Imam Ahmad : 15514

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنِ ابْنِ إِسْحَاقَ حَدَّثَنِي بُشَيْرُ بْنُ يَسَارٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ أَبِي حَثْمَةَ قَالَ خَرَجَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ سَهْلٍ أَخُو بَنِي حَارِثَةَ يَعْنِي فِي نَفَرٍ مِنْ بَنِي حَارِثَةَ إِلَى خَيْبَرَ يَمْتَارُونَ مِنْهَا تَمْرًا قَالَ فَعُدِيَ عَلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ سَهْلٍ فَكُسِرَتْ عُنُقُهُ ثُمَّ طُرِحَ فِي مَنْهَرٍ مِنْ مَنَاهِرِ عُيُونِ خَيْبَرَ وَفَقَدَهُ أَصْحَابُهُ فَالْتَمَسُوهُ حَتَّى وَجَدُوهُ فَغَيَّبُوهُ قَالَ ثُمَّ قَدِمُوا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَقْبَلَ أَخُوهُ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ سَهْلٍ وَابْنَا عَمِّهِ حُوَيِّصَةُ وَمُحَيِّصَةُ وَهُمَا كَانَا أَسَنَّ مِنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ وَكَانَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ إِذًا أَقْدَمَ الْقَوْمِ وَصَاحِبَ الدَّمِ فَتَقَدَّمَ لِذَلِكَ فَكَلَّمَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْلَ ابْنَيْ عَمِّهِ حُوَيِّصَةَ وَمُحَيِّصَةَ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْكِبَرَ الْكِبَرَ فَاسْتَأْخَرَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ وَتَكَلَّمَ حُوَيِّصَةُ ثُمَّ تَكَلَّمَ مُحَيِّصَةُ ثُمَّ تَكَلَّمَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ عُدِيَ عَلَى صَاحِبِنَا فَقُتِلَ وَلَيْسَ بِخَيْبَرَ عَدُوٌّ إِلَّا يَهُودَ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تُسَمُّونَ قَاتِلَكُمْ ثُمَّ تَحْلِفُونَ عَلَيْهِ خَمْسِينَ يَمِينًا ثُمَّ تُسْلِمُهُ قَالَ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا كُنَّا لِنَحْلِفَ عَلَى مَا لَمْ نَشْهَدْ قَالَ فَيَحْلِفُونَ لَكُمْ خَمْسِينَ يَمِينًا وَيَبْرَءُونَ مِنْ دَمِ صَاحِبِكُمْ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا كُنَّا لِنَقْبَلَ أَيْمَانَ يَهُودَ مَا هُمْ فِيهِ مِنْ الْكُفْرِ أَعْظَمُ مِنْ أَنْ يَحْلِفُوا عَلَى إِثْمٍ قَالَ فَوَدَاهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ عِنْدِهِ مِائَةَ نَاقَةٍ قَالَ يَقُولُ سَهْلٌ فَوَاللَّهِ مَا أَنْسَى بَكْرَةً مِنْهَا حَمْرَاءَ رَكَضَتْنِي وَأَنَا أَحُوزُهَا

Har fortalt os [Ya'qub] har fortalt os [min far] fra [Ibn Ishaq] har fortalt mig [Busyair bin Yasar] fra [Sahl bin Abu Hatsmah] sagde: Abdullah bin Sahl fra Bani Harithah tog ud med flere folk fra sin stamme til Khaibar for at samle dadler. (Sahl bin Abu Hatsmah) sagde: Så blev Abdullah bin Sahl kidnappet, hans hals blev skåret over og kastet i en af Khaibars kilder. Hans venner følte, at de havde mistet ham, så de ledte efter ham, indtil de fandt ham efter at have været forsvundet i lang tid. De kom til profeten sallallaahu'alaihiwasallam. Derefter kom hans bror, Abdurrahman bin Sahl og hans onkels to sønner, nemlig Huwaishah og Muhaishah, de var begge ældre end Abdurrahman. Abdurrahman var den modigste person og den, der havde ret til at kræve hans blod. Derfor var det ham, der trådte frem som taler og talte til Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam foran sin onkels to sønner, nemlig Huwaishah og Muhaishah. Kun Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam irettesatte: "Undskyld, de ældre bør tale, de ældre bør tale." Så trak Abdurrahman sig tilbage, og Huwaishah sagde; og efterfulgt af Muhaishah. Så talte Abdurrahman også, de sagde: O Allahs Sendebud, vores bror blev kidnappet og dræbt, og vi har ingen fjender i Khaibar undtagen jøderne. (Sahl bin Abu Hatsmah) sagde; Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam sagde: "Angiv venligst morderens navn, og så sværger I ved at præsentere fem personer iblandt jer, som alle sværger, at den person dræbte ham, derefter skal jøderne udlevere ham." (Sahl bin Abu Hatsmah) sagde; vi tre sagde: "O Allahs Sendebud, vi vil ikke sværge på en sag, som vi ikke selv har været vidne til." Han sagde: "Befal så jøderne at bringe halvtreds mennesker, og at de alle sværger, at det ikke var en af dem, der dræbte ham, og at de vil være fri for kravene om din vens blod." De sagde: "O Allahs Sendebud, vi vil ikke acceptere jødernes ed, fordi den vantro, de holder fast i, er langt større end blot at aflægge en syndig ed." (Sahl bin Abu Hatsmah) sagde; så betalte profeten sallallaahu'alaihi wasallam selv for diyaten med hundrede kameler. (Busyair bin Yasar) sagde; Sahl sagde: "Ved Allah, jeg har ikke glemt den røde kamel, der sparkede mig, da jeg gik forbi."