Imam Ahmad : 11414

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ أَبِي بُكَيْرٍ حَدَّثَنَا الْفُضَيْلُ بْنُ مَرْزُوقٍ عَنْ عَطِيَّةَ الْعَوْفِيِّ قَالَ قَالَ أَبُو سَعِيدٍ قَالَ رَجُلٌ مِنْ الْأَنْصَارِ لِأَصْحَابِهِ أَمَا وَاللَّهِ لَقَدْ كُنْتُ أُحَدِّثُكُمْ أَنَّهُ لَوْ قَدْ اسْتَقَامَتْ الْأُمُورُ قَدْ آثَرَ عَلَيْكُمْ قَالَ فَرَدُّوا عَلَيْهِ رَدًّا عَنِيفًا قَالَ فَبَلَغَ ذَلِكَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَجَاءَهُمْ فَقَالَ لَهُمْ أَشْيَاءَ لَا أَحْفَظُهَا قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَكُنْتُمْ لَا تَرْكَبُونَ الْخَيْلَ قَالَ فَكُلَّمَا قَالَ لَهُمْ شَيْئًا قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَلَمَّا رَآهُمْ لَا يَرُدُّونَ عَلَيْهِ شَيْئًا قَالَ أَفَلَا تَقُولُونَ قَاتَلَكَ قَوْمُكَ فَنَصَرْنَاكَ وَأَخْرَجَكَ قَوْمُكَ فَآوَيْنَاكَ قَالُوا نَحْنُ لَا نَقُولُ ذَلِكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنْتَ تَقُولُهُ قَالَ يَا مَعْشَرَ الْأَنْصَارِ أَلَا تَرْضَوْنَ أَنْ يَذْهَبَ النَّاسُ بِالدُّنْيَا وَتَذْهَبُونَ أَنْتُمْ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ يَا مَعْشَرَ الْأَنْصَارِ أَلَا تَرْضَوْنَ أَنَّ النَّاسَ لَوْ سَلَكُوا وَادِيًا وَسَلَكْتُمْ وَادِيًا لَسَلَكْتُ وَادِيَ الْأَنْصَارِ قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ لَوْلَا الْهِجْرَةُ لَكُنْتُ امْرَأً مِنْ الْأَنْصَارِ كَرِشِي وَأَهْلُ بَيْتِي وَعَيْبَتِي الَّتِي آوِي إِلَيْهَا فَاعْفُوا عَنْ مُسِيئِهِمْ وَاقْبَلُوا مِنْ مُحْسِنِهِمْ قَالَ أَبُو سَعِيدٍ قُلْتُ لِمُعَاوِيَةَ أَمَا إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَدَّثَنَا أَنَّنَا سَنَرَى بَعْدَهُ أَثَرَةً قَالَ مُعَاوِيَةُ فَمَا أَمَرَكُمْ قُلْتُ أَمَرَنَا أَنْ نَصْبِرَ قَالَ فَاصْبِرُوا إِذًا

Har fortalt os [Yahya bin Abu Bukair] sagde, har fortalt os [Al Fudhail bin Marzuq] fra ['Athiyyah Al 'Aufi] sagde han; [Abu Sa'id] sagde; En mand fra Ansar sagde til sin ven: "Ved Allah, jeg har fortalt dig, at når alle hans (Muhammeds) anliggender er overstået og fuldbyrdet, vil han forlade dig for en anden," sagde Abu Sa'id; Så afviste de, hvad han sagde højt og sarkastisk, så nåede dette endelig Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallams ører, så kom han og sagde noget, som jeg ikke kunne huske," svarede de; "Det er rigtigt, Allahs Sendebud," så sagde han: "Sandelig, I rider ikke på heste," sagde Abu Sa'id; "Så hver gang Rasulullah spurgte dem om noget, svarede de altid; "Det er rigtigt, O Allahs Sendebud," sagde Abu Sa'id; "Og da han så, at de ikke gav noget svar, sagde han: "Siger I;" "Jeres folk kæmpede imod jer, og vi hjalp jer, og jeres folk fordrev jer også, og vi gav jer et sted!" svarede de; "Det sagde vi ikke, men I sagde det selv," sagde han: "O Ansars folk, ville I ikke være glade, hvis folk gik med verden, mens I gik med Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam!" svarede de; "Ja, O Allahs Sendebud," sagde han igen: "O Ansars folk, ville I ikke være glade? Jeg er glad, hvis folk går gennem én dal, og I også går gennem en anden dal, så vil jeg gå gennem den dal, som Ansar gik igennem!" svarede de; "Ja, O Allahs Sendebud," sagde han: "Sandelig, hvis det ikke var for hijrah, ville jeg, min nære ven, min tempelmester og min livvagt være blevet en Ansar, så tilgiv deres fejltagelser og accepter deres godhed." Abu Sa'id sagde; Jeg sagde til Mu'awiyah; "Sandelig, Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam har fortalt os, at efter hans død vil der dukke folk op, som er "egoistisk," sagde Mu'awiyah; "Hvad beordrede han jer så til at gøre?" svarede jeg; "Han beordrede os til at være tålmodige," sagde Mu'awiyah; "Så skal I være tålmodige."