Imam Ahmad : 14496

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنِ ابْنِ إِسْحَاقَ عَنْ عَاصِمِ بْنِ عُمَرَ بْنِ قَتَادَةَ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ جَابِرٍ عَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ لَمَّا اسْتَقْبَلْنَا وَادِيَ حُنَيْنٍ قَالَ انْحَدَرْنَا فِي وَادٍ مِنْ أَوْدِيَةِ تِهَامَةَ أَجْوَفَ حَطُوطٍ إِنَّمَا نَنْحَدِرُ فِيهِ انْحِدَارًا قَالَ وَفِي عَمَايَةِ الصُّبْحِ وَقَدْ كَانَ الْقَوْمُ كَمَنُوا لَنَا فِي شِعَابِهِ وَفِي أَجْنَابِهِ وَمَضَايِقِهِ قَدْ أَجْمَعُوا وَتَهَيَّئُوا وَأَعَدُّوا قَالَ فَوَاللَّهِ مَا رَاعَنَا وَنَحْنُ مُنْحَطُّونَ إِلَّا الْكَتَائِبُ قَدْ شَدَّتْ عَلَيْنَا شَدَّةَ رَجُلٍ وَاحِدٍ وَانْهَزَمَ النَّاسُ رَاجِعِينَ فَاسْتَمَرُّوا لَا يَلْوِي أَحَدٌ مِنْهُمْ عَلَى أَحَدٍ وَانْحَازَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاتَ الْيَمِينِ ثُمَّ قَالَ إِلَيَّ أَيُّهَا النَّاسُ هَلُمَّ إِلَيَّ أَنَا رَسُولُ اللَّهِ أَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ فَلَا شَيْءَ احْتَمَلَتْ الْإِبِلُ بَعْضُهَا بَعْضًا فَانْطَلَقَ النَّاسُ إِلَّا أَنَّ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَهْطًا مِنْ الْمُهَاجِرِينَ وَالْأَنْصَارِ وَأَهْلِ بَيْتِهِ غَيْرَ كَثِيرٍ وَفِيمَنْ ثَبَتَ مَعَهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرُ وَمِنْ أَهْلِ بَيْتِهِ عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ وَالْعَبَّاسُ بْنُ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ وَابْنُهُ الْفَضْلُ بْنُ عَبَّاسٍ وَأَبُو سُفْيَانَ بْنُ الْحَارِثِ وَرَبِيعَةُ بْنُ الْحَارِثِ وأَيْمَنُ بْنُ عُبَيْدٍ وَهُوَ ابْنُ أُمِّ أَيْمَنَ وَأُسَامَةُ بْنُ زَيْدٍ قَالَ وَرَجُلٌ مِنْ هَوَازِنَ عَلَى جَمَلٍ لَهُ أَحْمَرَ فِي يَدِهِ رَايَةٌ لَهُ سَوْدَاءُ فِي رَأْسِ رُمْحٍ طَوِيلٍ لَهُ أَمَامَ النَّاسِ وَهَوَازِنُ خَلْفَهُ فَإِذَا أَدْرَكَ طَعَنَ بِرُمْحِهِ وَإِذَا فَاتَهُ النَّاسُ رَفَعَهُ لِمَنْ وَرَاءَهُ فَاتَّبَعُوهُ قَالَ ابْنُ إِسْحَاقَ وَحَدَّثَنِي عَاصِمُ بْنُ عُمَرَ بْنِ قَتَادَةَ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ جَابِرٍ عَنْ أَبِيهِ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ بَيْنَا ذَلِكَ الرَّجُلُ مِنْ هَوَازِنَ صَاحِبُ الرَّايَةِ عَلَى جَمَلِهِ ذَلِكَ يَصْنَعُ مَا يَصْنَعُ إِذْ هَوَى لَهُ عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ وَرَجُلٌ مِنْ الْأَنْصَارِ يُرِيدَانِهِ قَالَ فَيَأْتِيهِ عَلِيٌّ مِنْ خَلْفِهِ فَضَرَبَ عُرْقُوبَيْ الْجَمَلِ فَوَقَعَ عَلَى عَجُزِهِ وَوَثَبَ الْأَنْصَارِيُّ عَلَى الرَّجُلِ فَضَرَبَهُ ضَرْبَةً أَطَنَّ قَدَمَهُ بِنِصْفِ سَاقِهِ فَانْعَجَفَ عَنْ رَحْلِهِ وَاجْتَلَدَ النَّاسُ فَوَاللَّهِ مَا رَجَعَتْ رَاجِعَةُ النَّاسِ مِنْ هَزِيمَتِهِمْ حَتَّى وَجَدُوا الْأَسْرَى مُكَتَّفِينَ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

