Imam Ahmad : 15469

قَالَ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي قَالَ عَنِ ابْنِ إِسْحَاقَ قَالَ حَدَّثَنِي مُحَمَّدُ بْنُ جَعْفَرِ بْنِ الزُّبَيْرِ عَنِ ابْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أُنَيْسٍ عَنِ أَبِيهِ قَالَ دَعَانِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّهُ قَدْ بَلَغَنِي أَنَّ خَالِدَ بْنَ سُفْيَانَ بْنِ نُبَيْحٍ يَجْمَعُ لِي النَّاسَ لِيَغْزُوَنِي وَهُوَ بِعُرَنَةَ فَأْتِهِ فَاقْتُلْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ انْعَتْهُ لِي حَتَّى أَعْرِفَهُ قَالَ إِذَا رَأَيْتَهُ وَجَدْتَ لَهُ أُقْشَعْرِيَرَةً قَالَ فَخَرَجْتُ مُتَوَشِّحًا بِسَيْفِي حَتَّى وَقَعْتُ عَلَيْهِ وَهُوَ بِعُرَنَةَ مَعَ ظُعُنٍ يَرْتَادُ لَهُنَّ مَنْزِلًا وَحِينَ كَانَ وَقْتُ الْعَصْرِ فَلَمَّا رَأَيْتُهُ وَجَدْتُ مَا وَصَفَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ الْأُقْشَعْرِيرَةِ فَأَقْبَلْتُ نَحْوَهُ وَخَشِيتُ أَنْ يَكُونَ بَيْنِي وَبَيْنَهُ مُحَاوَلَةٌ تَشْغَلُنِي عَنْ الصَّلَاةِ فَصَلَّيْتُ وَأَنَا أَمْشِي نَحْوَهُ أُومِئُ بِرَأْسِي الرُّكُوعَ وَالسُّجُودَ فَلَمَّا انْتَهَيْتُ إِلَيْهِ قَالَ مَنْ الرَّجُلُ قُلْتُ رَجُلٌ مِنْ الْعَرَبِ سَمِعَ بِكَ وَبِجَمْعِكَ لِهَذَا الرَّجُلِ فَجَاءَكَ لِهَذَا قَالَ أَجَلْ أَنَا فِي ذَلِكَ قَالَ فَمَشَيْتُ مَعَهُ شَيْئًا حَتَّى إِذَا أَمْكَنَنِي حَمَلْتُ عَلَيْهِ السَّيْفَ حَتَّى قَتَلْتُهُ ثُمَّ خَرَجْتُ وَتَرَكْتُ ظَعَائِنَهُ مُكِبَّاتٍ عَلَيْهِ فَلَمَّا قَدِمْتُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَآنِي فَقَالَ أَفْلَحَ الْوَجْهُ قَالَ قُلْتُ قَتَلْتُهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ صَدَقْتَ قَالَ ثُمَّ قَامَ مَعِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَدَخَلَ فِي بَيْتِهِ فَأَعْطَانِي عَصًا فَقَالَ أَمْسِكْ هَذِهِ عِنْدَكَ يَا عَبْدَ اللَّهِ بْنَ أُنَيْسٍ قَالَ فَخَرَجْتُ بِهَا عَلَى النَّاسِ فَقَالُوا مَا هَذِهِ الْعَصَا قَالَ قُلْتُ أَعْطَانِيهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَمَرَنِي أَنْ أَمْسِكَهَا قَالُوا أَوَلَا تَرْجِعُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَسْأَلَهُ عَنْ ذَلِكَ قَالَ فَرَجَعْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ لِمَ أَعْطَيْتَنِي هَذِهِ الْعَصَا قَالَ آيَةٌ بَيْنِي وَبَيْنَكَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ إِنَّ أَقَلَّ النَّاسِ الْمُتَخَصِّرُونَ يَوْمَئِذٍ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَقَرَنَهَا عَبْدُ اللَّهِ بِسَيْفِهِ فَلَمْ تَزَلْ مَعَهُ حَتَّى إِذَا مَاتَ أَمَرَ بِهَا فَصُبَّتْ مَعَهُ فِي كَفَنِهِ ثُمَّ دُفِنَا جَمِيعًا قَالَ حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ آدَمَ قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ إِدْرِيسَ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ إِسْحَاقَ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ جَعْفَرِ بْنِ الزُّبَيْرِ عَنْ بَعْضِ وَلَدِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أُنَيْسٍ عَنْ أَبِي عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أُنَيْسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعَثَهُ إِلَى خَالِدِ بْنِ سُفْيَانَ بْنِ نُبَيْحٍ الْهُذَلِيِّ لِيَقْتُلَهُ وَكَانَ يُجَمِّعُ لِقِتَالِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَأَتَيْتُهُ بِعُرَنَةَ وَهُوَ فِي ظَهْرٍ لَهُ وَقَدْ دَخَلَ وَقْتُ الْعَصْرِ فَخِفْتُ أَنْ يَكُونَ بَيْنِي وَبَيْنَهُ مُحَاوَلَةٌ تَشْغَلُنِي عَنْ الصَّلَاةِ قَالَ فَصَلَّيْتُ وَأَنَا أَمْشِي أُومِئُ إِيمَاءً فَلَمَّا انْتَهَيْتُ إِلَيْهِ قُلْتُ كَذَا وَكَذَا حَتَّى ذَكَرَ الْحَدِيثَ ثُمَّ أَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرَهُ بِقَتْلِهِ إِيَّاهُ وَذَكَرَ الْحَدِيثَ

