Imam Ahmad : 14743

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ حَدَّثَنَا الْأَسْوَدُ بْنُ قَيْسٍ عَنْ نُبَيْحٍ الْعَنَزِيِّ عَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ الْمَدِينَةِ إِلَى الْمُشْرِكِينَ لِيُقَاتِلَهُمْ وَقَالَ لِي أَبِي عَبْدُ اللَّهِ يَا جَابِرُ لَا عَلَيْكَ أَنْ تَكُونَ فِي نَظَّارِي أَهْلِ الْمَدِينَةِ حَتَّى تَعْلَمَ إِلَى مَا يَصِيرُ أَمْرُنَا فَإِنِّي وَاللَّهِ لَوْلَا أَنِّي أَتْرُكُ بَنَاتٍ لِي بَعْدِي لَأَحْبَبْتُ أَنْ تُقْتَلَ بَيْنَ يَدَيَّ قَالَ فَبَيْنَمَا أَنَا فِي النَّظَّارِينَ إِذْ جَاءَتْ عَمَّتِي بِأَبِي وَخَالِي عَادِلَتَهُمَا عَلَى نَاضِحٍ فَدَخَلَتْ بِهِمَا الْمَدِينَةَ لِتَدْفِنَهُمَا فِي مَقَابِرِنَا إِذْ لَحِقَ رَجُلٌ يُنَادِي أَلَا إِنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْمُرُكُمْ أَنْ تَرْجِعُوا بِالْقَتْلَى فَتَدْفِنُوهَا فِي مَصَارِعِهَا حَيْثُ قُتِلَتْ فَرَجَعْنَا بِهِمَا فَدَفَنَّاهُمَا حَيْثُ قُتِلَا فَبَيْنَمَا أَنَا فِي خِلَافَةِ مُعَاوِيَةَ بْنِ أَبِي سُفْيَانَ إِذْ جَاءَنِي رَجُلٌ فَقَالَ يَا جَابِرُ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ وَاللَّهِ لَقَدْ أَثَارَ أَبَاكَ عَمَلُ مُعَاوِيَةَ فَبَدَا فَخَرَجَ طَائِفَةٌ مِنْهُ فَأَتَيْتُهُ فَوَجَدْتُهُ عَلَى النَّحْوِ الَّذِي دَفَنْتُهُ لَمْ يَتَغَيَّرْ إِلَّا مَا لَمْ يَدَعْ الْقَتْلُ أَوْ الْقَتِيلُ فَوَارَيْتُهُ قَالَ وَتَرَكَ أَبِي عَلَيْهِ دَيْنًا مِنْ التَّمْرِ فَاشْتَدَّ عَلَيَّ بَعْضُ غُرَمَائِهِ فِي التَّقَاضِي فَأَتَيْتُ نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ يَا نَبِيَّ اللَّهِ إِنَّ أَبِي أُصِيبَ يَوْمَ كَذَا وَكَذَا وَتَرَكَ عَلَيَّ دَيْنًا مِنْ التَّمْرِ وَاشْتَدَّ عَلَيَّ بَعْضُ غُرَمَائِهِ فِي التَّقَاضِي فَأُحِبُّ أَنْ تُعِينَنِي عَلَيْهِ لَعَلَّه أَنْ يُنَظِّرَنِي طَائِفَةً مِنْ تَمْرِهِ إِلَى هَذَا الصِّرَامِ الْمُقْبِلِ فَقَالَ نَعَمْ آتِيكَ إِنْ شَاءَ اللَّهُ قَرِيبًا مِنْ وَسَطِ النَّهَارِ وَجَاءَ مَعَهُ حَوَارِيُّهُ ثُمَّ اسْتَأْذَنَ وَدَخَلَ فَقُلْتُ لِامْرَأَتِي إِنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَاءَنِي الْيَوْمَ وَسَطَ النَّهَارِ فَلَا أَرَيْتُكِ وَلَا تُؤْذِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَيْتِي بِشَيْءٍ وَلَا تُكَلِّمِيهِ فَدَخَلَ فَفَرَشَتْ لَهُ فِرَاشًا وَوِسَادَةً فَوَضَعَ رَأْسَهُ فَنَامَ قَالَ وَقُلْتُ لِمَوْلًى لِيَ اذْبَحْ هَذِهِ الْعَنَاقَ وَهِيَ دَاجِنٌ سَمِينَةٌ وَالْوَحَا وَالْعَجَلَ افْرُغْ مِنْهَا قَبْلَ أَنْ يَسْتَيْقِظَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا مَعَكَ فَلَمْ نَزَلْ فِيهَا حَتَّى فَرَغْنَا مِنْهَا وَهُوَ نَائِمٌ فَقُلْتُ لَهُ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا اسْتَيْقَظَ يَدْعُو بِالطَّهُورِ وَإِنِّي أَخَافُ إِذَا فَرَغَ أَنْ يَقُومَ فَلَا يَفْرَغَنَّ مِنْ وُضُوئِهِ حَتَّى تَضَعَ الْعَنَاقَ بَيْنَ يَدَيْهِ فَلَمَّا قَامَ قَالَ يَا جَابِرُ ائْتِنِي بِطَهُورٍ فَلَمْ يَفْرُغْ مِنْ طُهُورِهِ حَتَّى وَضَعْتُ الْعَنَاقَ عِنْدَهُ فَنَظَرَ إِلَيَّ فَقَالَ كَأَنَّكَ قَدْ عَلِمْتَ حُبَّنَا لِلَّحْمِ ادْعُ لِي أَبَا بَكْرٍ قَالَ ثُمَّ دَعَا حَوَارِيَّيْهِ اللَّذَيْنِ مَعَهُ فَدَخَلُوا فَضَرَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدَهُ وَقَالَ بِسْمِ اللَّهِ كُلُوا فَأَكَلُوا حَتَّى شَبِعُوا وَفَضَلَ لَحْمٌ مِنْهَا كَثِيرٌ قَالَ وَاللَّهِ إِنَّ مَجْلِسَ بَنِي سَلِمَةَ لَيَنْظُرُونَ إِلَيْهِ وَهُوَ أَحَبُّ إِلَيْهِمْ مِنْ أَعْيُنِهِمْ مَا يَقْرُبُهُ رَجُلٌ مِنْهُمْ مَخَافَةَ أَنْ يُؤْذُوهُ فَلَمَّا فَرَغَ قَامَ وَقَامَ أَصْحَابُهُ فَخَرَجُوا بَيْنَ يَدَيْهِ وَكَانَ يَقُولُ خَلُّوا ظَهْرِي لِلْمَلَائِكَةِ وَاتَّبَعْتُهُمْ حَتَّى بَلَغُوا أُسْكُفَّةَ الْبَابِ قَالَ وَأَخْرَجَتْ امْرَأَتِي صَدْرَهَا وَكَانَتْ مُسْتَتِرَةً بِسَقِيفٍ فِي الْبَيْتِ قَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ صَلِّ عَلَيَّ وَعَلَى زَوْجِي صَلَّى اللَّهُ عَلَيْكَ فَقَالَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْكِ وَعَلَى زَوْجِكِ ثُمَّ قَالَ ادْعُ لِي فُلَانًا لِغَرِيمِي الَّذِي اشْتَدَّ عَلَيَّ فِي الطَّلَبِ قَالَ فَجَاءَ فَقَالَ أَيْسِرْ جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ يَعْنِي إِلَى الْمَيْسَرَةِ طَائِفَةً مِنْ دَيْنِكَ الَّذِي عَلَى أَبِيهِ إِلَى هَذَا الصِّرَامِ الْمُقْبِلِ قَالَ مَا أَنَا بِفَاعِلٍ وَاعْتَلَّ وَقَالَ إِنَّمَا هُوَ مَالُ يَتَامَى فَقَالَ أَيْنَ جَابِرٌ فَقَالَ أَنَا ذَا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ كِلْ لَهُ فَإِنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ سَوْفَ يُوَفِّيهِ فَنَظَرْتُ إِلَى السَّمَاءِ فَإِذَا الشَّمْسُ قَدْ دَلَكَتْ قَالَ الصَّلَاةَ يَا أَبَا بَكْرٍ فَانْدَفَعُوا إِلَى الْمَسْجِدِ فَقُلْتُ قَرِّبْ أَوْعِيَتَكَ فَكِلْتُ لَهُ مِنْ الْعَجْوَةِ فَوَفَّاهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا فَجِئْتُ أَسْعَى إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي مَسْجِدِهِ كَأَنِّي شَرَارَةٌ فَوَجَدْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ صَلَّى فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلَمْ تَرَ أَنِّي كِلْتُ لِغَرِيمِي تَمْرَهُ فَوَفَّاهُ اللَّهُ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا فَقَالَ أَيْنَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ فَجَاءَ يُهَرْوِلُ فَقَالَ سَلْ جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ عَنْ غَرِيمِهِ وَتَمْرِهِ فَقَالَ مَا أَنَا بِسَائِلِهِ قَدْ عَلِمْتُ أَنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ سَوْفَ يُوَفِّيهِ إِذْ أَخْبَرْتَ أَنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ سَوْفَ يُوَفِّيهِ فَكَرَّرَ عَلَيْهِ هَذِهِ الْكَلِمَةَ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ كُلُّ ذَلِكَ يَقُولُ مَا أَنَا بِسَائِلِهِ وَكَانَ لَا يُرَاجِعُ بَعْدَ الْمَرَّةِ الثَّالِثَةِ فَقَالَ يَا جَابِرُ مَا فَعَلَ غَرِيمُكَ وَتَمْرُكَ قَالَ قُلْتُ وَفَّاهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا فَرَجَعَ إِلَى امْرَأَتِهِ فَقَالَ أَلَمْ أَكُنْ نَهَيْتُكِ أَنْ تُكَلِّمِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ أَكُنْتَ تَظُنُّ أَنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ يُورِدُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْتِي ثُمَّ يَخْرُجُ وَلَا أَسْأَلُهُ الصَّلَاةَ عَلَيَّ وَعَلَى زَوْجِي قَبْلَ أَنْ يَخْرُجَ

