Imam Ahmad : 16405

حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ يَزِيدَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْمُقْرِيُّ حَدَّثَنَا عِكْرِمَةُ يَعْنِي ابْنَ عَمَّارٍ حَدَّثَنَا شَدَّادُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ الدِّمَشْقِيُّ وَكَانَ قَدْ أَدْرَكَ نَفَرًا مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَالَ أَبُو أُمَامَةَ يَا عَمْرُو بْنَ عَبَسَةَ صَاحِبَ الْعَقْلِ عَقْلِ الصَّدَقَةِ رَجُلٌ مِنْ بَنِي سُلَيْمٍ بِأَيِّ شَيْءٍ تَدَّعِي أَنَّكَ رُبُعُ الْإِسْلَامِ قَالَ إِنِّي كُنْتُ فِي الْجَاهِلِيَّةِ أَرَى النَّاسَ عَلَى ضَلَالَةٍ وَلَا أَرَى الْأَوْثَانَ شَيْئًا ثُمَّ سَمِعْتُ عَنْ رَجُلٍ يُخْبِرُ أَخْبَارَ مَكَّةَ وَيُحَدِّثُ أَحَادِيثَ فَرَكِبْتُ رَاحِلَتِي حَتَّى قَدِمْتُ مَكَّةَ فَإِذَا أَنَا بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُسْتَخْفٍ وَإِذَا قَوْمُهُ عَلَيْهِ جُرَآءُ فَتَلَطَّفْتُ لَهُ فَدَخَلْتُ عَلَيْهِ فَقُلْتُ مَا أَنْتَ قَالَ أَنَا نَبِيُّ اللَّهِ فَقُلْتُ وَمَا نَبِيُّ اللَّهِ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ قَالَ قُلْتُ آللَّهُ أَرْسَلَكَ قَالَ نَعَمْ قُلْتُ بِأَيِّ شَيْءٍ أَرْسَلَكَ قَالَ بِأَنْ يُوَحَّدَ اللَّهُ وَلَا يُشْرَكَ بِهِ شَيْءٌ وَكَسْرِ الْأَوْثَانِ وَصِلَةِ الرَّحِمِ فَقُلْتُ لَهُ مَنْ مَعَكَ عَلَى هَذَا قَالَ حُرٌّ وَعَبْدٌ أَوْ عَبْدٌ وَحُرٌّ وَإِذَا مَعَهُ أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي قُحَافَةَ وَبِلَالٌ مَوْلَى أَبِي بَكْرٍ قُلْتُ إِنِّي مُتَّبِعُكَ قَالَ إِنَّكَ لَا تَسْتَطِيعُ ذَلِكَ يَوْمَكَ هَذَا وَلَكِنْ ارْجِعْ إِلَى أَهْلِكَ فَإِذَا سَمِعْتَ بِي قَدْ ظَهَرْتُ فَالْحَقْ بِي قَالَ فَرَجَعْتُ إِلَى أَهْلِي وَقَدْ أَسْلَمْتُ فَخَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُهَاجِرًا إِلَى الْمَدِينَةِ فَجَعَلْتُ أَتَخَبَّرُ الْأَخْبَارَ حَتَّى جَاءَ رَكَبَةٌ مِنْ يَثْرِبَ فَقُلْتُ مَا هَذَا الْمَكِّيُّ الَّذِي أَتَاكُمْ قَالُوا أَرَادَ قَوْمُهُ قَتْلَهُ فَلَمْ يَسْتَطِيعُوا ذَلِكَ وَحِيلَ بَيْنَهُمْ وَبَيْنَهُ وَتَرَكْنَا النَّاسَ سِرَاعًا قَالَ عَمْرُو بْنُ عَبَسَةَ فَرَكِبْتُ رَاحِلَتِي حَتَّى قَدِمْتُ عَلَيْهِ الْمَدِينَةَ فَدَخَلْتُ عَلَيْهِ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَتَعْرِفُنِي قَالَ نَعَمْ أَلَسْتَ أَنْتَ الَّذِي أَتَيْتَنِي بِمَكَّةَ قَالَ قُلْتُ بَلَى فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ عَلِّمْنِي مِمَّا عَلَّمَكَ اللَّهُ وَأَجْهَلُ قَالَ إِذَا صَلَّيْتَ الصُّبْحَ فَأَقْصِرْ عَنْ الصَّلَاةِ حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ فَإِذَا طَلَعَتْ فَلَا تُصَلِّ حَتَّى تَرْتَفِعَ فَإِنَّهَا تَطْلُعُ حِينَ تَطْلُعُ بَيْنَ قَرْنَيْ شَيْطَانٍ وَحِينَئِذٍ يَسْجُدُ لَهَا الْكُفَّارُ فَإِذَا ارْتَفَعَتْ قِيدَ رُمْحٍ أَوْ رُمْحَيْنِ فَصَلِّ فَإِنَّ الصَّلَاةَ مَشْهُودَةٌ مَحْضُورَةٌ حَتَّى يَسْتَقِلَّ الرُّمْحُ بِالظِّلِّ ثُمَّ أَقْصِرْ عَنْ الصَّلَاةِ فَإِنَّهَا حِينَئِذٍ تُسْجَرُ جَهَنَّمُ فَإِذَا فَاءَ الْفَيْءُ فَصَلِّ فَإِنَّ الصَّلَاةَ مَشْهُودَةٌ مَحْضُورَةٌ حَتَّى تُصَلِّيَ الْعَصْرَ فَإِذَا صَلَّيْتَ الْعَصْرَ فَأَقْصِرْ عَنْ الصَّلَاةِ حَتَّى تَغْرُبَ الشَّمْسُ فَإِنَّهَا تَغْرُبُ حِينَ تَغْرُبُ بَيْنَ قَرْنَيْ شَيْطَانٍ وَحِينَئِذٍ يَسْجُدُ لَهَا الْكُفَّارُ قُلْتُ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَخْبِرْنِي