Imam Ahmad : 6682

حَدَّثَنَا سُرَيْجٌ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ الْمُؤَمَّلِ عَنِ ابْنِ أَبِي مُلَيْكَةَ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ أَنَّهُ لَبِسَ خَاتَمًا مِنْ ذَهَبٍ فَنَظَرَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَأَنَّهُ كَرِهَهُ فَطَرَحَهُ ثُمَّ لَبِسَ خَاتَمًا مِنْ حَدِيدٍ فَقَالَ هَذَا أَخْبَثُ وَأَخْبَثُ فَطَرَحَهُ ثُمَّ لَبِسَ خَاتَمًا مِنْ وَرِقٍ فَسَكَتَ عَنْهُ

[Suraij] fortalte os [Abdullah ibn Al Mu`ammal] fra [Ibn Abi Mulaikah] fra [Abdullah ibn 'Amr ibn Al 'As], at han engang bar en ring af guld, og så så Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) den, og det var, som om han hadede den. Så smed Abdullah den væk og bar en ring af jern, og sagde så: "Dette er værre, dette er værre." Så bar Abdullah en ring af sølv, og han forblev tavs om det.