Imam Bukhari : 6426

حَدَّثَنَا مُوسَى بْنُ إِسْمَاعِيلَ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ عَنْ حُصَيْنٍ عَنْ فُلَانٍ قَالَ تَنَازَعَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ وَحِبَّانُ بْنُ عَطِيَّةَ فَقَالَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ لِحِبَّانَ لَقَدْ عَلِمْتُ مَا الَّذِي جَرَّأَ صَاحِبَكَ عَلَى الدِّمَاءِ يَعْنِي عَلِيًّا قَالَمَا هُوَ لَا أَبَا لَكَ قَالَ شَيْءٌ سَمِعْتُهُ يَقُولُهُ قَالَ مَا هُوَ قَالَ بَعَثَنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالزُّبَيْرَ وَأَبَا مَرْثَدٍ وَكُلُّنَا فَارِسٌ قَالَ انْطَلِقُوا حَتَّى تَأْتُوا رَوْضَةَ حَاجٍ قَالَ أَبُو سَلَمَةَ هَكَذَا قَالَ أَبُو عَوَانَةَ حَاجٍ فَإِنَّ فِيهَا امْرَأَةً مَعَهَا صَحِيفَةٌ مِنْ حَاطِبِ بْنِ أَبِي بَلْتَعَةَ إِلَى الْمُشْرِكِينَ فَأْتُونِي بِهَا فَانْطَلَقْنَا عَلَى أَفْرَاسِنَا حَتَّى أَدْرَكْنَاهَا حَيْثُ قَالَ لَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَسِيرُ عَلَى بَعِيرٍ لَهَا وَقَدْ كَانَ كَتَبَ إِلَى أَهْلِ مَكَّةَ بِمَسِيرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَيْهِمْ فَقُلْنَا أَيْنَ الْكِتَابُ الَّذِي مَعَكِ قَالَتْ مَا مَعِي كِتَابٌ فَأَنَخْنَا بِهَا بَعِيرَهَا فَابْتَغَيْنَا فِي رَحْلِهَا فَمَا وَجَدْنَا شَيْئًا فَقَالَ صَاحِبَايَ مَا نَرَى مَعَهَا كِتَابًا قَالَ فَقُلْتُ لَقَدْ عَلِمْنَا مَا كَذَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ حَلَفَ عَلِيٌّ وَالَّذِي يُحْلَفُ بِهِ لَتُخْرِجِنَّ الْكِتَابَ أَوْ لَأُجَرِّدَنَّكِ فَأَهْوَتْ إِلَى حُجْزَتِهَا وَهِيَ مُحْتَجِزَةٌ بِكِسَاءٍ فَأَخْرَجَتْ الصَّحِيفَةَ فَأَتَوْا بِهَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ عُمَرُ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ خَانَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَالْمُؤْمِنِينَ دَعْنِي فَأَضْرِبَ عُنُقَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا حَاطِبُ مَا حَمَلكَ عَلَى مَا صَنَعْتَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا لِي أَنْ لَا أَكُونَ مُؤْمِنًا بِاللَّهِ وَرَسُولِهِ وَلَكِنِّي أَرَدْتُ أَنْ يَكُونَ لِي عِنْدَ الْقَوْمِ يَدٌ يُدْفَعُ بِهَا عَنْ أَهْلِي وَمَالِي وَلَيْسَ مِنْ أَصْحَابِكَ أَحَدٌ إِلَّا لَهُ هُنَالِكَ مِنْ قَوْمِهِ مَنْ يَدْفَعُ اللَّهُ بِهِ عَنْ أَهْلِهِ وَمَالِهِ قَالَ صَدَقَ لَا تَقُولُوا لَهُ إِلَّا خَيْرًا قَالَ فَعَادَ عُمَرُ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ خَانَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَالْمُؤْمِنِينَ دَعْنِي فَلِأَضْرِبْ عُنُقَهُ قَالَ أَوَلَيْسَ مِنْ أَهْلِ بَدْرٍ وَمَا يُدْرِيكَ لَعَلَّ اللَّهَ اطَّلَعَ عَلَيْهِمْ فَقَالَ اعْمَلُوا مَا شِئْتُمْ فَقَدْ أَوْجَبْتُ لَكُمْ الْجَنَّةَ فَاغْرَوْرَقَتْ عَيْنَاهُ فَقَالَ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُقَالَ أَبُو عَبْد اللَّهِ خَاخٍ أَصَحُّ وَلَكِنْ كَذَا قَالَ أَبُو عَوَانَةَ حَاجٍ وَحَاجٍ تَصْحِيفٌ وَهُوَ مَوْضِعٌ وَهُشَيْمٌ يَقُولُ خَاخٍ

