Imam Ahmad : 6441

حَدَّثَنَا عَبْدُ الصَّمَدِ حَدَّثَنَا حَمَّادٌ يَعْنِي ابْنَ سَلَمَةَ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ إِسْحَاقَ عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِّهِ قَالَ شَهِدْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ حُنَيْنٍ وَجَاءَتْهُ وُفُودُ هَوَازِنَ فَقَالُوا يَا مُحَمَّدُ إِنَّا أَصْلٌ وَعَشِيرَةٌ فَمُنَّ عَلَيْنَا مَنَّ اللَّهُ عَلَيْكَ فَإِنَّهُ قَدْ نَزَلَ بِنَا مِنْ الْبَلَاءِ مَا لَا يَخْفَى عَلَيْكَ فَقَالَ اخْتَارُوا بَيْنَ نِسَائِكُمْ وَأَمْوَالِكُمْ وَأَبْنَائِكُمْ قَالُوا خَيَّرْتَنَا بَيْنَ أَحْسَابِنَا وَأَمْوَالِنَا نَخْتَارُ أَبْنَاءَنَا فَقَالَ أَمَّا مَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكُمْ فَإِذَا صَلَّيْتُ الظُّهْرَ فَقُولُوا إِنَّا نَسْتَشْفِعُ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ وَبِالْمُؤْمِنِينَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي نِسَائِنَا وَأَبْنَائِنَا قَالَ فَفَعَلُوا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَّا مَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكُمْ وَقَالَ الْمُهَاجِرُونَ وَمَا كَانَ لَنَا فَهُوَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَالَتْ الْأَنْصَارُ مِثْلَ ذَلِكَ وَقَالَ عُيَيْنَةُ بْنُ بَدْرٍ أَمَّا مَا كَانَ لِي ولِبَنِي فَزَارَةَ فَلَا وَقَالَ الْأَقْرَعُ بْنُ حَابِسٍ أَمَّا أَنَا وَبَنُو تَمِيمٍ فَلَا وَقَالَ عَبَّاسُ بْنُ مِرْدَاسٍ أَمَّا أَنَا وَبَنُو سُلَيْمٍ فَلَا فَقَالَتْ الْحَيَّانِ كَذَبْتَ بَلْ هُوَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ رُدُّوا عَلَيْهِمْ نِسَاءَهُمْ وَأَبْنَاءَهُمْ فَمَنْ تَمَسَّكَ بِشَيْءٍ مِنْ الْفَيْءِ فَلَهُ عَلَيْنَا سِتَّةُ فَرَائِضَ مِنْ أَوَّلِ شَيْءٍ يُفِيئُهُ اللَّهُ عَلَيْنَا ثُمَّ رَكِبَ رَاحِلَتَهُ وَتَعَلَّقَ بِهِ النَّاسُ يَقُولُونَ اقْسِمْ عَلَيْنَا فَيْئَنَا بَيْنَنَا حَتَّى أَلْجَئُوهُ إِلَى سَمُرَةٍ فَخَطَفَتْ رِدَاءَهُ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ رُدُّوا عَلَيَّ رِدَائِي فَوَاللَّهِ لَوْ كَانَ لَكُمْ بِعَدَدِ شَجَرِ تِهَامَةَ نَعَمٌ لَقَسَمْتُهُ بَيْنَكُمْ ثُمَّ لَا تُلْفُونِي بَخِيلًا وَلَا جَبَانًا وَلَا كَذُوبًا ثُمَّ دَنَا مِنْ بَعِيرِهِ فَأَخَذَ وَبَرَةً مِنْ سَنَامِهِ فَجَعَلَهَا بَيْنَ أَصَابِعِهِ السَّبَّابَةِ وَالْوُسْطَى ثُمَّ رَفَعَهَا فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ لَيْسَ لِي مِنْ هَذَا الْفَيْءِ وَلَا هَذِهِ إِلَّا الْخُمُسُ وَالْخُمُسُ مَرْدُودٌ عَلَيْكُمْ فَرُدُّوا الْخِيَاطَ وَالْمَخِيطَ فَإِنَّ الْغُلُولَ يَكُونُ عَلَى أَهْلِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ عَارًا وَنَارًا وَشَنَارًا فَقَامَ رَجُلٌ مَعَهُ كُبَّةٌ مِنْ شَعَرٍ فَقَالَ إِنِّي أَخَذْتُ هَذِهِ أُصْلِحُ بِهَا بَرْدَعَةَ بَعِيرٍ لِي دَبِرَ قَالَ أَمَّا مَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكَ فَقَالَ الرَّجُلُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَمَّا إِذْ بَلَغَتْ مَا أَرَى فَلَا أَرَبَ لِي بِهَا وَنَبَذَهَا

Har fortalt os [Abdush Shomad], har fortalt os [Hammad dvs. Ibn Salamah] har fortalt os [Muhammad bin Ishaq], fra ['Amru bin Syu'aib] fra [hans far] fra [hans bedstefar], han sagde: Jeg så Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam på dagen for slaget ved Hunain, da kom et sendebud til ham fra Hawaiis land og sagde: "O Muhammed, sandelig er vi én nation og én stamme, hvad Allah har givet os, har Allah også givet dig, sandelig er vi blevet ramt af ulykker og ulykker, som du selv har set." Så sagde han: "Vælg mellem jeres koner, jeres ejendom eller jeres børn?" De svarede: "I har truffet et valg for os mellem vores afstamning og vores ejendom, så vi vælger vores børn." Så sagde han: "Hvad angår min andel, og også Bani Abdul Muthallibs andel er for jer, så når jeg beder middagsbønner, skal jeg sige: 'Sandelig beder vi om beskyttelse fra Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa. Hilsener fra muslimerne og til muslimerne fra Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam angående vores børn og koner." Fortælleren sagde; så gjorde de det. Så sagde Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam: "Hvad angår min andel og også andelen for Abdul Muthallibs børn, er den for jer." Muhajirin sagde: "Og hvad der end er blevet vores andel, er for Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam." Ansar sagde også, hvad muhajirin sagde. 'Uyainah bin Badr sagde; "Hvad angår andelen for mig og også for Bani Fazarah, nej." Al Aqra` bin Habis sagde: "Hvad angår andelen for mig og også for Bani Tamim, er der ingen andel." Abbas bin Mirdas sagde; "Hvad angår andelen for mig og også for Banu Sulaym, nej." Al Hayyan sagde; "Du har løjet, faktisk var det alt sammen for Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam." Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam: "O folk, returner deres koner og børn til dem, så den, der har taget noget fra fai'-ejendommen, de forpligtelser, han skal give mig, der er seks forpligtelser, nemlig; "Dette er første gang, Allah har givet os denne fai`-skat." Så steg han op på sit køretøj, mens folket stadig tænkte over sagen. De sagde: "Del vores del af fai`-skatten mellem os alle." Og de fortsatte med at jagte ham til et sted kaldet Samura, mens de trak hans sjal med magt. Han sagde derefter: "O folk, giv mig mit sjal tilbage. Ved Allah, hvis der er lige så mange af jer, som der er træer i denne Tihamah, vil jeg helt sikkert dele det med jer alle, og I må ikke kalde mig en idiot, en kujon eller en løgner." Så steg han ned fra sin kamel og tog fjeren, der var på sin kamels pukkel, klemte den mellem sin lange- og pegefinger, løftede den og sagde: "O folk, sandelig har jeg ikke den mindste del af denne fai`-skat, bortset fra at kun en femtedel og en femtedel vil blive returneret til jer." Så giv det tilbage, selvom det kun er en nål, faktisk, for en forræderisk person, der tager ghonimahs ejendom, på Opstandelsens Dag vil han se vanærende og besmittet ud." Så rejste en mand sig med en kubbah (en slags nøgle tråd) fra sit hår og sagde: "Sandelig, jeg tog dette for at reparere sadlen på min døde kamel." Han sagde: "Den del, der er til mig, og også den del, der er til Bani Abdul Muthallib, er til dig." Så sagde en mand: "O Rasulullah, sandelig, hvad jeg har, har jeg ikke brug for længere." Så smed han det væk.