Imam Ahmad : 12071

حَدَّثَنَا عَبْدُ الصَّمَدِ بْنُ عَبْدِ الْوَارِثِ حَدَّثَنَا أَبِي حَدَّثَنَا نَافِعٌ أَبُو غَالِبٍ الْبَاهِلِيُّ شَهِدَ أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ قَالَ فَقَالَ الْعَلَاءُ بْنُ زِيَادٍ الْعَدَوِيُّ يَا أَبَا حَمْزَةَ سِنُّ أَيِّ الرِّجَالِ كَانَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ بُعِثَ قَالَ ابْنَ أَرْبَعِينَ سَنَةً قَالَ ثُمَّ كَانَ مَاذَا قَالَ كَانَ بِمَكَّةَ عَشْرَ سِنِينَ وَبِالْمَدِينَةِ عَشْرَ سِنِينَ فَتَمَّتْ لَهُ سِتُّونَ سَنَةً ثُمَّ قَبَضَهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ إِلَيْهِ قَالَ سِنُّ أَيِّ الرِّجَالِ هُوَ يَوْمَئِذٍ قَالَ كَأَشَبِّ الرِّجَالِ وَأَحْسَنِهِ وَأَجْمَلِهِ وَأَلْحَمِهِ قَالَ يَا أَبَا حَمْزَةَ هَلْ غَزَوْتَ مَعَ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَمْ غَزَوْتُ مَعَهُ يَوْمَ حُنَيْنٍ فَخَرَجَ الْمُشْرِكُونَ بِكَثْرَةٍ فَحَمَلُوا عَلَيْنَا حَتَّى رَأَيْنَا خَيْلَنَا وَرَاءَ ظُهُورِنَا وَفِي الْمُشْرِكِينَ رَجُلٌ يَحْمِلُ عَلَيْنَا فَيَدُقُّنَا وَيُحَطِّمُنَا فَلَمَّا رَأَى ذَلِكَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَزَلَ فَهَزَمَهُمْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ فَوَلَّوْا فَقَامَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ رَأَى الْفَتْحَ فَجَعَلَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُجَاءُ بِهِمْ أُسَارَى رَجُلًا رَجُلًا فَيُبَايِعُونَهُ عَلَى الْإِسْلَامِ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ عَلَيَّ نَذْرًا لَئِنْ جِيءَ بِالرَّجُلِ الَّذِي كَانَ مُنْذُ الْيَوْمِ يُحَطِّمُنَا لَأَضْرِبَنَّ عُنُقَهُ قَالَ فَسَكَتَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجِيءَ بِالرَّجُلِ فَلَمَّا رَأَى نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ تُبْتُ إِلَى اللَّهِ يَا نَبِيَّ اللَّهِ تُبْتُ إِلَى اللَّهِ فَأَمْسَكَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ يُبَايِعْهُ لِيُوفِيَ الْآخَرُ نَذْرَهُ قَالَ فَجَعَلَ يَنْظُرُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَأْمُرَهُ بِقَتْلِهِ وَجَعَلَ يَهَابُ نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يَقْتُلَهُ فَلَمَّا رَأَى نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَصْنَعُ شَيْئًا يَأْتِيهِ فَقَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ نَذْرِي قَالَ لَمْ أُمْسِكْ عَنْهُ مُنْذُ الْيَوْمِ إِلَّا لِتُوفِيَ نَذْرَكَ فَقَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَلَا أَوْمَضْتَ إِلَيَّ فَقَالَ إِنَّهُ لَيْسَ لِنَبِيٍّ أَنْ يُومِضَ

Har fortalt os [Abdus Shomad bin Abdul Warits] har fortalt os [min far] har fortalt os [Nafi' Abu Gholib Al-Bahili] så [Anas bin Malik] sagde, sagde Al-'Ala' bin Ziyad Al-'Adawi, "O Abu Hamzah, hvor gammel var Profeten sallallaahu'alaihi wa Sallam, da han blev sendt (blev profet)", svarede han, 'fyrre år'. Han (Al-'Ala' bin Ziyad Al-'Adawi) sagde: "Hvad sker der så bagefter?" Han sagde: "Han sallallaahu'alaihi wa Sallam boede i Mekka i ti år, i Medina ti år, indtil han var tres år gammel. Så tog Allah Azza wa Jalla (hans) liv." Han (Al-'Ala' bin Ziyad Al-'Adawi) sagde: "Hvordan er hans opførsel?" Han svarede: "Han er en meget ung mand, den bedste, den største og den smukkeste." Han (Al-'Ala') spurgte: "O Abu Hamzah, kæmpede du med Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham)?" Han svarede: "Ja, jeg var med ham i Slaget ved Hunayn. Polyteisterne marcherede i stort antal og angreb os så voldsomt, at vi kunne se vores krigsheste løbe bag os. Blandt polyteisterne var der én, der var så vedholdende i at ødelægge og ødelægge os." Så da Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) så dette, steg han af hesten, og Allah den Almægtige spredte dem, så de flygtede. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) rejste sig, da han så sejren, hvorefter fangerne blev slæbt hen til ham, en efter en, og de svor troskab til islam. En af Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) ledsagere sagde: "Jeg har svoret, at hvis den mand, der ødelagde os, blev bragt i dag, ville jeg skære hans hals over." Så Profeten sallallaahu'alaihi wa Sallam tav. Så blev en fange slæbt væk. Men så snart han så profeten, sagde han: "O Allahs profet, jeg angrer til Allah, O Allahs profet, jeg angrer til Allah". Profeten (fred være med ham) tilbageholdt ham og accepterede ikke hans løfte, så de andre kunne opfylde hans løfter. Han (fred være med ham) sagde: "Så ledsageren observerede profeten (fred være med ham) og beordrede ham til at dræbe ham", men da han så, at profeten ikke gjorde det, kom han til ham og sagde: "O Allahs profet, opfyld min nadzar." Rasulullah (fred være med ham) svarede: "Jeg har ikke gjort noget mod ham siden i dag andet end at opfylde din nazdar." Og (fred være med ham) sagde: "O Allahs profet, hvorfor giver du mig ikke et tegn?" Profeten svarede: "Det er sandelig ikke tilladt for en profet at give tegn."