عَنْ الْوُضُوءِ قَالَ مَا مِنْكُمْ مِنْ أَحَدٍ يَقْرَبُ وَضُوءَهُ ثُمَّ يَتَمَضْمَضُ وَيَسْتَنْشِقُ وَيَنْتَثِرُ إِلَّا خَرَجَتْ خَطَايَاهُ مِنْ فَمِهِ وَخَيَاشِيمِهِ مَعَ الْمَاءِ حِينَ يَنْتَثِرُ ثُمَّ يَغْسِلُ وَجْهَهُ كَمَا أَمَرَهُ اللَّهُ تَعَالَى إِلَّا خَرَجَتْ خَطَايَا وَجْهِهِ مِنْ أَطْرَافِ لِحْيَتِهِ مِنْ الْمَاءِ ثُمَّ يَغْسِلُ يَدَيْهِ إِلَى الْمِرْفَقَيْنِ إِلَّا خَرَجَتْ خَطَايَا يَدَيْهِ مِنْ أَطْرَافِ أَنَامِلِهِ ثُمَّ يَمْسَحُ رَأْسَهُ إِلَّا خَرَجَتْ خَطَايَا رَأْسِهِ مِنْ أَطْرَافِ شَعَرِهِ مَعَ الْمَاءِ ثُمَّ يَغْسِلُ قَدَمَيْهِ إِلَى الْكَعْبَيْنِ كَمَا أَمَرَهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ إِلَّا خَرَجَتْ خَطَايَا قَدَمَيْهِ مِنْ أَطْرَافِ أَصَابِعِهِ مَعَ الْمَاءِ ثُمَّ يَقُومُ فَيَحْمَدُ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ وَيُثْنِي عَلَيْهِ بِالَّذِي هُوَ لَهُ أَهْلٌ ثُمَّ يَرْكَعُ رَكْعَتَيْنِ إِلَّا خَرَجَ مِنْ ذَنْبِهِ كَهَيْئَتِهِ يَوْمَ وَلَدَتْهُ أُمُّهُ قَالَ أَبُو أُمَامَةَ يَا عَمْرُو بْنَ عَبَسَةَ انْظُرْ مَا تَقُولُ أَسَمِعْتَ هَذَا مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُعْطَى هَذَا الرَّجُلُ كُلَّهُ فِي مَقَامِهِ قَالَ فَقَالَ عَمْرُو بْنُ عَبَسَةَ يَا أَبَا أُمَامَةَ لَقَدْ كَبِرَتْ سِنِّي وَرَقَّ عَظْمِي وَاقْتَرَبَ أَجَلِي وَمَا بِي مِنْ حَاجَةٍ أَنْ أَكْذِبَ عَلَى اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ وَعَلَى رَسُولِهِ لَوْ لَمْ أَسْمَعْهُ مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَّا مَرَّةً أَوْ مَرَّتَيْنِ أَوْ ثَلَاثًا لَقَدْ سَمِعْتُهُ سَبْعَ مَرَّاتٍ أَوْ أَكْثَرَ مِنْ ذَلِكَ

Har fortalt os [Abdullah bin Yazid, Abu Abdurrahman Al Muqri] Har fortalt os [Ikrimah], nemlig Ibn 'Ammar, har fortalt os [Syaddad bin Abdullah Al Dimasyqi], at han var en af de personer, der mødte flere af Profetens ledsagere, sallallaahu'alaihiwasallam, og sagde: [Abu Umamah] sagde: O ['Amr bin 'Abasah], en person, der har intelligens, intelligens i zakat, en person fra Banu Sulaim, med hvilken grund hævder du, at du er den fjerde person, der konverterer til islam? Han svarede: "Tidligere, i Jahiliyyah-perioden, så jeg folk, der tog fejl, og jeg så, at idoler ikke var noget, så hørte jeg nogen overbringe nyheder fra Mekka og fortælle adskillige hadither, så kørte jeg i mit køretøj, indtil jeg ankom til Mekka. Jeg mødte Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam, han udførte sine aktiviteter i hemmelighed, fordi hans folk plagede ham med chikane og tortur. Jeg forsøgte at møde ham i forklædning, så jeg mødte ham, så jeg spurgte: "Hvem er du?" Så svarede han: "Jeg er Nabiyullah." Jeg spurgte: "Hvad er Allah, som har sendt dig?" At forbinde Ham med noget, ødelægger idoler, forbinder venskaber." Jeg sagde til ham: "Hvem er den person, der har været med dig i dette?" Han svarede: "Frie mennesker og slaver," eller "Slave og frie mennesker." Og det viste sig, at Abu Bakr bin Abu Quhafah og Bilal Abu Bakrs slave var med ham." Så sagde jeg: "Jeg vil følge dig." Han sagde: "Du vil ikke være i stand til at komme i dag, men tag hjem til din familie. Hvis du hører, at jeg har vundet, så følg