Jika imam membaca ‘amiin’, maka bacalah ‘amiin’, barangsiapa bacaan ‘amiin’ nya bersamaan dengan malaikat, maka dosanya yang telah lalu akan diampuni

Imam Ahmad : 9305

وَبِإِسْنَادِهِ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُعَلِّمُنَا أَنْ لَا نُبَادِرَ الْإِمَامَ بِالرُّكُوعِ وَالسُّجُودِ وَإِذَا كَبَّرَ فَكَبِّرُوا وَإِذَا سَجَدَ فَاسْجُدُوا وَإِذَا قَالَ { غَيْرِ الْمَغْضُوبِ عَلَيْهِمْ وَلَا الضَّالِّينَ } فَقُولُوا آمِينَ فَإِذَا وَافَقَ كَلَامَ الْمَلَائِكَةِ غُفِرَ لِمَنْ فِي الْمَسْجِدِ وَإِذَا قَالَ سَمِعَ اللَّهُ لِمَنْ حَمِدَهُ فَقُولُوا رَبَّنَا لَكَ الْحَمْدُ

Stadig følger han den samme transmissionsrute som den foregående hadith fra [Abu Hurairah]. Og med sin sanad sagde han: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam lærte os ikke at gå foran imamen, når vi bøjer og prostrerer. Hvis han laver takbir, så gør takbir. Hvis han prostrerer, så prostrer. Hvis han siger; WALADL DLAALLIIN (og ikke vejen for dem, der er på afveje), så sig: AAMIIN (må Allah give det), for hvis ordene stemmer overens med englenes ord, vil de blive tilgivet, folk i moskeen. Og hvis han siger: SAMI'ALLAHU LIMAN HAMIDAH (må Allah høre lovprisningen fra dem, der priser Ham), så sig: RABBANA LAKAL HAMDU (O Rabb, til Dig er al lovprisning)."