Imam Ahmad : 12819

حَدَّثَنَا عَبْدُ الصَّمَدِ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ عَنْ ثَابِتٍ عَنْ أَنَسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَاوَرَ النَّاسَ يَوْمَ بَدْرٍ فَتَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ فَأَعْرَضَ عَنْهُ ثُمَّ تَكَلَّمَ عُمَرُ فَأَعْرَضَ عَنْهُ فَقَالَتْ الْأَنْصَارُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِيَّانَا تُرِيدُ فَقَالَ الْمِقْدَادُ بْنُ الْأَسْوَدِ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نُخِيضَهَا الْبَحْرَ لَأَخَضْنَاهَا وَلَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نَضْرِبَ أَكْبَادَهَا إِلَى بَرْكِ الْغِمَادِ فَعَلْنَا فَشَأْنَكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَنَدَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَصْحَابَهُ فَانْطَلَقَ حَتَّى نَزَلَ بَدْرًا وَجَاءَتْ رَوَايَا قُرَيْشٍ وَفِيهِمْ غُلَامٌ لِبَنِي الْحَجَّاجِ أَسْوَدُ فَأَخَذَهُ أَصْحَابُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلُوهُ عَنْ أَبِي سُفْيَانَ وَأَصْحَابِهِ فَقَالَ أَمَّا أَبُو سُفْيَانَ فَلَيْسَ لِي بِهِ عِلْمٌ وَلَكِنْ هَذِهِ قُرَيْشٌ وَأَبُو جَهْلٍ وَأُمَيَّةُ بْنُ خَلَفٍ قَدْ جَاءَتْ فَيَضْرِبُونَهُ فَإِذَا ضَرَبُوهُ قَالَ نَعَمْ هَذَا أَبُو سُفْيَانَ فَإِذَا تَرَكُوهُ فَسَأَلُوهُ عَنْ أَبِي سُفْيَانَ قَالَ مَا لِي بِأَبِي سُفْيَانَ مِنْ عِلْمٍ وَلَكِنْ هَذِهِ قُرَيْشٌ قَدْ جَاءَتْ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي فَانْصَرَفَ فَقَالَ إِنَّكُمْ لَتَضْرِبُونَهُ إِذَا صَدَقَكُمْ وَتَدَعُونَهُ إِذَا كَذَبَكُمْ وَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِيَدِهِ فَوَضَعَهَا فَقَالَ هَذَا مَصْرَعُ فُلَانٍ غَدًا وَهَذَا مَصْرَعُ فُلَانٍ غَدًا إِنْ شَاءَ اللَّهُ تَعَالَى فَالْتَقَوْا فَهَزَمَهُمْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ فَوَاللَّهِ مَا أَمَاطَ رَجُلٌ مِنْهُمْ عَنْ مَوْضِعِ كَفَّيْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَخَرَجَ إِلَيْهِمْ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعْدَ ثَلَاثَةِ أَيَّامٍ وَقَدْ جَيَّفُوا فَقَالَ يَا أَبَا جَهْلٍ يَا عُتْبَةُ يَا شَيْبَةُ يَا أُمَيَّةُ قَدْ وَجَدْتُمْ مَا وَعَدَكُمْ رَبُّكُمْ حَقًّا فَإِنِّي قَدْ وَجَدْتُ مَا وَعَدَنِي رَبِّي حَقًّا فَقَالَ لَهُ عُمَرُ يَا رَسُولَ اللَّهِ تَدْعُوهُمْ بَعْدَ ثَلَاثَةِ أَيَّامٍ وَقَدْ جَيَّفُوا فَقَالَ مَا أَنْتُمْ بِأَسْمَعَ لِمَا أَقُولُ مِنْهُمْ غَيْرَ أَنَّهُمْ لَا يَسْتَطِيعُونَ جَوَابًا فَأَمَرَ بِهِمْ فَجُرُّوا بِأَرْجُلِهِمْ فَأُلْقُوا فِي قَلِيبِ بَدْرٍ حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ عَنْ ثَابِتٍ عَنْ أَنَسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَيْثُ بَلَغَهُ إِقْبَالُ أَبِي سُفْيَانَ قَالَ فَتَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ فَأَعْرَضَ عَنْهُ ثُمَّ تَكَلَّمَ عُمَرُ فَأَعْرَضَ فَقَالَ سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ إِيَّانَا تُرِيدُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نُخِيضَهَا الْبِحَارَ لَأَخَضْنَاهَا وَلَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نَضْرِبَ أَكْبَادَهَا إِلَى بَرْكِ الْغِمَادِ قَالَ فَذَكَرَ عَفَّانُ نَحْوَ حَدِيثِ عَبْدِ الصَّمَدِ إِلَى قَوْلِهِ فَمَا أَمَاطَ أَحَدُهُمْ عَنْ مَوْضِعِ يَدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