(Ahmad bin Hanbal radliyallhu'anhu) sagde; har fortalt os [Ja'qub] har fortalt os [min far] sagde; fra [Ibn Ishaq] sagde; har fortalt mig [Muhammad bin Ja'far bin Al Zubair] fra [Ibnu Abdullah bin Unais] fra [hans far] sagde; Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam ringede til mig og sagde: "Jeg har modtaget nyheder om, at Khalid bin Sufyan bin Nubaih samler en folkemængde for at bekæmpe mig, han er i 'Uranah (stednavn, inddæmmet) dræb ham. Sagde (Abdullah bin Unais): "O Rasulullah, forklar hans karakteristika for mig, så jeg kan kende ham." Han sagde: "Når I finder ham, vil han være i en tilstand af gåsehud. "og rystede". (Abdullah bin Unais) sagde; Jeg kom ud og dækkede min krop med et sværd, indtil jeg mødte ham direkte i 'Uranah på tidspunktet for Asr med hans kone og valgte et opholdssted for hans kone. Jeg så karakteristikken, som nævnt af Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam, af en krop, der havde gåsehud og rysten. Jeg forsøgte at møde ham, og jeg var bekymret for, at der ikke ville være nogen modstand fra ham, så det ville holde mig beskæftiget med at bede. Jeg gik foran ham og bad med et signal. hoved og bukkede også nedad, da jeg var færdig med mine behov, spurgte Han: "Hvem er den mand?" (som betyder at spørge Abdullah bin Unais, pent) (Abdullah bin Unais) svarede ham: "En arabisk mand, der hørte dig og dit mål om at samle folk for at dræbe Muhammed, så han (som betyder sig selv) kom for at hjælpe dig med din forretning," sagde han; "Præcis, jeg havde faktisk at gøre med det (at ville dræbe Muhammed, pent)" så sagde (Abdullah bin Unais); så jeg gik med ham et stykke tid, så da jeg fik chancen for at dræbe ham, medbragte jeg et sværd og dræbte ham. Så gik jeg ud og efterlod hans koner, der sørgede over ham. Da jeg mødte Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam, og han så mig, sagde han: "Dit ansigt er heldigt" (et udtryk for glæde, indtørret) (Abdullah bin Unais) sagde; "O Allahs Sendebud, jeg har dræbt ham", sagde han: "Du har ret", så stod han hos mig, og han kom ind i huset og gav mig en stav og sagde: "Hold denne stav, O Abdullah bin Unais!" sagde (Abdullah bin Unais); så gik jeg hjem med staven, så folk spurgte: "Hvad er din stav til, O Abdullah bin Unais?", så jeg sagde: "Denne stav var en gave fra Rasulullah sallallahu'alaihiwasallam, og han beordrede mig til at holde den." De sagde; "Ville det ikke være bedre, hvis du vendte tilbage til Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam og spurgte om stokken?" (Abdullah bin Unais) sagde; så vendte jeg tilbage til Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam og spurgte ham: "O Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam, hvorfor gav du mig denne stok?" Han svarede: "Dette er et tegn mellem mig og dig på dommedag, den dag hvor få mennesker vil gå med en stok, da vil stokken altid ledsage Abdullah sammen med hans sværd og vil altid være hos ham, indtil han dør. Da han døde, beordrede han, at staven skulle stikkes sammen med ham i hans ligklæde, som han derefter begravede sammen med staven. Har fortalt os [Yahya bin Adam] sagde; har fortalt os [Ibn Abu Idris] fra [Muhammad bin Ishaq] fra [Muhammad bin Ja'far bin Az Zubair] fra [nogle af Abdullah bin Unais' børn] fra [Abu Abdullah bin Unais] Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam bad ham om at dræbe Khalid bin Sufyan bin Nubaih Al Hudzailly, at han samlede folk for at dræbe Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam, så jeg mødte ham i 'Uranah, da han var på sit hest under Asr-tiden. Jeg er bekymret for, at der ikke vil være nogen modstand eller duel mellem mig og ham, der vil distrahere mig fra at bede. Så jeg bad, mens jeg gik, og gjorde kun tegn. Da jeg mødte ham, fortalte jeg ham det, indtil han nævnte det i hadithen, og derefter kom til profeten sallallaahu'alaihiwasallam og fortalte ham om sit drab, hvorefter han nævnte hele hadithen.