Imam Ahmad : 11960

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ حَدَّثَنَا مَعْمَرٌ قَالَ سَمِعْتُ ثَابِتًا يُحَدِّثُ عَنْ أَنَسٍ قَالَ لَمَّا افْتَتَحَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَيْبَرَ قَالَ الْحَجَّاجُ بْنُ عِلَاطٍ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي بِمَكَّةَ مَالًا وَإِنَّ لِي بِهَا أَهْلًا وَإِنِّي أُرِيدُ أَنْ آتِيَهُمْ فَأَنَا فِي حِلٍّ إِنْ أَنَا نِلْتُ مِنْكَ أَوْ قُلْتُ شَيْئًا فَأَذِنَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يَقُولَ مَا شَاءَ فَأَتَى امْرَأَتَهُ حِينَ قَدِمَ فَقَالَ اجْمَعِي لِي مَا كَانَ عِنْدَكِ فَإِنِّي أُرِيدُ أَنْ أَشْتَرِيَ مِنْ غَنَائِمِ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَصْحَابِهِ فَإِنَّهُمْ قَدْ اسْتُبِيحُوا وَأُصِيبَتْ أَمْوَالُهُمْ قَالَ فَفَشَا ذَلِكَ فِي مَكَّةَ وَانْقَمَعَ الْمُسْلِمُونَ وَأَظْهَرَ الْمُشْرِكُونَ فَرَحًا وَسُرُورًا قَالَ وَبَلَغَ الْخَبَرُ الْعَبَّاسَ فَعَقِرَ وَجَعَلَ لَا يَسْتَطِيعُ أَنْ يَقُومَ قَالَ مَعْمَرٌ فَأَخْبَرَنِي عُثْمَانُ الْجَزَرِيُّ عَنْ مِقْسَمٍ قَالَ فَأَخَذَ ابْنًا لَهُ يُقَالُ لَهُ قُثَمُ فَاسْتَلْقَى فَوَضَعَهُ عَلَى صَدْرِهِ وَهُوَ يَقُولُ حَيَّ قُثَمْ حَيَّ قُثَمْ شَبِيهَ ذِي الْأَنْفِ الْأَشَمْ بَنِي ذِي النَّعَمْ يَرْغَمْ مَنْ رَغَمْ قَالَ ثَابِتٌ عَنْ أَنَسٍ ثُمَّ أَرْسَلَ غُلَامًا إِلَى الْحَجَّاجِ بْنِ عِلَاطٍ وَيْلَكَ مَا جِئْتَ بِهِ وَمَاذَا تَقُولُ فَمَا وَعَدَ اللَّهُ خَيْرٌ مِمَّا جِئْتَ بِهِ قَالَ الْحَجَّاجُ بْنُ عِلَاطٍ لِغُلَامِهِ اقْرَأْ عَلَى أَبِي الْفَضْلِ السَّلَامَ وَقُلْ لَهُ فَلْيَخْلُ لِي فِي بَعْضِ بُيُوتِهِ لِآتِيَهُ فَإِنَّ الْخَبَرَ عَلَى مَا يَسُرُّهُ فَجَاءَ غُلَامُهُ فَلَمَّا بَلَغَ بَابَ الدَّارِ قَالَ أَبْشِرْ يَا أَبَا الْفَضْلِ قَالَ فَوَثَبَ الْعَبَّاسُ فَرَحًا حَتَّى قَبَّلَ بَيْنَ عَيْنَيْهِ فَأَخْبَرَهُ مَا قَالَ الْحَجَّاجُ فَأَعْتَقَهُ ثُمَّ جَاءَهُ الْحَجَّاجُ فَأَخْبَرَهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ افْتَتَحَ خَيْبَرَ وَغَنِمَ أَمْوَالَهُمْ وَجَرَتْ سِهَامُ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ فِي أَمْوَالِهِمْ وَاصْطَفَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَفِيَّةَ بِنْتَ حُيَيٍّ فَاتَّخَذَهَا لِنَفْسِهِ وَخَيَّرَهَا أَنْ يُعْتِقَهَا وَتَكُونَ زَوْجَتَهُ أَوْ تَلْحَقَ بِأَهْلِهَا فَاخْتَارَتْ أَنْ يُعْتِقَهَا وَتَكُونَ زَوْجَتَهُ وَلَكِنِّي جِئْتُ لِمَالٍ كَانَ لِي هَاهُنَا أَرَدْتُ أَنْ أَجْمَعَهُ فَأَذْهَبَ بِهِ فَاسْتَأْذَنْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَذِنَ لِي أَنْ أَقُولَ مَا شِئْتُ فَأَخْفِ عَنِّي ثَلَاثًا ثُمَّ اذْكُرْ مَا بَدَا لَكَ قَالَ فَجَمَعَتْ امْرَأَتُهُ مَا كَانَ عِنْدَهَا مِنْ حُلِيٍّ وَمَتَاعٍ فَجَمَعَتْهُ فَدَفَعَتْهُ إِلَيْهِ ثُمَّ اسْتَمَرَّ بِهِ فَلَمَّا كَانَ بَعْدَ ثَلَاثٍ أَتَى الْعَبَّاسُ امْرَأَةَ الْحَجَّاجِ فَقَالَ مَا فَعَلَ زَوْجُكِ فَأَخْبَرَتْهُ أَنَّهُ قَدْ ذَهَبَ يَوْمَ كَذَا وَكَذَا وَقَالَتْ لَا يُخْزِيكَ اللَّهُ يَا أَبَا الْفَضْلِ لَقَدْ شَقَّ عَلَيْنَا الَّذِي بَلَغَكَ قَالَ أَجَلْ لَا يُخْزِنِي اللَّهُ وَلَمْ يَكُنْ بِحَمْدِ اللَّهِ إِلَّا