Imam Ahmad : 10526

حَدَّثَنَا بَهْزٌ وَهَاشِمٌ قَالَا حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ الْمُغِيرَةِ عَنْ ثَابِتٍ قَالَ هَاشِمٌ قَالَ حَدَّثَنِي ثَابِتٌ الْبُنَانِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ رَبَاحٍ قَالَ وَفَدَتْ وُفُودٌ إِلَى مُعَاوِيَةَ أَنَا فِيهِمْ وَأَبُو هُرَيْرَةَ فِي رَمَضَانَ فَجَعَلَ بَعْضُنَا يَصْنَعُ لِبَعْضٍ الطَّعَامَ قَالَ وَكَانَ أَبُو هُرَيْرَةَ يُكْثِرُ مَا يَدْعُونَا قَالَ هَاشِمٌ يُكْثِرُ أَنْ يَدْعُوَنَا إِلَى رَحْلِهِ قَالَ فَقُلْتُ أَلَا أَصْنَعُ طَعَامًا فَأَدْعُوَهُمْ إِلَى رَحْلِي قَالَ فَأَمَرْتُ بِطَعَامٍ يُصْنَعُ وَلَقِيتُ أَبَا هُرَيْرَةَ مِنْ الْعِشَاءِ قَالَ قُلْتُ يَا أَبَا هُرَيْرَةَ الدَّعْوَةُ عِنْدِي اللَّيْلَةَ قَالَ أَسَبَقْتَنِي قَالَ هَاشِمٌ قُلْتُ نَعَمْ قَالَ فَدَعَوْتُهُمْ فَهُمْ عِنْدِي قَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ أَلَا أُعْلِمُكُمْ بِحَدِيثٍ مِنْ حَدِيثِكُمْ يَا مَعَاشِرَ الْأَنْصَارِ قَالَ فَذَكَرَ فَتْحَ مَكَّةَ قَالَ أَقْبَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَدَخَلَ مَكَّةَ قَالَ فَبَعَثَ الزُّبَيْرَ عَلَى إِحْدَى الْمُجَنِّبَتَيْنِ وَبَعَثَ خَالِدًا عَلَى الْمُجَنِّبَةِ الْأُخْرَى وَبَعَثَ أَبَا عُبَيْدَةَ عَلَى الْحُسَّرِ فَأَخَذُوا بَطْنَ الْوَادِي وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي كَتِيبَتِهِ قَالَ وَقَدْ وَبَّشَتْ قُرَيْشٌ أَوْبَاشَهَا قَالَ فَقَالُوا نُقَدِّمُ هَؤُلَاءِ فَإِنْ كَانَ لَهُمْ شَيْءٌ كُنَّا مَعَهُمْ وَإِنْ أُصِيبُوا أَعْطَيْنَا الَّذِي سُئِلْنَا قَالَ فَقَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ فَنَظَرَ فَرَآنِي فَقَالَ يَا أَبَا هُرَيْرَةَ فَقُلْتُ لَبَّيْكَ رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَقَالَ اهْتِفْ لِي بِالْأَنْصَارِ وَلَا يَأْتِينِي إِلَّا أَنْصَارِيٌّ فَهَتَفْتُ بِهِمْ فَجَاءُوا فَأَطَافُوا بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ تَرَوْنَ إِلَى أَوْبَاشِ قُرَيْشٍ وَأَتْبَاعِهِمْ ثُمَّ قَالَ بِيَدَيْهِ إِحْدَاهُمَا عَلَى الْأُخْرَى حَصْدًا حَتَّى تُوَافُونِي بِالصَّفَا قَالَ فَقَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ فَانْطَلَقْنَا فَمَا يَشَاءُ أَحَدٌ مِنَّا أَنْ يَقْتُلَ مِنْهُمْ مَا شَاءَ وَمَا أَحَدٌ يُوَجِّهُ إِلَيْنَا مِنْهُمْ شَيْئًا قَالَ فَقَالَ أَبُو سُفْيَانَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أُبِيحَتْ خَضْرَاءُ قُرَيْشٍ لَا قُرَيْشَ بَعْدَ الْيَوْمِ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَغْلَقَ بَابَهُ فَهُوَ آمِنٌ وَمَنْ دَخَلَ دَارَ أَبِي سُفْيَانَ فَهُوَ آمِنٌ قَالَ فَغَلَّقَ النَّاسُ أَبْوَابَهُمْ قَالَ فَأَقْبَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى الْحَجَرِ فَاسْتَلَمَهُ ثُمَّ طَافَ بِالْبَيْتِ قَالَ وَفِي يَدِهِ قَوْسٌ أَخَذَ بِسِيَةِ الْقَوْسِ قَالَ فَأَتَى فِي طَوَافِهِ عَلَى صَنَمٍ إِلَى جَنْبٍ يَعْبُدُونَهُ قَالَ فَجَعَلَ يَطْعَنُ بِهَا فِي