِنَا الْأَدَمُ فَجَمَعْنَا لَهُ أُدْمًا كَثِيرًا فَخَرَجْنَا حَتَّى قَدِمْنَا عَلَيْهِ فَوَاللَّهِ إِنَّا لَعِنْدَهُ إِذْ جَاءَ عَمْرُو بْنُ أُمَيَّةَ الضَّمْرِيُّ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ بَعَثَهُ إِلَيْهِ فِي شَأْنِ جَعْفَرٍ وَأَصْحَابِهِ قَالَ فَدَخَلَ عَلَيْهِ ثُمَّ خَرَجَ مِنْ عِنْدِهِ قَالَ فَقُلْتُ لِأَصْحَابِي هَذَا عَمْرُو بْنُ أُمَيَّةَ الضَّمْرِيُّ لَوْ قَدْ دَخَلْتُ عَلَى النَّجَاشِيِّ فَسَأَلْتُهُ إِيَّاهُ فَأَعْطَانِيهِ فَضَرَبْتُ عُنُقَهُ فَإِذَا فَعَلْتُ ذَلِكَ رَأَتْ قُرَيْشٌ أَنِّي قَدْ أَجْزَأْتُ عَنْهَا حِينَ قَتَلْتُ رَسُولَ مُحَمَّدٍ قَالَ فَدَخَلْتُ عَلَيْهِ فَسَجَدْتُ لَهُ كَمَا كُنْتُ أَصْنَعُ فَقَالَ مَرْحَبًا بِصَدِيقِي أَهْدَيْتَ لِي مِنْ بِلَادِكَ شَيْئًا قَالَ قُلْتُ نَعَمْ أَيُّهَا الْمَلِكُ قَدْ أَهْدَيْتُ لَكَ أُدْمًا كَثِيرًا قَالَ ثُمَّ قَدَّمْتُهُ إِلَيْهِ فَأَعْجَبَهُ وَاشْتَهَاهُ ثُمَّ قُلْتُ لَهُ أَيُّهَا الْمَلِكُ إِنِّي قَدْ رَأَيْتُ رَجُلًا خَرَجَ مِنْ عِنْدِكَ وَهُوَ رَسُولُ رَجُلٍ عَدُوٍّ لَنَا فَأَعْطِنِيهِ لِأَقْتُلَهُ فَإِنَّهُ قَدْ أَصَابَ مِنْ أَشْرَافِنَا وَخِيَارِنَا قَالَ فَغَضِبَ ثُمَّ مَدَّ يَدَهُ فَضَرَبَ بِهَا أَنْفَهُ ضَرْبَةً ظَنَنْتُ أَنْ قَدْ كَسَرَهُ فَلَوْ انْشَقَّتْ لِي الْأَرْضُ لَدَخَلْتُ فِيهَا فَرَقًا مِنْهُ ثُمَّ قُلْتُ أَيُّهَا الْمَلِكُ وَاللَّهِ لَوْ ظَنَنْتُ أَنَّكَ تَكْرَهُ هَذَا مَا سَأَلْتُكَهُ فَقَالَ لَهُ أَتَسْأَلُنِي أَنْ أُعْطِيَكَ رَسُولَ رَجُلٍ يَأْتِيهِ النَّامُوسُ الْأَكْبَرُ الَّذِي كَانَ يَأْتِي مُوسَى لِتَقْتُلَهُ قَالَ قُلْتُ أَيُّهَا الْمَلِكُ أَكَذَاكَ هُوَ فَقَالَ وَيْحَكَ يَا عَمْرُو أَطِعْنِي وَاتَّبِعْهُ فَإِنَّهُ وَاللَّهِ لَعَلَى الْحَقِّ وَلَيَظْهَرَنَّ عَلَى مَنْ خَالَفَهُ كَمَا ظَهَرَ مُوسَى عَلَى فِرْعَوْنَ وَجُنُودِهِ قَالَ قُلْتُ فَبَايِعْنِي لَهُ عَلَى الْإِسْلَامِ قَالَ نَعَمْ فَبَسَطَ يَدَهُ وَبَايَعْتُهُ عَلَى الْإِسْلَامِ ثُمَّ خَرَجْتُ إِلَى أَصْحَابِي وَقَدْ حَالَ رَأْيِي عَمَّا كَانَ عَلَيْهِ وَكَتَمْتُ أَصْحَابِي إِسْلَامِي ثُمَّ خَرَجْتُ عَامِدًا لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِأُسْلِمَ فَلَقِيتُ خَالِدَ بْنَ الْوَلِيدِ وَذَلِكَ قُبَيْلَ الْفَتْحِ وَهُوَ مُقْبِلٌ مِنْ مَكَّةَ فَقُلْتُ أَيْنَ يَا أَبَا سُلَيْمَانَ قَالَ وَاللَّهِ لَقَدْ اسْتَقَامَ الْمَنْسِمُ وَإِنَّ الرَّجُلَ لَنَبِيٌّ أَذْهَبُ وَاللَّهِ أُسْلِمُ فَحَتَّى مَتَى قَالَ قُلْتُ وَاللَّهِ مَا جِئْتُ إِلَّا لِأُسْلِمَ قَالَ فَقَدِمْنَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَدِمَ خَالِدُ بْنُ الْوَلِيدِ فَأَسْلَمَ وَبَايَعَ ثُمَّ دَنَوْتُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي أُبَايِعُكَ عَلَى أَنْ تَغْفِرَ لِي مَا تَقَدَّمَ مِنْ ذَنْبِي وَلَا أَذْكُرُ وَمَا تَأَخَّرَ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا عَمْرُو بَايِعْ فَإِنَّ الْإِسْلَامَ يَجُبُّ مَا كَانَ قَبْلَهُ وَإِنَّ الْهِجْرَةَ تَجُبُّ مَا كَانَ قَبْلَهَا قَالَ فَبَايَعْتُهُ ثُمَّ انْصَرَفْتُ قَالَ ابْنُ إِسْحَاقَ وَقَدْ حَدَّثَنِي مَنْ لَا أَتَّهِمُ أَنَّ عُثْمَانَ بْنَ طَلْحَةَ بْنِ أَبِي طَلْحَةَ كَانَ مَعَهُمَا أَسْلَمَ حِينَ أَسْلَمَا

Har fortalt os [Ya'qub bin Ibrahim] sagde han, Har fortalt os [min far] fra [Ibn Ishaq] sagde han, har fortalt mig [Yazid bin Abi Habib] fra [Rasyid] hans slave Habib bin Abu Aus Ats Tsaqafi, fra [Habib bin Abu Aus] sagde han, har fortalt mig [Amru bin Ash] fra sin mund, -- på det tidspunkt var Amru bin Ash endnu ikke muslim-- sagde han; Da vi forlod slaget ved Trench, samlede jeg Quraysh-folket, som forstod min holdning og hørte mine ord. Jeg sagde til dem: "Ved Allah, I kender jer selv, jeg ser, at Muhammeds handlinger er meget kaotiske og spændende. Jeg har en idé, hvad synes I?" "Hvad er jeres idé?" spurgte hans venner. Amru bin 'Ash sagde: "Jeg har en idé, vi bør møde Najasyi, og vi vil blive ved hans side. Hvis Muhammed havde vundet vores folk, ville vi have været i Najasyi. Vi er bedre under hans beskyttelse end under Muhammeds styre. Hvis vores folk derimod sejrer, vil vi blive kendt af Najasy, så muslimerne ikke vil møde os med andre ting end gode ting." "Dette er en ret god idé," svarede vennerne. Amru sagde, så jeg sagde til dem: "Saml nu venligst gaver til kongen, og den gave, han bedst kan lide fra vores hjemland, er garvet læder." Så vi samlede en masse garvet læder. Vi fortsatte med at gå, indtil vi mødte Najasyi. Ved Allah, da vi var ved hans side, kom pludselig Amru bin Umayyah Adhdhamri, som Allahs Sendebud havde sendt for at fortælle om Ja'far bin Abi Talib og hans venner. Tilsyneladende mødtes Amru bin Umayyah kort med Najasyi og sagde farvel. Amru sagde, og så fortalte jeg mine venner: "Amru bin Umayyah er tilsyneladende ankommet. Hvis jeg møder Najasyi, vil jeg bede ham om at udlevere Amru bin Umayyah, og jeg vil skære halsen over på ham. Hvis jeg kan gøre det, og Quraysh ser mine handlinger, betyder det, at jeg har taget hævn som medicin for Qurayshs hjerte, fordi det lykkedes mig at dræbe Muhammeds Sendebud." Jeg mødte straks Najasyi, og jeg kastede mig ned for ham, som jeg plejer. Najasyi sagde: "Velkommen til