Imam Ahmad : 11953

حَدَّثَنَا هَاشِمٌ وَعَفَّانُ الْمَعْنَى قَالَا حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ عَنْ ثَابِتٍ قَالَ كُنَّا عِنْدَ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ فَكَتَبَ كِتَابًا بَيْنَ أَهْلِهِ فَقَالَ اشْهَدُوا يَا مَعْشَرَ الْقُرَّاءِ قَالَ ثَابِتٌ فَكَأَنِّي كَرِهْتُ ذَلِكَ فَقُلْتُ يَا أَبَا حَمْزَةَ لَوْ سَمَّيْتَهُمْ بِأَسْمَائِهِمْ قَالَ وَمَا بَأْسُ ذَلِكَ أَنْ أَقُلْ لَكُمْ قُرَّاءُ أَفَلَا أُحَدِّثُكُمْ عَنْ إِخْوَانِكُمْ الَّذِينَ كُنَّا نُسَمِّيهِمْ عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْقُرَّاءَ فَذَكَرَ أَنَّهُمْ كَانُوا سَبْعِينَ فَكَانُوا إِذَا جَنَّهُمْ اللَّيْلُ انْطَلَقُوا إِلَى مُعَلِّمٍ لَهُمْ بِالْمَدِينَةِ فَيَدْرُسُونَ اللَّيْلَ حَتَّى يُصْبِحُوا فَإِذَا أَصْبَحُوا فَمَنْ كَانَتْ لَهُ قُوَّةٌ اسْتَعْذَبَ مِنْ الْمَاءِ وَأَصَابَ مِنْ الْحَطَبِ وَمَنْ كَانَتْ عِنْدَهُ سَعَةٌ اجْتَمَعُوا فَاشْتَرَوْا الشَّاةَ وَأَصْلَحُوهَا فَيُصْبِحُ ذَلِكَ مُعَلَّقًا بِحُجَرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا أُصِيبَ خُبَيْبٌ بَعَثَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَتَوْا عَلَى حَيٍّ مِنْ بَنِي سُلَيْمٍ وَفِيهِمْ خَالِي حَرَامٌ فَقَالَ حَرَامٌ لِأَمِيرِهِمْ دَعْنِي فَلْأُخْبِرْ هَؤُلَاءِ أَنَّا لَسْنَا إِيَّاهُمْ نُرِيدُ حَتَّى يُخْلُوا وَجْهَنَا وَقَالَ عَفَّانُ فَيُخْلُونَ وَجْهَنَا فَقَالَ لَهُمْ حَرَامٌ إِنَّا لَسْنَا إِيَّاكُمْ نُرِيدُ فَخَلُّوا وَجْهَنَا فَاسْتَقْبَلَهُ رَجُلٌ بِالرُّمْحِ فَأَنْفَذَهُ مِنْهُ فَلَمَّا وَجَدَ الرُّمْحَ فِي جَوْفِهِ قَالَ اللَّهُ أَكْبَرُ فُزْتُ وَرَبِّ الْكَعْبَةِ قَالَ فَانْطَوَوْا عَلَيْهِمْ فَمَا بَقِيَ أَحَدٌ مِنْهُمْ فَقَالَ أَنَسٌ فَمَا رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَدَ عَلَى شَيْءٍ قَطُّ وَجْدَهُ عَلَيْهِمْ فَلَقَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي صَلَاةِ الْغَدَاةِ رَفَعَ يَدَيْهِ فَدَعَا عَلَيْهِمْ فَلَمَّا كَانَ بَعْدَ ذَلِكَ إِذَا أَبُو طَلْحَةَ يَقُولُ لِي هَلْ لَكَ فِي قَاتِلِ حَرَامٍ قَالَ قُلْتُ لَهُ مَا لَهُ فَعَلَ اللَّهُ بِهِ وَفَعَلَ قَالَ مَهْلًا فَإِنَّهُ قَدْ أَسْلَمَ وَقَالَ عَفَّانُ رَفَعَ يَدَيْهِ يَدْعُو عَلَيْهِمْ و قَالَ أَبُو النَّضْرِ رَفَعَ يَدَيْهِ

Efter at have fortalt os [Hasyim] og ['Affan] i betydning, sagde de begge; har fortalt os [Sulaiman] fra [Thabit] sagde; vi var på [Anas bin Maliks] side, så skrev han en bog blandt sin familie, sagde han; "O Qurra`," sagde Thabit. Som om jeg ikke kunne lide det, sagde jeg til ham: "O Abu Hamzah, det synes bedre, hvis du kaldte dem ved deres navne," sagde han. "Hvad er problemet, hvis jeg kalder dig Qurra`? Vil du ikke have, at jeg fortæller dig om dine brødre, som vi plejede at kalde al Qurra` på profeten sallallaahu 'alaihi wasallams tid?" Så nævnte han, at der var halvfjerds af dem. Da natten var kommet, tog de til deres mu'allim i Medina, hvor de studerede indtil morgenen. Hvis de stadig havde kræfterne om morgenen, rensede de vandet og ledte efter brænde. Og alle, der havde fritid, samledes og købte derefter geder og tilberedte dem lige ved siden af Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallams værelser. Sulaym. Blandt dem er min onkel, hvis navn er Harom. Harom sagde til sin leder: "Lad mig overbringe dem nyheden om, at det ikke er dem (Banu Sulaim), vi går efter, så de vil give plads til os." -Affan sagde med lederen: "Så de vil give plads til os-- Derefter sagde Harom: "Det er ikke dig, vi går efter, så giv venligst plads til os." Men pludselig skød en af dem ham bagfra og trængte ind i hans bryst." Da Harom følte spyddet nå sin mave, sagde han: "O Allah, jeg har sejret, ved Kabaens Rabb." Så blev alle Haroms venner dræbt i hænderne på Bani Sulaim, ikke en eneste af dem var tilbage." Anas fortsatte: "Jeg har aldrig set Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam så ked af det, som han var over den tragedie, de oplevede. Og jeg så Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam ved daggry, han løftede begge hænder og bad om held og lykke for dem. Så en dag sagde Abu Tolhah til mig: "Har du nyt om Haroms morder? Jeg svarede: "Uanset hvad han gør, vil Allah belønne ham." Abu Tolhah sagde: "Vent et øjeblik, han er faktisk konverteret til islam." Mens Affan sagde: "Han løftede begge hænder og bad om en ulykke for dem." Mens Abu Nazhr kun sagde med lederen: "Han løftede begge hænder."