Imam Ahmad : 6812

حَدَّثَنَا هِشَامُ بْنُ عَبْدِ الْمَلِكِ وَعَفَّانُ قَالَا حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ إِيَادٍ حَدَّثَنَا إِيَادٌ عَنْ أَبِي رِمْثَةَ قَالَ انْطَلَقْتُ مَعَ أَبِي نَحْوَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا رَأَيْتُهُ قَالَ لِي أَبِي هَلْ تَدْرِي مَنْ هَذَا قُلْتُ لَا فَقَالَ لِي أَبِي هَذَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاقْشَعْرَرْتُ حِينَ قَالَ ذَاكَ وَكُنْتُ أَظُنُّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا لَا يُشْبِهُ النَّاسَ فَإِذَا بَشَرٌ لَهُ وَفْرَةٌ قَالَ عَفَّانُ فِي حَدِيثِهِ ذُو وَفْرَةٍ وَبِهَا رَدْعٌ مِنْ حِنَّاءٍ عَلَيْهِ ثَوْبَانِ أَخْضَرَانِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِ أَبِي ثُمَّ جَلَسْنَا فَتَحَدَّثْنَا سَاعَةً ثُمَّ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِأَبِي ابْنُكَ هَذَا قَالَ إِي وَرَبِّ الْكَعْبَةِ قَالَ حَقًّا قَالَ أَشْهَدُ بِهِ فَتَبَسَّمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ضَاحِكًا مِنْ ثَبْتِ شَبَهِي بِأَبِي وَمِنْ حَلِفِ أَبِي عَلَيَّ ثُمَّ قَالَ أَمَا إِنَّهُ لَا يَجْنِي عَلَيْكَ وَلَا تَجْنِي عَلَيْهِ قَالَ وَقَرَأَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ { وَلَا تَزِرُ وَازِرَةٌ وِزْرَ أُخْرَى } قَالَ ثُمَّ نَظَرَ إِلَى مِثْلِ السِّلْعَةِ بَيْنَ كَتِفَيْهِ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي لَأَطَبُّ الرِّجَالِ أَلَا أُعَالِجُهَا لَكَ قَالَ لَا طَبِيبُهَا الَّذِي خَلَقَهَا

Har fortalt os [Hisham bin Abdul Malik] og ['Affan] de sagde; har fortalt os [Ubaidullah bin Iyadl] har fortalt os [Iyadl] fra [Abu Rimthah], han sagde: Jeg var sammen med min far på vej til Allahs Sendebud (frid og velsignelse), og da jeg så ham, sagde min far til mig: "Ved du, hvem denne mand er?" Nej," svarede jeg. Min far sagde: "Han er Muhammed, Allahs Sendebud (frid og velsignelse), og han sagde: "Så rystede jeg, da min far sagde det. Jeg tænkte, at Allahs Sendebud (frid og velsignelse) var en mand, der ikke var som de fleste mennesker. Det viste sig, at han var en mand, hvis hår rørte ved hans øreflipper." Affan sagde i sin hadith: "Han havde hår, der rørte ved hans øreflipper, hans hår havde henna, og han havde to blå sjaler på. Så hilste min far på ham, og så sad du og talte i en time. Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam til min far: "Er dette din søn?" Han svarede: "Ja, ved Kabaens Herre." Han sagde: "Dette er sandt." Så sagde han igen: "Jeg vover at vidne om det." Så smilede Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam til min far, som bekræftede min lighed med ham, og også på grund af den ed, han havde aflagt til Allah over mig. Så sagde han: "Hvad angår ham, vil han ikke gøre dig ondt, og du vil ikke gøre ham ondt." Så læste han verset: "og en synder skal ikke bære andres synder." Så så min far et sår på Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salams skulder og sagde: "O Allahs Sendebud, sandelig er jeg den person, der bedst forstår medicin blandt mennesker, så må jeg behandle dit sår?" "Nej, lægen er den, der skabte det (Allah)." Svarede han.