Imam Ahmad : 15661

حَدَّثَنَا حَجَّاجٌ قَالَ حَدَّثَنِي شُعْبَةُ عَنْ أَبِي إِيَاسٍ قَالَ جَاءَ أَبِي إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ غُلَامٌ صَغِيرٌ فَمَسَحَ رَأْسَهُ وَاسْتَغْفَرَ لَهُ قَالَ شُعْبَةُ قُلْنَا لَهُ صُحْبَةٌ قَالَ لَا وَلَكِنَّهُ كَانَ عَلَى عَهْدِهِ قَدْ حَلَبَ وَصَرَّ

Det er blevet fortalt os [Hajjaj] at han sagde; der er fortalt til mig [Syu'bah] fra [Abu 'Iyas], der siger: Min far mødte profeten sallallaahu'alaihiwasallam, da han stadig var ung, og så gned han sit hoved og bad om tilgivelse for ham. Shu'bah sagde: Kan han kaldes en ven? (Abu 'Iyas) sagde: Nej, men i sin tid var han i stand til at pumpe mælk ud og binde træ.