Imam Ahmad : 12657

حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عَدِيٍّ عَنْ حُمَيْدٍ عَنْ أَنَسٍ قَالَ بَيْنَمَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي إِذْ سَمِعَ بُكَاءَ صَبِيٍّ فَتَجَوَّزَ فِي صَلَاتِهِ فَظَنَنَّا أَنَّهُ إِنَّمَا خَفَّفَ مِنْ أَجْلِ الصَّبِيِّ أَنَّ أُمَّهُ كَانَتْ فِي الصَّلَاةِ

Det er blevet fortalt os af [Ibn Abu 'Adi] fra [Humaid] fra [Anas], at da Rasulullah shallahu'alaihi wasallam bad, hørte han pludselig en baby græde, så han fremskyndede sin bøn, indtil vi var sikre på, at han lette den på grund af sin kærlighed til babyen, fordi hans mor deltog i den fælles bøn.