Har fortalt os [Musa bin Isma'il] har fortalt os [Abu 'Awanah] fra [Hushain] fra [fulan] sagde, Abu Abdurrahman og Hibban bin 'Uthayyah havde en strid. [Abu Abdurrahman] sagde derefter til Hibban: 'Jeg kender årsagen, der motiverede din ven til at udgyde blod.' Det betyder [Ali bin Abi Talib]. 'Hvad er det?' spurgte Hibban. Abu Abdurrahman svarede: 'Noget jeg hørte direkte fra ham.' 'Hvad er det?' spurgte Hibban. Abu Abdurrahman fortsatte; han siger; Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sendte mig med Zubair og Abu Murtsad. Vi red hver på en hest. Profeten sagde: "Afgå, indtil I når Raudah Haj." Abu Salamah sagde det, men Abu Awanah sagde redaktionelt; 'Haj' "Der var en kvinde der, som bragte Hathib bin Abi Baltha'ahs brev til polyteisterne, bring brevet til mig." Så begav vi os afsted på vores heste, indtil vi fandt kvinden, som profeten havde fortalt os, det vil sige, hun var på sin kamel. På det tidspunkt havde Hathib bin Abi Baltha'ah sendt et brev til folket i Mekka, hvori han informerede dem om profeten (frid og velsignelser være med ham)'s afrejse. Så vi spurgte kvinden: "Hvor er brevet, du havde med dig?" "Jeg har ikke medbragt nogen breve," svarede kvinden. Så vi skyndte os med kamelen. Vi ledte efter brevet i hans ejendele, men vi fandt intet. Vores to venner sagde: "Efter vores mening har han ikke medbragt et brev!" Jeg svarede: "Vi ved begge, at profeten (frid og velsignelser være med ham) ikke kunne lyve." Så Ali svor ved at sige: "Ved Ham, der blev tvunget til at sværge en ed, nu skal du tage brevet ud, ellers vil vi fuldstændig afsløre dig." Spontan greb kvinden fat i sit bælte, og i det øjeblik tog hun et bælte af stof på og tog brevet ud. Så bragte de brevet til profeten sallallaahu'alaihi wasallam. Umar sagde: 'O Allahs Sendebud, Hathib har sandelig forrådt Allah og HANS Sendebud og også de troende, lad mig hugge hans hals af.' Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam spurgte Hathib: "O Hathib, hvad fik dig til at gøre det?" Hathib svarede: 'O Allahs Sendebud, det betyder ikke, at jeg ikke tror på Allah og Hans Sendebud, men jeg ønsker at have en hånd blandt folket (i Mekka), der vil forsvare min familie og ejendom, og jeg tror, at ingen af dine ledsagere, men han har også en familie der, gennem hvis forbøn Allah beskytter hans familie og ejendom mod sit folk.' Så profeten svarede: "Han er ærlig, så kommenter ikke andet end godt på ham." Umars vrede havde dog endnu ikke lagt sig, så han sagde igen; 'O Allahs Sendebud, han har forrådt Allah og Hans Sendebud og også de troende, lad mig halshugge ham.' Spontant irettesatte profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Er han ikke en af dem, der deltog i slaget ved Badr? Ved I, måske så Allah dem, der deltog i slaget ved Badr, og sagde: 'Gør som I ønsker, jeg har gjort himlen obligatorisk for jer!' Umars øjne fyldtes med tårer, og han sagde: 'Allah og Hans Sendebud ved bedre!' Abu Abdullah sagde angående stedet ovenfor; 'Khah er mere autentisk, men sådan sagde Abu 'Awanah, hajj. Selvom Hajj var en skrivefejl. Hajj er navnet på et sted, mens [Husyaim] siger Khah (med det sidste bogstav Kha' ikke jim).'