Imam Ahmad : 13558

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ قَالَ أَخْبَرَنَا ثَابِتٌ عَنْ أَنَسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَوْمَ أُحُدٍ وَهُوَ يَسْلِتُ الدِّمَاءَ عَنْ وَجْهِهِ كَيْفَ يُفْلِحُ قَوْمٌ شَجُّوا وَجْهَ نَبِيِّهِمْ وَكَسَرُوا رَبَاعِيَتَهُ وَهُوَ يَدْعُوهُمْ إِلَى اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ فَأَنْزَلَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ { لَيْسَ لَكَ مِنْ الْأَمْرِ شَيْءٌ أَوْ يَتُوبَ عَلَيْهِمْ أَوْ يُعَذِّبَهُمْ فَإِنَّهُمْ ظَالِمُونَ }

Har fortalt os ['Affan] Har fortalt os [Hammad] sagde; har rapporteret til os [Tsabit] fra [Anas] Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam i Slaget ved Uhud, da han tørrede blodet af sit ansigt, sagde: "Hvordan ville et folk være heldigt, hvis de sårede deres Profets ansigt og brækkede hans mellemtænder?" Han bad til Allah Azza wa Jalla. Så åbenbarede Allah Azzawajalla verset: "Du vil ikke blande dig i deres anliggender det mindste, ellers vil Allah acceptere deres anger eller straffe dem, fordi de er forbrydere."