Imam Bukhari : 5682

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا حَاتِمُ بْنُ إِسْمَاعِيلَ عَنْ يَزِيدَ بْنِ أَبِي عُبَيْدٍ عَنْ سَلَمَةَ بْنِ الْأَكْوَعِ قَالَخَرَجْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى خَيْبَرَ فَسِرْنَا لَيْلًا فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ لِعَامِرِ بْنِ الْأَكْوَعِ أَلَا تُسْمِعُنَا مِنْ هُنَيْهَاتِكَ قَالَ وَكَانَ عَامِرٌ رَجُلًا شَاعِرًا فَنَزَلَ يَحْدُو بِالْقَوْمِ يَقُولُ اللَّهُمَّ لَوْلَا أَنْتَ مَا اهْتَدَيْنَاوَلَا تَصَدَّقْنَا وَلَا صَلَّيْنَافَاغْفِرْ فِدَاءٌ لَكَ مَا اقْتَفَيْنَاوَثَبِّتْ الْأَقْدَامَ إِنْ لَاقَيْنَاوَأَلْقِيَنْ سَكِينَةً عَلَيْنَاإِنَّا إِذَا صِيحَ بِنَا أَتَيْنَاوَبِالصِّيَاحِ عَوَّلُوا عَلَيْنَافَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ هَذَا السَّائِقُ قَالُوا عَامِرُ بْنُ الْأَكْوَعِ فَقَالَ يَرْحَمُهُ اللَّهُ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ وَجَبَتْ يَا نَبِيَّ اللَّهِ لَوْلَا أَمْتَعْتَنَا بِهِ قَالَ فَأَتَيْنَا خَيْبَرَ فَحَاصَرْنَاهُمْ حَتَّى أَصَابَتْنَا مَخْمَصَةٌ شَدِيدَةٌ ثُمَّ إِنَّ اللَّهَ فَتَحَهَا عَلَيْهِمْ فَلَمَّا أَمْسَى النَّاسُ الْيَوْمَ الَّذِي فُتِحَتْ عَلَيْهِمْ أَوْقَدُوا نِيرَانًا كَثِيرَةً فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا هَذِهِ النِّيرَانُ عَلَى أَيِّ شَيْءٍ تُوقِدُونَ قَالُوا عَلَى لَحْمٍ قَالَ عَلَى أَيِّ لَحْمٍ قَالُوا عَلَى لَحْمِ حُمُرٍ إِنْسِيَّةٍ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَهْرِقُوهَا وَاكْسِرُوهَا فَقَالَ رَجُلٌ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَوْ نُهَرِيقُهَا وَنَغْسِلُهَا قَالَ أَوْ ذَاكَ فَلَمَّا تَصَافَّ الْقَوْمُ كَانَ سَيْفُ عَامِرٍ فِيهِ قِصَرٌ فَتَنَاوَلَ بِهِ يَهُودِيًّا لِيَضْرِبَهُ وَيَرْجِعُ ذُبَابُ سَيْفِهِ فَأَصَابَ رُكْبَةَ عَامِرٍ فَمَاتَ مِنْهُ فَلَمَّا قَفَلُوا قَالَ سَلَمَةُ رَآنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَاحِبًا فَقَالَ لِي مَا لَكَ فَقُلْتُ فِدًى لَكَ أَبِي وَأُمِّي زَعَمُوا أَنَّ عَامِرًا حَبِطَ عَمَلُهُ قَالَ مَنْ قَالَهُ قُلْتُ قَالَهُ فُلَانٌ وَفُلَانٌ وَفُلَانٌ وَأُسَيْدُ بْنُ الْحُضَيْرِ الْأَنْصَارِيُّ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَذَبَ مَنْ قَالَهُ إِنَّ لَهُ لَأَجْرَيْنِ وَجَمَعَ بَيْنَ إِصْبَعَيْهِ إِنَّهُ لَجَاهِدٌ مُجَاهِدٌ قَلَّ عَرَبِيٌّ نَشَأَ بِهَا مِثْلَهُ

Har fortalt os [Qutaibah bin Sa'id] har fortalt os [Hatim bin Isma'il] fra [Yazid bin Abu 'Ubaid] fra [Salamah bin Al Akwa'] sagde han: "Jeg tog engang ud med Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam mod Khaibar, da vi rejste om natten, sagde et medlem af hæren fra en stamme til 'Amir bin Al Akwa': "Vil du ikke lytte til dine digte?" Salamah sagde: 'Amir var sandelig en digter, så kom han ned og kørte kamelen og sagde: "O Allah, hvis det ikke var for (Din vejledning), ville vi ikke have modtaget vejledning, vi ville ikke have givet almisser og ville ikke have bedt. Tilgiv os derfor, ligesom Du soner for vores fejltagelser. Og styrk vores holdning, når vi møder fjenden. Indgyd ro i vores hjerter, hvis vi råber, vil vi komme. Og med et råb vil de råbe til os." Så spurgte Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvem er personen, der driver kamelerne, mens han synger poesi?" svarede de; "Amir bin Al Akwa'." Han sagde: "Må Allah forbarme sig over ham." Så spurgte et medlem af gruppen: "Er det sandt, Rasulullah? Det ville være godt, hvis du bad ham om at blive ved med at underholde os." Salamah sagde: "Jeg tror, at vi på det tidspunkt var ankommet til Khaibar, så omringede vi folket, så vores maver føltes meget sultne, så erobrede Allah landet over dem (muslimerne)." Efter aftenen begyndte på dagen for erobringen af Khaibar, begyndte de at tænde et bål, så Allahs Sendebud (fred være med ham) spurgte: "Hvad er den flamme? Og hvad tænder de bålet til?" svarede de; "For at tilberede kød." Han spurgte: "Hvilket kød?" svarede de; "Tæmme æselkød." Så sagde Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Spild det og knæk det." Så sagde en mand; "O Allahs Sendebud, eller spild det og vask det derefter." Han svarede: "eller noget i den stil." Da de to hære stod over for hinanden, viste det sig, at Amir kun havde et kort sværd. Med det sværd stak han det i den jødiske mands læg, men uheldigvis for ham fortsatte spidsen af sværdet med at glide, indtil det ramte Amirs knæ, og Amir faldt på grund af det." Efter de var vendt hjem, sagde Salamah: "Allahs Sendebud (frid og lov) så mig dyster, og så sagde han til mig: "Hvad er der galt med dig?" Jeg svarede: "Min far og mor er din løsesum, folk tror, at Amirs belønning er blevet slettet." Han spurgte: "Hvem sagde det?" Jeg svarede: "Så og sådan, sådan og sådan, og sådan og sådan og Usaid bin Hudlair Al Ansari." Så sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam: "Løgnen fra den person, der siger det, faktisk får han en dobbelt belønning - når han samler sine to fingre - er han den sande kriger, og meget få arabere går i krig som ham."