Imam Ahmad : 4150

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنْ ابْنِ إِسْحَاقَ قَالَ حَدَّثَنِي أَبُو عُمَيْسٍ عُتْبَةُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُتْبَةَ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ عَنْ أَبِي فَزَارَةَ عَنْ أَبِي زَيْدٍ مَوْلَى عَمْرِو بْنِ حُرَيْثٍ الْمَخْزُومِيِّ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ قَالَ بَيْنَمَا نَحْنُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَكَّةَ وَهُوَ فِي نَفَرٍ مِنْ أَصْحَابِهِ إِذْ قَالَ لِيَقُمْ مَعِي رَجُلٌ مِنْكُمْ وَلَا يَقُومَنَّ مَعِي رَجُلٌ فِي قَلْبِهِ مِنْ الْغِشِّ مِثْقَالُ ذَرَّةٍ قَالَ فَقُمْتُ مَعَهُ وَأَخَذْتُ إِدَاوَةً وَلَا أَحْسَبُهَا إِلَّا مَاءً فَخَرَجْتُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى إِذَا كُنَّا بِأَعْلَى مَكَّةَ رَأَيْتُ أَسْوِدَةً مُجْتَمِعَةً قَالَ فَخَطَّ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَطًّا ثُمَّ قَالَ قُمْ هَاهُنَا حَتَّى آتِيَكَ قَالَ فَقُمْتُ وَمَضَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَيْهِمْ فَرَأَيْتُهُمْ يَتَثَوَّرُونَ إِلَيْهِ قَالَ فَسَمَرَ مَعَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْلًا طَوِيلًا حَتَّى جَاءَنِي مَعَ الْفَجْرِ فَقَالَ لِي مَا زِلْتَ قَائِمًا يَا ابْنَ مَسْعُودٍ قَالَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَوَلَمْ تَقُلْ لِي قُمْ حَتَّى آتِيَكَ قَالَ ثُمَّ قَالَ لِي هَلْ مَعَكَ مِنْ وَضُوءٍ قَالَ فَقُلْتُ نَعَمْ فَفَتَحْتُ الْإِدَاوَةَ فَإِذَا هُوَ نَبِيذٌ قَالَ فَقُلْتُ لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَاللَّهِ لَقَدْ أَخَذْتُ الْإِدَاوَةَ وَلَا أَحْسَبُهَا إِلَّا مَاءً فَإِذَا هُوَ نَبِيذٌ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَمْرَةٌ طَيِّبَةٌ وَمَاءٌ طَهُورٌ قَالَ ثُمَّ تَوَضَّأَ مِنْهَا فَلَمَّا قَامَ يُصَلِّي أَدْرَكَهُ شَخْصَانِ مِنْهُمْ قَالَا لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّا نُحِبُّ أَنْ تَؤُمَّنَا فِي صَلَاتِنَا قَالَ فَصَفَّهُمَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَلْفَهُ ثُمَّ صَلَّى بِنَا فَلَمَّا انْصَرَفَ قُلْتُ لَهُ مَنْ هَؤُلَاءِ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ هَؤُلَاءِ جِنُّ نَصِيبِينَ جَاءُوا يَخْتَصِمُونَ إِلَيَّ فِي أُمُورٍ كَانَتْ بَيْنَهُمْ وَقَدْ سَأَلُونِي الزَّادَ فَزَوَّدْتُهُمْ قَالَ فَقُلْتُ لَهُ وَهَلْ عِنْدَكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مِنْ شَيْءٍ تُزَوِّدُهُمْ إِيَّاهُ قَالَ فَقَالَ قَدْ زَوَّدْتُهُمْ الرَّجْعَةَ وَمَا وَجَدُوا مِنْ رَوْثٍ وَجَدُوهُ شَعِيرًا وَمَا وَجَدُوهُ مِنْ عَظْمٍ وَجَدُوهُ كَاسِيًا قَالَ وَعِنْدَ ذَلِكَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ أَنْ يُسْتَطَابَ بِالرَّوْثِ وَالْعَظْمِ

Har fortalt os [Ya'qub] har fortalt os [min far] fra [Abu Ishaq] sagde han; Har fortalt mig [Abu 'Umais 'Utbah bin Abdullah bin 'Utbah bin Abdullah bin Mas'ud] fra [Abu Fazarah] fra [Abu Zaid] tidligere slave Amru bin Huraits Al Makhzumi fra [Abdullah bin Mas'ud] sagde han; Da vi var sammen med Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam i Mekka, da han var sammen med flere af sine ledsagere, sagde han pludselig: "Lad en iblandt jer ledsage mig, og lad ikke nogen, der har bedrag i sit hjerte, ledsage mig." Så gik jeg med ham med en beholder, og jeg forventede ikke, at beholderen ville indeholde andet end vand, så kom jeg ud med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam. Da vi ankom til slutningen af byen Mekka, så jeg en stor gruppe mennesker fra forskellige samfundslag. Ibn Mas'ud fortsatte; "Så trak Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) en grænse for mig og sagde: "Bliv her, indtil jeg vender tilbage til jer." Ibn Mas'ud sagde: "Jeg blev på det sted, indtil Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) tog afsted for at hente dem. Jeg så dem stimle sammen og vente på hans ankomst. Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) snakkede derefter med dem til sent om aftenen. Da daggryet kom, sagde han til mig: "Er du stadig på dette sted, O Ibn Mas'ud?" Jeg svarede: "O Allahs Sendebud, sagde du ikke lige 'bliv her, indtil jeg vender tilbage til dig'. Ibn Mas'ud fortsatte; så sagde han: "Har du medbragt vand til afvaskning?" Jeg svarede; "Ja." Da jeg åbnede beholderen, viste det sig, at den var fyldt med daddelpalmesaft, så jeg sagde til ham: "O Allahs Sendebud, ved Allah, jeg tog beholderen, og jeg troede ikke, at der var andet i den end vand, men det viste sig at være en drik lavet på smagen af dadler." Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Gode dadler og rent vand." Derefter udførte han afvaskning med det vand, og da han var ved at bede, mødte jeg tilfældigvis to af dem, som begge sagde: "O Allahs Sendebud, vi ønsker, at du leder vores bøn." Ibn Mas'ud sagde: "Så stillede de sig op bag ham og bad sammen med os. Efter at have afsluttet bønnen spurgte jeg: "Hvem er de, O Allahs Sendebud?" Han sagde: "De er en gruppe djinn fra Nashibin-området. De kom til mig på grund af en tvist, der opstod mellem dem, og de spurgte mig også om deres mad (egnet til konsum), så jeg fortalte dem om deres mad (egnet til konsum)." Jeg spurgte ham: "Har du noget, de kan spise, O Allahs Sendebud?" svarede han; "Jeg har sørget for deres mad i form af gødning. Hvis de finder dyregødning, får de korn, og hvis de finder knogler, finder de knoglerne dækket af kød." "Derfor forbød profeten sallallaahu 'alaihi wasallam at rense sig selv med snavs og knogler."