Imam Ahmad : 16517

حَدَّثَنَا أَبُو النَّضْرِ قَالَ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْحَمِيدِ يَعْنِي ابْنَ بَهْرَامَ قَالَ قَالَ شَهْرُ بْنُ حَوْشَبٍ قَالَ ابْنُ غَنْمٍ لَمَّا دَخَلْنَا مَسْجِدَ الْجَابِيَةِ أَنَا وَأَبُو الدَّرْدَاءِ لَقِينَا عُبَادَةَ بْنَ الصَّامِتِ فَأَخَذَ يَمِينِي بِشِمَالِهِ وَشِمَالَ أَبِي الدَّرْدَاءِ بِيَمِينِهِ فَخَرَجَ يَمْشِي بَيْنَنَا وَنَحْنُ نَنْتَجِي وَاللَّهُ أَعْلَمُ فِيمَا نَتَنَاجَى وَذَاكَ قَوْلُهُ فَقَالَ عُبَادَةُ بْنُ الصَّامِتِ لَئِنْ طَالَ بِكُمَا عُمْرُ أَحَدِكُمَا أَوْ كِلَاكُمَا لَيُوشِكَنَّ أَنْ تَرَيَا الرَّجُلَ مِنْ ثَبَجِ الْمُسْلِمِينَ يَعْنِي مِنْ وَسَطٍ قَرَأَ الْقُرْآنَ عَلَى لِسَانِ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَعَادَهُ وَأَبْدَاهُ وَأَحَلَّ حَلَالَهُ وَحَرَّمَ حَرَامَهُ وَنَزَلَ عِنْدَ مَنَازِلِهِ أَوْ قَرَأَهُ عَلَى لِسَانِ أَخِيهِ قِرَاءَةً عَلَى لِسَانِ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَعَادَهُ وَأَبْدَاهُ وَأَحَلَّ حَلَالَهُ وَحَرَّمَ حَرَامَهُ وَنَزَلَ عِنْدَ مَنَازِلِهِ لَا يَحُورُ فِيكُمْ إِلَّا كَمَا يَحُورُ رَأْسُ الْحِمَارِ الْمَيِّتِ قَالَ فَبَيْنَا نَحْنُ كَذَلِكَ إِذْ طَلَعَ شَدَّادُ بْنُ أَوْسٍ وعَوْفُ بْنُ مَالِكٍ فَجَلَسَا إِلَيْنَا فَقَالَ شَدَّادٌ إِنَّ أَخْوَفَ مَا أَخَافُ عَلَيْكُمْ أَيُّهَا النَّاسُ لَمَا سَمِعْتُ مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مِنْ الشَّهْوَةِ الْخَفِيَّةِ وَالشِّرْكِ فَقَالَ عُبَادَةُ بْنُ الصَّامِتِ وَأَبُو الدَّرْدَاءِ اللَّهُمَّ غَفْرًا أَوَلَمْ يَكُنْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ حَدَّثَنَا أَنَّ الشَّيْطَانَ قَدْ يَئِسَ أَنْ يُعْبَدَ فِي جَزِيرَةِ الْعَرَبِ فَأَمَّا الشَّهْوَةُ الْخَفِيَّةُ فَقَدْ عَرَفْنَاهَا هِيَ شَهَوَاتُ الدُّنْيَا مِنْ نِسَائِهَا وَشَهَوَاتِهَا فَمَا هَذَا الشِّرْكُ الَّذِي تُخَوِّفُنَا بِهِ يَا شَدَّادُ فَقَالَ شَدَّادٌ أَرَأَيْتُكُمْ لَوْ رَأَيْتُمْ رَجُلًا يُصَلِّي لِرَجُلٍ أَوْ يَصُومُ لَهُ أَوْ يَتَصَدَّقُ لَهُ أَتَرَوْنَ أَنَّهُ قَدْ أَشْرَكَ قَالُوا نَعَمْ وَاللَّهِ إِنَّهُ مَنْ صَلَّى لِرَجُلٍ أَوْ صَامَ لَهُ أَوْ تَصَدَّقَ لَهُ لَقَدْ أَشْرَكَ فَقَالَ شَدَّادٌ فَإِنِّي قَدْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ صَلَّى يُرَائِي فَقَدْ أَشْرَكَ وَمَنْ صَامَ يُرَائِي فَقَدْ أَشْرَكَ وَمَنْ تَصَدَّقَ يُرَائِي فَقَدْ أَشْرَكَ فَقَالَ عَوْفُ بْنُ مَالِكٍ عِنْدَ ذَلِكَ أَفَلَا يَعْمِدُ إِلَى مَا ابْتُغِيَ فِيهِ وَجْهُهُ مِنْ ذَلِكَ الْعَمَلِ كُلِّهِ فَيَقْبَلَ مَا خَلَصَ لَهُ وَيَدَعَ مَا يُشْرَكُ بِهِ فَقَالَ شَدَّادٌ عِنْدَ ذَلِكَ فَإِنِّي قَدْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ يَقُولُ أَنَا خَيْرُ قَسِيمٍ لِمَنْ أَشْرَكَ بِي مَنْ أَشْرَكَ بِي شَيْئًا فَإِنَّ حَشْدَهُ عَمَلَهُ قَلِيلَهُ وَكَثِيرَهُ لِشَرِيكِهِ الَّذِي أَشْرَكَ بِهِ وَأَنَا عَنْهُ غَنِيٌّ

