Imam Ahmad : 13728

حَدَّثَنَا وَكِيعٌ عَنْ سُفْيَانَ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مُحَمَّدِ بْنِ عَقِيلٍ عَنْ جَابِرٍ قَالَ الظُّهْرُ كَاسْمِهَا وَالْعَصْرُ بَيْضَاءُ حَيَّةٌ وَالْمَغْرِبُ كَاسْمِهَا وَكُنَّا نُصَلِّي مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَغْرِبَ ثُمَّ نَأْتِي مَنَازِلَنَا وَهِيَ عَلَى قَدْرِ مِيلٍ فَنَرَى مَوَاقِعَ النَّبْلِ وَكَانَ يُعَجِّلُ الْعِشَاءَ وَيُؤَخِّرُ وَالْفَجْرُ كَاسْمِهَا وَكَانَ يُغَلِّسُ بِهَا

[Waki'] fortalte os fra [Sufyan] fra [Abdullah bin Muhammad bin 'Aqil] fra [Jabir], som sagde: Dhuhr er dens navn, Asr når den stadig er lys hvid, Maghrib er dens navn. Vi bad Maghrib med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), derefter gik vi til vores hus en kilometer væk, og vi kunne stadig se koggeret, han fremskyndede nogle gange Isha' og udsatte den, og Fajr-bønnen som dens navn, han udførte den, når det stadig var bælgmørkt.