Imam Ahmad : 15030

حَدَّثَنَا رَوْحٌ حَدَّثَنَا قُرَّةُ بْنُ خَالِدٍ قَالَ سَمِعْتُ مُعَاوِيَةَ بْنَ قُرَّةَ يُحَدِّثُ عَنْ أَبِيهِ قَالَ أَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْتَأْذَنْتُهُ أَنْ أُدْخِلَ يَدِي فِي جُرُبَّانِهِ وَإِنَّهُ لَيَدْعُو لِي فَمَا مَنَعَهُ أَنْ أَلْمِسَهُ أَنْ دَعَا لِي قَالَ فَوَجَدْتُ عَلَى نُغْضِ كَتِفِهِ مِثْلَ السِّلْعَةِ حَدَّثَنَا هُوَ مُعَاوِيَةُ بْنُ قُرَّةَ فَهُوَ مِنْ تَتِمَّةِ حَدِيثِ قُرَّةَ لَا أَنَّهُ صَحَابِيٌّ آخَرُ

Har fortalt os, at [Rauh] har fortalt os, at [Qurrah bin Khalid] sagde: Jeg har hørt [Mu'awiyah bin Qurrah] berette fra [hans far] sige: Jeg mødte Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam, og jeg bad om tilladelse til at stikke min hånd i hans skjortelomme, så kaldte han på mig, og han forhindrede mig ikke i at røre ved ham. (Qurrah Radliyallahu'anhu) sagde: Så fik jeg det på toppen af skulderen som en byld på kroppen. Mu'awiyah bin Qurrah har fortalt os om det, og det er en del af perfektionen af Qurrah hadithen, ikke fordi der er andre venner.