Det er blevet fortalt os, at [Abu Nadlr] sagde; har fortalt os, at [Abdul Hamid], nemlig sagde Ibn Bahram; [Syahr bin Hausyab] sagde; [Ibn Ghanam] sagde; "Da vi gik ind i Al Jabiyah-moskeen, mødte jeg og Abu Darda Ubadah bin Shamit. Han tog min højre hånd med sin venstre hånd og Abu Dardas venstre hånd med sin højre hånd, og så gik han ud. Mens vi hviskede, ved Allah den Almægtige, hvad vi hviskede, og det var hans ord. Så sagde Ubadah: "Hvis en af jer eller begge lever længe, vil I se en mand blandt jer muslimer. Betydningen af Koranen er i midten, hvor han læser Koranen med Muhammad Sallallahu'alaihiwasallams sprog, derefter gentager han den og viser den, han vil gøre det lovligt, hvad der er lovligt, og forbyde det, der er haram. Så vil han stoppe ved sit hvilested, eller han vil læse med sin brors sprog, med læsningen, som Muhammad Sallallahu'alaihiwasallam læste, derefter gentager han det igen og igen og viser det, han gør det lovligt, hvad der er lovligt, og forbyder det, der er haram, han vil stoppe ved sit hvilested. (Manden) vil ikke vende tilbage." med godt for jer, undtagen som hovedet af et dødt æsel vender tilbage. ('Ubadah bin Shamit Radliyallahu'anhu) sagde; "Da vi var i en sådan situation, kom Syaddad bin Aus og Auf bin Malik, og de satte sig begge hos os." Så sagde [Syaddad]; "Sandelig, det jeg frygtede mest for jer, O folk, var da jeg hørte Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam sige om skjulte begær og shirk. Så sagde 'Ubadah bin Shamit; og Abu Darda sagde; "Ja. Allah, tilgiv os. Det er ikke, hvad Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam har fortalt os, faktisk har Satan opgivet håbet om at blive tilbedt på Den Arabiske Halvø. Vi kender allerede til hans skjulte begær, nemlig verdslige begær i form af kvinder og andre fornøjelser. Hvad er meningen med shirk, som du er så bange for os, O Syaddad?" sagde Syaddad; "Ser I ikke, hvis I ser en mand bede for en anden person, eller faste på grund af det eller give almisse på grund af det, ser I så ikke, at han har begået shirk?" De sagde; "Ja, ved Allah, den, der beder eller faster for nogen eller giver almisse på grund af ham, har begået shirk." Så sagde Syaddad; "Sandelig, jeg hørte Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam sige: "Den, der beder på grund af riyak, så har han begået shirk. Den, der faster på grund af riyak, har begået shirk. Den, der giver almisse på grund af riyak, har begået shirk." Så sagde Auf bin Malik; "Bør han ikke kun gøre sine gerninger for at søge Hans ansigt, så han gør, hvad han er villig til at gøre for Ham, og opgiver alt, hvad han forbinder med Ham?" sagde Syaddad dengang; "Sandelig hørte jeg Allahs Sendebud (fred være med ham) sige: 'Allah Azzawajalla sagde: Jeg er den bedste fjende for enhver, der begår shirk mod Mig. Den, der begår shirk mod Mig med noget, sandelig alt, hvad han samler, hans gerninger, meget og småt, er for hans allierede, og jeg har ikke brug for ham.'"