Har fortalt os [Ya'qub] fortalte os [min far] fra [Ibn Ishaq] fra ['Ashim bin 'Umar bin Qatadah] fra [Abdurrahman bin Jabir] fra [Jabir bin Abdullah] sagde: Da vi ankom til Hunain-dalen, gik vi ind i en dal fra Tihamah-dalen, en meget stejl dal. Vi gik ned til bunden af dalen i daggryets mørke, og det viste sig, at fjenden havde gemt sig for at angribe os på skråningerne af de langsomme bakker, og omkring dem og på de smalle veje havde de samlet sig og gjorde sig klar til at angribe. Ved Allah, intet skræmte os, da vi gik ned ad dalen, men flere rækker af tropper kom og angreb os en efter en, og folk løb baglæns, men fjenden fortsatte med at angribe uden medlidenhed med nogen foran dem, mens Allahs Sendebud (fred være med ham) gik mod højre og sagde: "Kom i krig med mig, o venner, kom i krig med mig, jeg er Rasulullah, jeg er Muhammad bin Abdullah." (Jabir bin Abdullah). radliyallahu'anhuma) sagde; men der var ingen tilbage på deres kameler, fordi de var taget afsted, bortset fra kun et par grupper, der var med Rasulullah (fred være med ham) fra Muhajirin og Anshor og deres Ahlul Bait, hvoraf antallet blev tilbage med Rasulullah (fred være med ham) var: Tholib, Al 'Abbas bin Abdul Muthollib og hans børn Al Fadhol bin 'Abbas, Abu Sufyan bin Al Harith, Robi'ah bin Al Harith, 'Aiman bin 'Ubaid, søn af Umm 'Aiman, og Usamah bin Zaid. (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde; der var en mand fra Hawazin, som var på sin røde kamel og bar et sort flag på spidsen af sit spyd foran folket, mens Hawazin-folket var bag ham. Hvis han fandt en modstander foran sig, stak han straks med sit spyd. Hvis der ikke var flere mennesker foran ham, hejste han flaget for tropperne bag sig, indtil de fulgte efter ham. [Ibn Ishaq] sagde; har fortalt mig ['Ashim bin 'Umar bin Qotadah] fra [Abdur Rahman bin Jabir bin Abdullah] fra sin far, [Jabir bin Abdullah] sagde; Da manden fra Hawazin, som bar et flag på sin kamel, gjorde noget forkert, sprang Ali og en mand fra Anshor på ham for at kæmpe mod ham. (Jabir bin Abdullah radliyallahu'anhuma) sagde: Så kom Ali hen til ham bagfra og slog sin kamel på begge knæ, så den faldt ned, så sprang en mand fra Ansar på ham og slog ham, skar halvdelen af hans læg af, hvorefter han faldt ned fra sit køretøj, mens folket stadig kæmpede med hinanden. Ved Allah, det var ikke tropperne, der havde spredt sig væk fra Allahs Sendebud, sallallaahu 'alaihi wasallam, på grund af deres vanskeligheder, men de vendte tilbage til ham, sallallaahu 'alaihi wasallam, ved at finde fangerne, der havde deres hænder bundet i nærheden. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam.