Imam Ahmad : 8266

حَدَّثَنَا سُرَيْجٌ يَعْنِي ابْنَ النُّعْمَانِ وَحَدَّثَنَا أَبُو مَعْشَرٍ عَنْ أَبِي وَهْبٍ مَوْلَى أَبِي هُرَيْرَةَ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ حُرِّمَتْ الْخَمْرُ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَدِينَةَ وَهُمْ يَشْرَبُونَ الْخَمْرَ وَيَأْكُلُونَ الْمَيْسِرَ فَسَأَلُوا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْهُمَا فَأَنْزَلَ اللَّهُ عَلَى نَبِيِّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ { يَسْأَلُونَكَ عَنْ الْخَمْرِ وَالْمَيْسِرِ قُلْ فِيهِمَا إِثْمٌ كَبِيرٌ وَمَنَافِعُ لِلنَّاسِ وَإِثْمُهُمَا أَكْبَرُ مِنْ نَفْعِهِمَا } إِلَى آخِرِ الْآيَةِ فَقَالَ النَّاسُ مَا حَرَّمَ عَلَيْنَا إِنَّمَا قَالَ { فِيهِمَا إِثْمٌ كَبِيرٌ } وَكَانُوا يَشْرَبُونَ الْخَمْرَ حَتَّى إِذَا كَانَ يَوْمٌ مِنْ الْأَيَّامِ صَلَّى رَجُلٌ مِنْ الْمُهَاجِرِينَ أَمَّ أَصْحَابَهُ فِي الْمَغْرِبِ خَلَطَ فِي قِرَاءَتِهِ فَأَنْزَلَ اللَّهُ فِيهَا آيَةً أَغْلَظَ مِنْهَا { يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا تَقْرَبُوا الصَّلَاةَ وَأَنْتُمْ سُكَارَى حَتَّى تَعْلَمُوا مَا تَقُولُونَ } وَكَانَ النَّاسُ يَشْرَبُونَ حَتَّى يَأْتِيَ أَحَدُهُمْ الصَّلَاةَ وَهُوَ مُفِيقٌ ثُمَّ أُنْزِلَتْ آيَةٌ أَغْلَظُ مِنْ ذَلِكَ { يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا إِنَّمَا الْخَمْرُ وَالْمَيْسِرُ وَالْأَنْصَابُ وَالْأَزْلَامُ رِجْسٌ مِنْ عَمَلِ الشَّيْطَانِ فَاجْتَنِبُوهُ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ } فَقَالُوا انْتَهَيْنَا رَبَّنَا فَقَالَ النَّاسُ يَا رَسُولَ اللَّهِ نَاسٌ قُتِلُوا فِي سَبِيلِ اللَّهِ أَوْ مَاتُوا عَلَى فُرُشِهِمْ كَانُوا يَشْرَبُونَ الْخَمْرَ وَيَأْكُلُونَ الْمَيْسِرَ وَقَدْ جَعَلَهُ اللَّهُ رِجْسًا وَمِنْ عَمَلِ الشَّيْطَانِ فَأَنْزَلَ اللَّهُ { لَيْسَ عَلَى الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّالِحَاتِ جُنَاحٌ فِيمَا طَعِمُوا إِذَا مَا اتَّقَوْا وَآمَنُوا } إِلَى آخِرِ الْآيَةِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ حُرِّمَتْ عَلَيْهِمْ لَتَرَكُوهَا كَمَا تَرَكْتُمْ

Det er blevet fortalt os [Suraij] - nemlig Ibn An Nu'man - sagde; og efter at have fortalt os [Abu Ma'syar] fra [Abu Wahb Abu Hurairahs tjener] fra [Abu Hurairah] sagde han: "Khamer var forbudt tre gange; da Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) kom til Medina, drak folket stadig khamr og spiste resultaterne af hasardspil, og så spurgte de Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) om disse to. Så åbenbarede Allah et vers til sin Profet (frid og velsignelser være med ham): "De spurgte jer om khamr og hasardspil. Sig: "I begge er der stor synd og en vis fordel for mennesker, men synden i begge er større end fordelen" indtil slutningen af verset. Så sagde folk; "Allah forbød det ikke, men Allah sagde blot: "I dem begge er der en stor synd", og de drak stadig khamer, indtil der en dag var en af muhajirin'erne, som ledte sine ledsagere i aftenbønnen, og mange af hans læsninger var forkerte. Så åbenbarede Allah verset om det: "O I, som tror, bed ikke, mens I er berusede, så I forstår, hvad I siger." Så fortsatte folk med at drikke khamer, indtil tiden kom. De bad igen i en bevidst tilstand. Så kom et mere eftertrykkeligt vers ned: "O I, som tror, sandelig (at drikke) vin, spille hasardspil, (at ofre til) afguder, at vinde lykke med pile, er blandt djævelens handlinger." "Så hold jer væk fra disse handlinger, så I kan vinde held." Så sagde de: "Vi stopper, O vor Herre," så sagde de: "O Allahs Sendebud, der er nogle mennesker, der er faldet i jihadens felt, og der er også dem, der er døde i deres senge, og de drikker stadig vin og spiser udbyttet af hasardspil, selvom Allah har gjort dem begge urene og inklusive djævelens værk?" frygt Allah og tro." indtil slutningen af verset. Så sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): "Hvis det havde været forbudt for dem, ville de have ladet det være, som du har ladet det være."