har fortalt os [Abdushamad] har fortalt os [Hammad] fra [Tsabit] fra [Anas], Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam holdt drøftelser med sine venner før slaget ved Badr. Abu Bakr afgav en mening, men den blev afvist. Umar argumenterede, men blev afvist. Så sagde Ansar: O Allahs Sendebud, hvad ønsker du fra os! Miqdad Bin Al-Aswadi overbragte straks sine tanker. O Allahs Sendebud, ved hvis hånd min sjæl er i Hans hænder, hvis du beordrer os til at gå i havet med vores heste, vil vi gå i det. Hvis du beordrer os til at knuse vores hjerter for Barkil Ghimad, vil vi gøre det i overensstemmelse med dine ordrer. Så kaldte Rasulullah sallallahu'alaihi wasallam på sine ledsagere og tog afsted mod Badr. Så kom Quraysh-kamelerne, inklusive en ung mand fra al-Hajjaj Aswad-stammen. Profeten sallallaahu'alaihi wasallams ledsagere fangede ham og spurgte om tilstanden for Abu Sufyan og hans følge. Han svarede: "Hvad angår Abu Sufyan, ved jeg det ikke, men så vidt jeg ved, er Quraysh, inklusive Abu Jahal og Umayyah bin Khalaf, kommet. Ledsagerne slog ham i håb om, at han ville svare: "Ja, lad mig vise dig Abu Sufyan." Ledsagerne forlod ham derefter og spurgte ham om Abu Sufyan, men han svarede stadig: "Jeg ved ikke noget om Abu Sufyan, men jeg ved, at Quraysh er kommet." På det tidspunkt bad Allahs Sendebud (fred være med ham), afsluttede derefter og sagde: "I fortsætter med at slå ham, selvom han er sandfærdig, og I forlader ham, hvis han lyver for jer." Så viftede Allahs Sendebud (fred være med ham) med hånden og sagde: "Dette er stedet, hvor den og den blev dræbt, og dette er stedet, hvor den og den vil blive dræbt i morgen, hvis Allah Ta'ala vil." Så fandt kampen sted, og Allah 'Azza wa Jalla ødelagde dem. Ved Allah, ikke én af fjenderne blev fordrevet fra ... Det sted, som Profeten (fred være med ham) havde angivet. Wasallam. (Anas bin Malik Radliyallahu'anhu) sagde: Profeten (fred være med ham) så på sine fjender, som var døde tre dage senere, og de var rådnet væk. Så sagde (Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallam): "O Abu Jahl, o 'Utbah, O Shaybah, O 'Umayyah, har I virkelig fået, hvad jeres røver lovede? For jeg har virkelig fået, hvad min rabbiner lovede." 'Umar spurgte (Profeten sallallaahu'alaihi wasallam): "O Rasulullah, du kaldte på ham efter tre dage, og de var rådnet?" Han svarede: "I hørte ikke, hvad jeg sagde, mere end de gjorde, men de kunne ikke svare." Så blev de slæbt ved deres fødder og kastet i Badrs brønd. Efter at have fortalt os [Affan] har fortalt os [Hammad] fra [Tsabit] fra [Anas], da Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallam hørte om Abu Sufyans ankomst, gav Abu Bakr sin mening, og den blev derefter afvist. Så gav Umar sin mening, og den blev også afvist. Så sagde Sa'ad bin Ubadah: "Hvad ønsker du fra os, O Allahs Sendebud, ved hvis hånd min sjæl er i Hans hånd, hvis du beordrer os til at gå i havet med vores heste, så vil vi gå i det, hvis du beordrer os til at ødelægge vores hjerter, indtil Barkil Ghimad,...... (Anas bin Malik Radliyallahu'anhu) sagde, så nævnte 'Affan..." den samme lederartikel som Abdushamads hadith op til ordene: "Ofrene savnede ikke det sted, der var blevet vist Profeten sallallaahu'alaihi wasallams hånd."