Har fortalt os ['Affan] har fortalt os [Abu 'Awanah] har fortalt os [Al Aswad bin Qais] fra [Nubaih Al 'Anazi] fra [Jabir bin Abdullah] sagde: Profeten sallallaahu'alaihiwasallam drog fra Medina til polyteisterne for at bekæmpe dem. Abdullah, min far sagde til mig: O Jabir, du behøver ikke at gå i krig. Det er nok for dig at være forkynder for Medinas folk, så du kender vores skæbne. Ved Allah, hvis det ikke var for mig, der efterlod mine døtre, ville jeg elske det, hvis du blev dræbt foran mig. (Jabir bin Abdullah Radliyallahu'anhuma) sagde: Mens jeg ventede, kom min tante med ligene af min far og onkel, som var ridet på kameler, til byen Medina for at blive begravet på kirkegården (Medina). Pludselig fulgte en mand efter og sagde: "Vid, at profeten sallallaahu'alaihiwasallam sagde til jer, at I ikke skulle bringe krigsofre og begrave dem, hvor de blev dræbt." Så bragte vi ham tilbage, vi begravede ham, hvor de to blev dræbt. Under Mu'awiyah bin Abu Sufyans kalifat kom en mand og sagde: "O Jabir bin Abdullah, ved Allah, Mu'awiyahs bygmestre åbnede ved et uheld din fars grav, så hans krop var synlig, og endda nogle af hans organer ikke var dækket af ligklædet. Jeg gik straks til min fars krop og fandt den intakt, som da han blev begravet. Intet havde ændret sig bortset fra de dele, der var et resultat af mordet, så jeg dækkede dem." (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde: "Min far efterlod en gæld af dadler, og derefter pressede nogle af hans kreditorer mig til at bede om deres rettigheder. Jeg gik til profeten sallallaahu'alaihiwasallam, og jeg sagde: 'O Allahs profet, min far døde i en sådan og sådan hændelse og efterlod en gæld af dadler.' Så pressede hans kreditorer mig til at bede om hans rettigheder. Vil du hjælpe mig? Måske er der nogle mennesker, der vil låne mig deres dadler indtil den næste høst." Så svarede han: "Ja, jeg kommer før middag, INSYA ALLAH." Så kom han med sine ledsagere, han spurgte om tilladelse, og jeg sagde til min kone: "Profeten sallallaahu'alaihiwasallam vil møde mig i dag midt på eftermiddagen. Så jeg vil ikke vise dig det, og du må ikke forstyrre Rasulullah sallallahu'alaihiwasallam i mit hus det mindste, tal ikke til ham." Så kom han, jeg bredte en madras og en pude ud til ham, så lagde han hovedet ned og sov. Jeg sagde til min tjener: "Slagt dette gedekid, det er en fed ged, skynd dig at gøre det færdigt, før Rasulullah sallallahu'alaihiwasallam vågner, og jeg vil ledsage dig." Vi havde arbejdet på det, indtil det var færdigt, og han sov stadig. Så sagde jeg til min slave: "Når Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam vågner, vil han bede om afvaskningsvand. Når han er færdig, vil han rejse sig, så lad ham ikke afslutte sin afvaskning, før geden er placeret foran ham." Da han var færdig, sagde han: "O Jabir, bring mig afvaskningsvand." Mens han udførte afvaskningen, satte jeg geden ved siden af ham. Så kiggede han på mig og sagde: "Hvordan kender du min passion for kød? Ring venligst til Abu