Imam Ahmad : 8280

حَدَّثَنَا يُونُسُ بْنُ مُحَمَّدٍ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ يَعْنِي ابْنَ زَيْدٍ عَنْ ثَابِتٍ عَنْ أَبِي رَافِعٍ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ أَنَّ امْرَأَةً سَوْدَاءَ أَوْ رَجُلًا كَانَ يَقُمُّ الْمَسْجِدَ فَفَقْدَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلَ عَنْهُ فَقَالُوا مَاتَ فَقَالَ أَلَا كُنْتُمْ آذَنْتُمُونِي بِهِ قَالُوا إِنَّهُ كَانَ لَيْلًا قَالَ فَقَالَ دُلُّونِي عَلَى قَبْرِهِ فَدَلُّوهُ فَأَتَى قَبْرَهُ فَصَلَّى عَلَيْهِ

Har fortalt os [Yunus bin Muhammad] har fortalt os [Hammad] - nemlig Ibn Zaid - fra [Thabit] fra [Abu Rofi'] fra [Abu Hurairah], han sagde; At der var en kvinde eller mand, der kunne lide at feje moskeer, så følte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, at han havde mistet ham, så han spurgte, hvor han var, og ledsagerne sagde; "Faktisk er han død." Han sagde: "Hvorfor fortalte I mig det ikke?" sagde vennerne; "Faktisk døde han om aftenen." Abu Hurairah sagde; Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam sagde: "Vis mig graven," så viste de den, indtil Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam kom til hans grav og bad på den.