din ankomst, min ven, og til din gave til mig fra dit hjemland." Jeg svarede: "Ja, o konge, jeg har givet dig så mange garvede skind." Jeg præsenterede skindene for ham. Han var meget imponeret og forbløffet. Så sagde jeg, hvad jeg mente: "O konge, jeg så en sige farvel til dig tidligere. Han var tilsyneladende et budbringer fra en, der er vores fjende. Udlever venligst denne person, så jeg kan skære halsen over på ham, for han har såret ærefulde mennesker og vores ledere." Najasyi blev pludselig vred og rakte sin hånd ud og slog den mod Amru bin 'ashs (selv) næse, indtil jeg knuste min næse, indtil jeg forestillede mig, at hvis jorden revnede, ville jeg trænge ind i den, fordi jeg var så bange. Så sagde jeg: "O konge, hvis du ikke kan lide min anmodning, vil jeg ikke bede om den." Najasyi svarede: "Beder du mig om at udlevere budbringeren fra en, der blev besøgt af den største engel (Jibril), som engang kom til Moses med den hensigt at dræbe dig! Amru sagde, jeg sagde;" "Er det sandt?" fortsatte Najasyi. "Husse, ve dig, O Amru bin 'Ash ... adlyd mig, og adlyd ham, ved Allah, sandelig er han i sandheden, og Allah vil helt sikkert vinde ham over enhver, der modsætter sig ham, ligesom Moses besejrede Farao og hans hær." Jeg sagde: "Sværg mig venligst troskab til ham for islam." "Godt," svarede Najasyi. Najasyi fortsatte med at række ud sin hånd, og jeg svor troskab til islam. Så sagde jeg farvel, og mine tanker havde ændret sig fra før, og jeg holdt min islam hemmelig for mine venner. Så mødtes jeg bevidst med Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam for at erklære sin islam, Salomon?" Khalid svarede: "Ved Allah, vejen har været klar, manden er i sandhed en profet, gå derhen for at møde mig, ved Allah, kom til islam, indtil da!" Jeg svarede: "Jeg er kommet for at forkynde islam." Så mødtes vi med Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam. Khalid kom og konverterede til islam og udtrykte sin troskab. Så henvendte jeg mig og spurgte: "O Rasulullah, jeg sværger troskab til dig, så du tilgiver mine fremtidige synder, og jeg vil ikke nævne dem, der er begået." Så sagde profeten sallâhu'alaihiwasallam: "O Amru, vær troskabsfuld, for islam bryder fortiden (synder), og hijrah sletter tidligere fejltagelser. Så jeg svor ham troskab og gik hjem. Ibn Ishaq sagde: "Vi har fortalt en, som jeg ikke er i tvivl om, Usman bin Tolhah bin Abu Tolhah, der konverterede til islam sammen med ham.