عَيْنِهِ وَيَقُولُ { جَاءَ الْحَقُّ وَزَهَقَ الْبَاطِلُ } قَالَ ثُمَّ أَتَى الصَّفَا فَعَلَاهُ حَيْثُ يُنْظَرُ إِلَى الْبَيْتِ فَرَفَعَ يَدَيْهِ فَجَعَلَ يَذْكُرُ اللَّهَ بِمَا شَاءَ أَنْ يَذْكُرَهُ وَيَدْعُوهُ قَالَ وَالْأَنْصَارُ تَحْتَهُ قَالَ يَقُولُ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ أَمَّا الرَّجُلُ فَأَدْرَكَتْهُ رَغْبَةٌ فِي قَرْيَتِهِ وَرَأْفَةٌ بِعَشِيرَتِهِ قَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ وَجَاءَ الْوَحْيُ وَكَانَ إِذَا جَاءَ لَمْ يَخْفَ عَلَيْنَا فَلَيْسَ أَحَدٌ مِنْ النَّاسِ يَرْفَعُ طَرْفَهُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى يُقْضَى قَالَ هَاشِمٌ فَلَمَّا قُضِيَ الْوَحْيُ رَفَعَ رَأْسَهُ ثُمَّ قَالَ يَا مَعَاشِرَ الْأَنْصَارِ أَقُلْتُمْ أَمَّا الرَّجُلُ فَأَدْرَكَتْهُ رَغْبَةٌ فِي قَرْيَتِهِ وَرَأْفَةٌ بِعَشِيرَتِهِ قَالُوا قُلْنَا ذَلِكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَمَا اسْمِي إِذًا كَلَّا إِنِّي عَبْدُ اللَّهِ وَرَسُولُهُ هَاجَرْتُ إِلَى اللَّهِ وَإِلَيْكُمْ فَالْمَحْيَا مَحْيَاكُمْ وَالْمَمَاتُ مَمَاتُكُمْ قَالَ فَأَقْبَلُوا إِلَيْهِ يَبْكُونَ وَيَقُولُونَ وَاللَّهِ مَا قُلْنَا الَّذِي قُلْنَا إِلَّا الضِّنَّ بِاللَّهِ وَرَسُولِهِ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنَّ اللَّهَ وَرَسُولَهُ يُصَدِّقَانِكُمْ وَيَعْذُرَانِكُمْ

Efter at have fortalt os [Bahz] og [Hisham] sagde de; har fortalt os [Sulaiman Ibnul Mughirah] fra [Thabit] sagde; [Hashim] sagde; har fortalt mig [Thabit Al Bunani] sagde; har fortalt os [Abdullah bin Rabah] sagde; "Flere personer blev sendt til Mu'awiyah i Ramadan-måneden, jeg og Abu Hurairah var blandt dem, så nogle af os lavede mad til de andre," sagde Abdullah bin Rabah; "Abu Hurairah var den person, der underholdt os oftest," sagde Hashim; "Han var den, der oftest inviterede os til at spise hos sig," sagde Abdullah bin Rabah; Jeg sagde; "Kan jeg lave mad og derefter invitere dem til at spise med mig," sagde Abdullah bin Rabah; "Så beordrede jeg nogen til at lave mad, derefter mødtes jeg med Abu Hurairah ved Isha-tid," sagde Abdullah bin Rabah; jeg sagde; "Min invitation faldt i aften," sagde Abdullah bin Rabbah; "Er du gået foran mig?" sagde Hashim; jeg sagde; "Ja, det er rigtigt," sagde Abdullah bin Rabbah, "jeg har inviteret dem, så de er mine gæster." Abu Hurairah sagde; "Skal jeg minde jer om, hvad der skete med jer, O Ansars folk?" Så fortalte han hændelsen fra Fathu Mekka. Han sagde: "Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) gik ind i Mekka," sagde [Abu Hurairah]. "Så sendte han Zubair i den ene fløj af hæren og Khalid i den anden og Abu Ubaidah i infanteriet. De gik derefter til bunden af dalen, og Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) var med dem. Quraysh samledes hurtigt og sagde: "Lad