mig." ('Amr bin 'Abasah Radliyallahu'anhu) sagde: "Jeg tog hjem for at møde min familie, og på det tidspunkt var jeg konverteret til islam. Så drog Allahs Sendebud sallallaahu'alaihi wasallam ud og emigrerede til Medina. Jeg ledte efter nyheder, indtil en mand kom på en kamel på en rejse fra Yathrib. Så sagde jeg: 'Hvem er denne Mekka, som kom til dig?' Abasah sagde: "Så steg jeg op på mit køretøj, indtil jeg kunne møde ham i Medina, så mødte jeg ham, og jeg sagde til ham: 'O Allahs Sendebud, kender du mig?' Han sagde: "Ja, er du ikke den person, der kom til mig i Mekka?" ('Amr bin 'Abasah Radliyallahu'anhu) sagde; så sagde jeg: "Ja. O Allahs Sendebud, lær mig det, som Allah lærte dig, og som jeg ikke ved." Han sagde: "Hvis du udfører morgenbønnen, så vent med bønnen, indtil solen står op. Hvis solen er stået op, så bed ikke, før den står op, for på det tidspunkt står den op mellem Satans to horn, og på det tidspunkt kaster de vantro sig ned for den. Hvis den er steget til størrelsen af et spyd eller to, så bed! Sandelig, bønnen er vidne til og ledsaget, indtil søjlens tilstand er den samme som dens skygge, så vent med bønnen, for på det tidspunkt antændes Helvede. Hvis den har forskudt sig, er bønnen faktisk vidne til og ledsaget, indtil du beder eftermiddagsbønnen." Hvis du har bedt eftermiddagsbønnen, så udsæt bønnen, indtil solen går ned. Sandelig, solen går ned mellem Satans to horn, og på det tidspunkt bøjer de vantro sig for ham." Jeg sagde: "O Nabiyullah, fortæl mig om afvaskning?" Han sagde: "Der er ingen blandt jer, som fuldfører sin afvaskning og derefter gurgler med munden og istinsaq (kommer vand i næsen) og tager det ud igen, medmindre hans fejl kommer ud af hans mund og næse sammen med vandet, når han tager det ud, og derefter vasker han sit ansigt, som Allah Ta'ala har befalet, medmindre fejlene i hans ansigt kommer ud fra spidserne af hans skæg. Derefter vasker han sine hænder op til albuerne, medmindre fejlene i hans hænder kommer ud fra spidserne af hans fingerspidser. Derefter tørrer han sit hoved, medmindre det kommer ud fra hans hovedfejl fra spidserne af hans hår. Så vaskede han sine to fødder, ned til anklerne, som Allah Azzawajalla beordrede ham, bortset fra at fejlene på hans to fødder skulle komme ud fra tæernes spidser med vand. Derefter rejste han sig og priste Allah Azzawajalla i overensstemmelse med, hvad der var obligatorisk for ham. Derefter bad han to gange, bortset fra at hans synder skulle komme ud, som de var, da han blev født af sin mor." Abu Umamah sagde: "O 'Amr bin 'Abasah, se på, hvad du siger. Har du hørt det fra Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihiwasallam? Er denne person givet alt i sin position?" (Abu Umamah RA) sagde: "'Amr bin 'Abasah sagde: 'O Abu Umamah, sandelig er jeg gammel, mine knogler er svage, min ende nærmer sig, og jeg har ingen grund til at lyve imod Allah Azzawajalla og Hans Sendebud. Faktisk hørte jeg det fra Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihiwasallam ikke én, to eller tre gange, faktisk har jeg hørt det syv gange eller mere end det."