Bakr." (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde. Så blev hans ledsagere kaldt ind, de gik ind, og Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam klappede i hænderne og sagde: "I Allahs navn, spis jer selv." De spiste, indtil de var mætte, og efterlod en masse kød. (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde: Ved Allah, Bani Salamahs forsamling så ham, de elskede ham mere end sig selv, så ingen kom meget tæt på ham, men var bange for at forstyrre ham. Da det var færdigt, rejste han sig op efterfulgt af sine venner, så forlod de ham. Han sagde: "Ryd min ryg for englene", så fulgte jeg dem, indtil de var ved døren. (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde: "Min kone stak brystet ud, og hun blev dækket af husbarrieren," sagde hun; "O Allahs Sendebud, bed for mig og min mand, må Allah være jer barmhjertig. Så svarede han: Må Allah skaffe dig og din mand velsignelse. Så sagde han: "Bed for den og den, den person, der har skyldt mig presset på mig ved at bede om mig." (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde; så kom (den person, der skyldte mig). Så sagde (Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam): "Gør det let for Jabir bin Abdullah", det vil sige, gør det let med din del af gælden fra hans far, på tidspunktet for den næste høst. (Personen i gæld) sagde: "Jeg vil ikke." Han angav årsagerne og sagde: "Det er en forældreløs ejendom." Så spurgte (Rasulullah sallallaahu'alaihiwasallam): "Hvor er Jabir?" (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde: "Jeg er, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Vej det for ham, Allah 'azza wajalla vil give ham nok." "det", så kiggede jeg på himlen, og det viste sig, at solen havde hældet lidt mod vest. Så sagde han: "Bed, O Abu Bakr", så strømmede de til moskeen, så sagde jeg; bring din kurv tæt på, jeg målte ajwah til den, så lavede Allah 'azza wajalla nok til den, og der var stadig så mange og så mange dadler tilbage. Så mødte jeg straks Allahs Sendebud i hans moske, som om jeg var et ondt menneske. Jeg fandt Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam, der havde bedt. Så sagde jeg: "O Rasulullah, hvad synes du? "Spørg Jabir om folk, der skyldte ham dadler." Jeg vil ikke spørge, faktisk ved jeg allerede, at Allah 'azza wajalla helt sikkert vil sørge for det, når du siger, at Allah 'azza wajalla vil sørge for det, så gentog han sætningen tre gange i alt og sagde: "Jeg vil ikke spørge." Efter tre gange gentog han den ikke igen. Så sagde han: "O Jabir, hvad har den person, der skyldte dig og dine dadler, gjort?" (Jabir bin Abdullah) (radliyallahu'anhuma) sagde; Jeg sagde; må Allah AzzaWaJalla være ham tilstrækkeligt og lade ham være sådan og sådan, så vendte han (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) tilbage til sin kone og sagde: Forbød jeg dig ikke at tale med Rasulullah Shallallahu'alaihi wasallam? Mit hus gik så ud, og jeg bad ikke om bønner for min sikkerhed og for min mand, før han gik ud.