Imam Ahmad : 9309

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ عَنْ يَزِيدَ يَعْنِي ابْنَ كَيْسَانَ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ مَرَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى قَبْرٍ فَقَالَ ائْتُونِي بِجَرِيدَتَيْنِ فَجَعَلَ إِحْدَاهُمَا عِنْدَ رَأْسِهِ وَالْأُخْرَى عِنْدَ رِجْلَيْهِ فَقِيلَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَيَنْفَعُهُ ذَلِكَ قَالَ لَنْ يَزَالَ أَنْ يُخَفَّفَ عَنْهُ بَعْضُ عَذَابِ الْقَبْرِ مَا كَانَ فِيهِمَا نُدُوٌّ

Har fortalt os [Muhammad bin 'Ubaid] fra [Yazid] - nemlig Ibn Kaisan - fra [Abu Hazim] fra [Abu Hurairah] sagde: Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam gik engang forbi en grav, og så sagde han: "Giv mig to daddelpalmeblade," så satte han den ene på hovedet og den anden på de to fødder, og så blev han spurgt: "O Allahs Profet, vil det gavne ham?" Så svarede han: "Så længe stilken stadig er våd, vil den blive lindret fra nogle af gravens pinsler."