Imam Ahmad : 10554

حَدَّثَنَا إِسْمَاعِيلُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ عَنْ سَعِيدٍ الْجُرَيْرِيِّ عَنْ أَبِي نَضْرَةَ عَنْ رَجُلٍ مِنْ الطُّفَاوَةِ قَالَ نَزَلْتُ عَلَى أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ وَلَمْ أُدْرِكْ مِنْ صَحَابَةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَجُلًا أَشَدَّ تَشْمِيرًا وَلَا أَقْوَمَ عَلَى ضَيْفٍ مِنْهُ فَبَيْنَمَا أَنَا عِنْدَهُ وَهُوَ عَلَى سَرِيرٍ لَهُ وَأَسْفَلَ مِنْهُ جَارِيَةٌ لَهُ سَوْدَاءُ وَمَعَهُ كِيسٌ فِيهِ حَصًى وَنَوًى يَقُولُ سُبْحَانَ اللَّهِ سُبْحَانَ اللَّهِ حَتَّى إِذَا أَنْفَذَ مَا فِي الْكِيسِ أَلْقَاهُ إِلَيْهَا فَجَمَعَتْهُ فَجَعَلَتْهُ فِي الْكِيسِ ثُمَّ دَفَعَتْهُ إِلَيْهِ فَقَالَ لِي أَلَا أُحَدِّثُكَ عَنِّي وَعَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ بَلَى قَالَ فَإِنِّي بَيْنَمَا أَنَا أُوعَكُ فِي مَسْجِدِ الْمَدِينَةِ إِذْ دَخَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَسْجِدَ فَقَالَ مَنْ أَحَسَّ الْفَتَى الدَّوْسِيَّ مَنْ أَحَسَّ الْفَتَى الدَّوْسِيَّ فَقَالَ لَهُ قَائِلٌ هُوَ ذَاكَ يُوعَكُ فِي جَانِبِ الْمَسْجِدِ حَيْثُ تَرَى يَا رَسُولَ اللَّهِ فَجَاءَ فَوَضَعَ يَدَهُ عَلَيَّ وَقَالَ لِي مَعْرُوفًا فَقُمْتُ فَانْطَلَقَ حَتَّى قَامَ فِي مَقَامِهِ الَّذِي يُصَلِّي فِيهِ وَمَعَهُ يَوْمَئِذٍ صَفَّانِ مِنْ رِجَالٍ وَصَفٌّ مِنْ نِسَاءٍ أَوْ صَفَّانِ مِنْ نِسَاءٍ وَصَفٌّ مِنْ رِجَالٍ فَأَقْبَلَ عَلَيْهِمْ فَقَالَ إِنْ نَسَّانِي الشَّيْطَانُ شَيْئًا مِنْ صَلَاتِي فَلْيُسَبِّحْ الْقَوْمُ وَلْيُصَفِّقْ النِّسَاءُ فَصَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَمْ يَنْسَ مِنْ صَلَاتِهِ شَيْئًا فَلَمَّا سَلَّمَ أَقْبَلَ عَلَيْهِمْ بِوَجْهِهِ فَقَالَ مَجَالِسَكُمْ هَلْ مِنْكُمْ إِذَا أَتَى أَهْلَهُ أَغْلَقَ بَابَهُ وَأَرْخَى سِتْرَهُ ثُمَّ يَخْرُجُ فَيُحَدِّثُ فَيَقُولُ فَعَلْتُ بِأَهْلِي كَذَا وَفَعَلْتُ بِأَهْلِي كَذَا فَسَكَتُوا فَأَقْبَلَ عَلَى النِّسَاءِ فَقَالَ هَلْ مِنْكُنَّ مَنْ تُحَدِّثُ فَجَثَتْ فَتَاةٌ كَعَابٌ عَلَى إِحْدَى رُكْبَتَيْهَا وَتَطَاوَلَتْ لِيَرَاهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيَسْمَعَ كَلَامَهَا فَقَالَتْ إِي وَاللَّهِ إِنَّهُمْ لَيُحَدِّثُونَ وَإِنَّهُنَّ لَيُحَدِّثْنَ فَقَالَ هَلْ تَدْرُونَ مَا مَثَلُ مَنْ فَعَلَ ذَلِكَ إِنَّ مَثَلَ مَنْ فَعَلَ ذَلِكَ مَثَلُ شَيْطَانٍ وَشَيْطَانَةٍ لَقِيَ أَحَدُهُمَا صَاحِبَهُ بِالسِّكَّةِ قَضَى حَاجَتَهُ مِنْهَا وَالنَّاسُ يَنْظُرُونَ إِلَيْهِ ثُمَّ قَالَ أَلَا لَا يُفْضِيَنَّ رَجُلٌ إِلَى رَجُلٍ وَلَا امْرَأَةٌ إِلَى امْرَأَةٍ إِلَّا إِلَى وَلَدٍ أَوْ وَالِدٍ قَالَ وَذَكَرَ ثَالِثَةً فَنَسِيتُهَا أَلَا إِنَّ طِيبَ الرَّجُلِ مَا وُجِدَ رِيحُهُ وَلَمْ يَظْهَرْ لَوْنُهُ أَلَا إِنَّ طِيبَ النِّسَاءِ مَا ظَهَرَ لَوْنُهُ وَلَمْ يُوجَدْ رِيحُهُ