مَا أَحْبَبْنَا فَتَحَ اللَّهُ خَيْبَرَ عَلَى رَسُولِهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَرَتْ فِيهَا سِهَامُ اللَّهِ وَاصْطَفَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَفِيَّةَ بِنْتَ حُيَيٍّ لِنَفْسِهِ فَإِنْ كَانَتْ لَكِ حَاجَةٌ فِي زَوْجِكِ فَالْحَقِي بِهِ قَالَتْ أَظُنُّكَ وَاللَّهِ صَادِقًا قَالَ فَإِنِّي صَادِقٌ الْأَمْرُ عَلَى مَا أَخْبَرْتُكِ فَذَهَبَ حَتَّى أَتَى مَجَالِسَ قُرَيْشٍ وَهُمْ يَقُولُونَ إِذَا مَرَّ بِهِمْ لَا يُصِيبُكَ إِلَّا خَيْرٌ يَا أَبَا الْفَضْلِ قَالَ لَهُمْ لَمْ يُصِبْنِي إِلَّا خَيْرٌ بِحَمْدِ اللَّهِ قَدْ أَخْبَرَنِي الْحَجَّاجُ بْنُ عِلَاطٍ أَنَّ خَيْبَرَ قَدْ فَتَحَهَا اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ وَجَرَتْ فِيهَا سِهَامُ اللَّهِ وَاصْطَفَى صَفِيَّةَ لِنَفْسِهِ وَقَدْ سَأَلَنِي أَنْ أُخْفِيَ عَلَيْهِ ثَلَاثًا وَإِنَّمَا جَاءَ لِيَأْخُذَ مَالَهُ وَمَا كَانَ لَهُ مِنْ شَيْءٍ هَاهُنَا ثُمَّ يَذْهَبَ قَالَ فَرَدَّ اللَّهُ الْكَآبَةَ الَّتِي كَانَتْ بِالْمُسْلِمِينَ عَلَى الْمُشْرِكِينَ وَخَرَجَ الْمُسْلِمُونَ وَمَنْ كَانَ دَخَلَ بَيْتَهُ مُكْتَئِبًا حَتَّى أَتَوْا الْعَبَّاسَ فَأَخْبَرَهُمْ الْخَبَرَ فَسُرَّ الْمُسْلِمُونَ وَرَدَّ اللَّهُ يَعْنِي مَا كَانَ مِنْ كَآبَةٍ أَوْ غَيْظٍ أَوْ حُزْنٍ عَلَى الْمُشْرِكِينَ

Efter at have fortalt os [Abdurrazaq], sagde han; har fortalt os [Ma'mar], sagde han; Jeg hørte [Thabit] fortælle fra [Anas], at han sagde; Da Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam åbnede byen Khaibar, sagde Al Hajjaj bin 'Ilath Assulami: "O Rasulullah, i Mekka har jeg ejendom og familie. Jeg vil gerne tage til dem, og jeg kan frit, hvis jeg får tilladelse fra dig - eller jeg siger flere ord -." Rasulullah tillod derefter Al Hajjaj at kommentere, som han ville. Da han ankom, mødte Al Hajjaj sin kone, og han sagde: "Saml venligst al den rigdom, du har, jeg vil købe Muhammeds og hans venners ghanimah, fordi de har erhvervet en masse af ghanimahs rigdomme." Denne nyhed blev derefter bredt kendt i Mekka. Muslimerne gik hjem, og polyteisterne viste deres glæde og fryd (glæde på grund af Muhammeds og hans hærs tilbagevenden)." Al Hajjaj sagde: "Denne nyhed nåede endelig Al Abbas, så han ikke kunne bevæge sine ben og ikke kunne stå på grund af den overvældende glæde. Ma'mar sagde: "Uthman Al Jazari informerede mig fra Miqsam, han sagde: "Abbas bar derefter sin søn ved navn Qutsam. Han lagde sig ned og lagde sit barns krop på brystet. Så sang han et vers: "Mari Qutsam, Mari Qutsam, Som ligner en skarp næse, Min søn, som har forskellige glæder, Den, der er foragtelig, vil opleve ydmygelse." Thabit sagde fra Anas: "Abbas sendte derefter en slave for at møde Al Hajjaj bin Ilath Assulami og for at overbringe budskabet: "Ve dig, hvilke nyheder bringer du, hvad siger du, for det, Allah lover, er bedre end det, du siger!. Al Hajjaj sagde derefter til (slave)budbringeren: "Vær venlig at overbringe hilsner til Abul Fadll fra mig, sig til ham: 'Giv mig muligheden for