Imam Ahmad : 4361

حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنِ عَمْرٍو عَنْ سَالِمٍ عَنْ أَبِيهِ يَبْلُغُ بِهِ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا كَانَ الْعَبْدُ بَيْنَ اثْنَيْنِ فَأَعْتَقَ أَحَدُهُمَا نَصِيبَهُ فَإِنْ كَانَ مُوسِرًا قُوِّمَ عَلَيْهِ قِيمَةً لَا وَكْسَ وَلَا شَطَطَ ثُمَّ يُعْتَقُ

Det er blevet fortalt os [Sufyan] fra [Amru] fra [Salim] fra [hans far] op til Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvis en slave tilhører to personer, og en af dem frigiver den del, der tilhører ham; hvis han stadig har ledige rettigheder, lad slavens resterende værdi vurderes uden fradrag eller uretfærdighed, og lad ham da blive frigivet."