Har fortalt os [Isma'il bin Ibrahim] fra [Sa'id Al Jurairi] fra [Abu Nadhrah] fra [en mand fra Thufawah], sagde han; "Jeg besøgte [Abu Hurairah] engang, og jeg har ikke fundet en ven af Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, der var mere generøs og mest respektfuld over for sine gæster end ham. Jeg var sammen med ham. Da han lå i sin seng og holdt en pose fyldt med småsten og frø, og under ham var en sort tjener, sagde han: "Subhanallah, subhanallah," indtil det, der var i posen, var brugt op, så kastede han den til sin tjener, og hans tjener samlede den derefter op og lagde den tilbage, hvorefter han gav den til Abu Hurairah. Så sagde Abu Hurairah til mig: "Skal jeg fortælle dig fra mig og Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam?" Så sagde en mand til ham: "Det er personen, der ligger på siden af moskeen, som du så, O Allahs Sendebud." Så kom han og lagde sin hånd på mig, han sagde: "Det er kendt," så rejste jeg mig, og han gik også og stod på det sted, hvor han bad. Den dag bad han ledsaget af to rækker mænd og en række kvinder, eller to ..." rækker af kvinder og en række af mænd. Så vendte han sig mod dem og sagde: "Hvis djævelen får mig til at glemme min bøn, så skal mændene (minde mig om det ved) at bede tasbih og kvinderne ved at klappe i hænderne," han sallallaahu 'alaihi wasallam bad derefter og glemte ikke noget. Da han var færdig og hilste på dem, vendte han sig mod dem og sagde: "Bliv, hvor I er. Hvis nogen af jer gik til sin (kones) familie og lukkede døren og lagde tæppet væk, så kom han ud og fortalte (sine handlinger) og sagde; "'Jeg gjorde dette mod min kone, jeg gjorde dette mod min kone,'" så vennerne var tavse. Derefter vendte han sig mod kvinderne og sagde: "Har nogen af jer fortalt dette (til andre mennesker)?" Så løftede en kvinde sin krop ved at løfte og hvile på sine to ben, så Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kunne se, og han kunne høre, hvad han ville sige, sagde kvinden; "Ved Allah, mændene fortalte det, og kvinderne fortalte det også." Så sagde han: "Ved I, hvad er eksemplet på den person, der gør det? Den person, der gør dette, er som en mandlig djævel og en kvindelig djævel, en af dem møder sin ven på gaden og opfylder derefter hans ønske, mens folk ser på." Så sagde han: "Husk, lad ingen mand blive dækket af en anden mand og ingen kvinde blive dækket af en anden kvinde, undtagen et barn eller en gammel mand. Abu Hurairah sagde: "Han nævnte en tredje, men jeg glemte det." Vid, at mænds parfume er den, hvis duft kan lugtes, men hvis farve ikke er synlig, mens kvinders parfume er den, hvis farve er synlig, men hvis duft ikke kan lugtes."