Imam Ahmad : 10686

حَدَّثَنَا هَارُونُ بْنُ مَعْرُوفٍ حَدَّثَنَا ابْنُ وَهْبٍ حَدَّثَنِي عَمْرُو بْنُ الْحَارِثِ عَنْ بَكْرِ بْنِ سَوَادَةَ أَنَّ أَبَا النَّجِيبِ مَوْلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ سَعْدٍ حَدَّثَهُ أَنَّ أَبَا سَعِيدٍ الْخُدْرِيَّ حَدَّثَهُ أَنَّ رَجُلًا قَدِمَ مِنْ نَجْرَانَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَلَيْهِ خَاتَمُ ذَهَبٍ فَأَعْرَضَ عَنْهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَمْ يَسْأَلْهُ عَنْ شَيْءٍ فَرَجَعَ الرَّجُلُ إِلَى امْرَأَتِهِ فَحَدَّثَهَا فَقَالَتْ إِنَّ لَكَ لَشَأْنًا فَارْجِعْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَجَعَ إِلَيْهِ فَأَلْقَى خَاتَمَهُ وَجُبَّةً كَانَتْ عَلَيْهِ فَلَمَّا اسْتَأْذَنَ أُذِنَ لَهُ وَسَلَّمَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَدَّ عَلَيْهِ السَّلَامَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَعْرَضْتَ عَنِّي قَبْلُ حِينَ جِئْتُكَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّكَ جِئْتَنِي وَفِي يَدِكَ جَمْرَةٌ مِنْ نَارٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ لَقَدْ جِئْتُ إِذًا بِجَمْرٍ كَثِيرٍ وَكَانَ قَدْ قَدِمَ بِحُلِيٍّ مِنْ الْبَحْرَيْنِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ مَا جِئْتَ بِهِ غَيْرُ مُغْنٍ عَنَّا شَيْئًا إِلَّا مَا أَغْنَتْ حِجَارَةُ الْحَرَّةِ وَلَكِنَّهُ مَتَاعُ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا فَقَالَ الرَّجُلُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ اعْذُرْنِي فِي أَصْحَابِكَ لَا يَظُنُّونَ أَنَّكَ سَخِطْتَ عَلَيَّ بِشَيْءٍ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَعَذَرَهُ وَأَخْبَرَ أَنَّ الَّذِي كَانَ مِنْهُ إِنَّمَا كَانَ لِخَاتَمِهِ الذَّهَبِ

Har fortalt os [Harun bin Ma'ruf] sagde; har fortalt os [Ibn Wahb] sagde; har fortalt mig ['Amru Ibnul Harits] fra [Bakr bin Sawadah] at [Abu An Najib] Abdullah bin Sa'ds tidligere slave fortalte ham, at [Abu Sa'id Al Khudri] fortalte ham; at en mand ankom fra Najran for at møde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, han havde en guldring i hånden, Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam vendte sig væk fra ham og spurgte ham ikke om noget, så gik han hjem til sin kone og fortalte hende om det, så sagde hendes kone: "Der er sandelig noget galt med dig, gå tilbage til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam," så han vendte tilbage til ham, mens han lagde ringen og kåben, han havde på, ned, da han spurgte om tilladelse, gav han ham tilladelse, så sagde han hej til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, og han svarede; han spurgte; "O Allahs Sendebud, vendte du dig bort fra mig, før jeg kom?" Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: "Du kom til mig med et kul fra Helvedes ild i din hånd." Han sagde: "O Allahs Sendebud, jeg er kommet med en masse kul." Da han kom med en masse smykker fra Bahrain, sagde Allahs Sendebud (fred være med ham): "Sandelig, det, du bragte, tilføjede os ikke andet end ørkenens sten, men det er kun denne verdens pryd." Manden sagde: Jeg sagde: "O Allahs Sendebud, forklar dette for dine ledsagere, så de ikke tror, at du er vred på mig af nogen grund." Så rejste Allahs Sendebud (fred være med ham) sig og gav ham en undskyldning og informerede ham om, at det, der gjorde ham vred, kun var, fordi han bar en guldring."