at besøge hans hus, jeg kommer engang, de nyheder jeg bringer vil glæde ham'. Slaven sendt af Al Abbas vendte tilbage. Da han nåede døren til huset, skyndte han sig at sige: "Du er lykkelig, O Abul Fadll (Al Abbas' øgenavn)." Al Abbas blev pludselig overlykkelig, indtil han kyssede sin slaves pande, og slaven forklarede Al Hajjaj bin Ilaths kommentarer udførligt. Al Abbas befriede derefter sine slaver. Derefter kom Al Hajjaj til Al Abbas og rapporterede, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam havde haft succes med at erobre Khaibar, tage deres ejendom, og Allahs andel var i deres ejendom eller slutte sig til hans familie. Så valgte Shafiyyah at blive befriet og blive hans hustru. Hajjaj sagde: Men jeg kom her, fordi min skat er her, og jeg vil tage den med mig. Derfor..." bad om tilladelse fra Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, og han tillod mig at kommentere, som jeg vil, så hold venligst mine nyheder hemmelige - Al Hajjaj gentaget tre gange -, fortæl mig så, hvad du ved." Anas sagde: "Al Hajjajs kone samlede derefter alle smykker og andre genstande, hun havde, og gav dem derefter til Al Hajjaj. Efter tre dage kom Al Abbas til Al Hajjajs kone og spurgte: "Hvad laver din mand?" Så bekendtgjorde hun, at hendes mand var gået på denne og denne dag. Han fortsatte: "Må Allah ikke ydmyge dig, Abu Fadll, nyheden, der har nået dig, gør os også tung." Al Abbas sagde: "Det er sandt, Allah vil ikke ydmyge mig. Lovet være Allah, intet vil ske, undtagen det, vi håber på; Allah har åbnet Khaibar gennem Hans Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, Allahs andel er også blevet betalt, og Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam har også valgt Shafiyyah bin Huyay til at være sin hustru. Hvis du har et behov med din mand, så følg bare din mand." Kvinden (Al Hajjajs hustru) svarede: "Ved Allah, jeg tror, du har været ærlig." Al Abbas sagde tilbage: "Ved Allah, det, der skete, er, som jeg fortalte dig." Al Abbas gik derefter, indtil han mødte en gruppe Quraysh-folk, de sagde: "O Abul Fadll, han er gået forud for dem, så I vil ikke få andet end godt." Al Abbas sagde til dem: "Priset være Allah, jeg har ikke modtaget andet end godhed. Al Hajjaj bin Ilath har givet mig nyheden om, at Allah har åbnet byen Khaibar gennem Hans Sendebud, hvad der er Allahs andel, er blevet anvendt på ham, han har også valgt Shafiyyah til at være sin hustru. Han bad mig tre gange om ikke at fortælle hans hemmelighed, han kom kun her for at tage sin rigdom og hvad han ejede, derefter tog han afsted." Anas sagde: "Allah vendte derefter den tristhed, som muslimerne følte, mod polyteisterne. Muslimerne og enhver, der kom ind i hans hus i en trist tilstand, gik derefter ud, indtil de mødte Abbas. Abbas fortalte dem straks den virkelige nyhed. Muslimerne var glade, og Allah vendte atmosfæren af tristhed, irritation og vanskeligheder mod polyteisterne.