dem bevæge sig først. Hvis vi ser dem vinde, vil vi være med dem, og hvis de bliver ramt af noget, vil vi give dem, hvad der bliver bedt om af os," sagde Abdullah bin Rabah. "Abu Hurairah sagde:" "Allahs Sendebud kiggede sig omkring, så kiggede han på mig og sagde: "O Abu Hurairah," svarede jeg, "Jeg er O Rasulullah," sagde Abu Hurairah. Han sagde så: "Kald på Ansars folk, og kom ikke til mig undtagen Ansar," så kaldte jeg på Ansars folk, og de kom og omringede Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam. Han sagde: "Vær opmærksom på en gruppe Quraysh-folk og deres tilhængere," sagde han og lagde hænderne oven på hinanden. "Indtil I mødte mig på Safa-højen," sagde Abdullah bin Rabah. Abu Hurairah sagde: "Så drog vi afsted, og ingen af os blev dræbt på grund af hans begær, og ingen af dem vendte sig mod os." Abu Sufyan sagde: "O Allahs Sendebud, Qurayshs planter er blevet gjort lovlige for dig, og der er ikke flere mennesker tilbage." "Quraysh efter dette." Abu Hurairah sagde; Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam sagde: "Den, der låser døren, er sikker, den, der går ind i Abu Sufyans hus, er sikker," så låste folket dørene til deres huse." Abu Hurairah sagde; "Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam gik derefter hen til den sorte sten og kyssede den, derefter lavede han twaaf omkring Kaabaen." Abu Hurairah sagde; "Og i Allahs Sendebuds hånd var der en bue, som han holdt i håndtaget. Under twaaf nærmede han sig de afguder, de tilbad, gennemborede sine øjne og sagde: "Sandheden er kommet, og løgnen er blevet ødelagt." Han gik til Shafa-højen og klatrede op til toppen, indtil han så Kaabaen. Han løftede derefter sine hænder i erindring om Allah og bad, mens Ansar-folket var under ham, blandt hinanden, og sagde: "Denne mand savnede virkelig sin landsby og huskede sin familie, så åbenbaringen kom, og da åbenbaringen kom, var den ikke skjult for os, og ingen af os løftede øjnene for at se Allahs Sendebud, før han var færdig." Hashim sagde: Da åbenbaringen var færdig, løftede han hovedet og sagde: "O Ansar-folk, siger I;" "'Denne person savner virkelig sin landsby og husker sin familie'?" svarede de. "O Allahs Sendebud, det er sandt, at vi har sagt det," sagde han så: "Hvad er så betydningen af mit navn? Absolut ikke. Jeg er sandelig Allahs og Hans Sendebuds tjener. Jeg emigrerede til Allah og til jer, så jeg vil leve med jer og dø med jer." Abu Hurairah sagde: "Så henvendte de sig til ham, grædende og sagde: 'Ved Allah, vi sagde ikke dette, bortset fra at Allah og Hans Sendebud ikke ville forlade os.' Så sagde Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam: "Sandelig, Allah og Hans Sendebud retfærdiggør og undskylder jer."