Imam Ahmad : 16902

حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ حَرْبٍ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ عَنْ عَاصِمِ بْنِ بَهْدَلَةَ عَنْ حَبِيبِ بْنِ أَبِي جُبَيْرَةَ عَنْ يَعْلَى بْنِ سِيَابَةَ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرَّ بِقَبْرٍ فَقَالَ إِنَّ صَاحِبَ هَذَا الْقَبْرِ يُعَذَّبُ فِي غَيْرِ كَبِيرٍ ثُمَّ دَعَا بِجَرِيدَةٍ فَوَضَعَهَا عَلَى قَبْرِهِ فَقَالَ لَعَلَّهُ أَنْ يُخَفَّفَ عَنْهُ مَا دَامَتْ رَطْبَةً

Det er blevet fortalt os [Sulaiman bin Harb]. Det er blevet fortalt os [Hammad] fra [Ashim bin Bahdalah] fra [Habib bin Abu Jubairah] fra [Ya'la bin Siyabah], at profeten sallallaahu 'alaihi wasallam engang gik forbi en grav, og derefter sagde han: "Sandelig bliver beboerne i denne grav ikke tortureret på grund af en større synd." Han bad derefter om, at der blev taget et blad af en daddelpalme, hvorefter han placerede bladet på graven. Han sagde: "Forhåbentlig vil pinen blive lettet, så længe palmestilken stadig er våd."