Imam Ahmad : 2413

حَدَّثَنَا أَبُو مُعَاوِيَةَ عَنِ الْأَعْمَشِ عَنْ عَمْرِو بْنِ مُرَّةَ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ قَالَ صَعِدَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا الصَّفَا فَقَالَ يَا صَبَاحَاهْ يَا صَبَاحَاهْ قَالَ فَاجْتَمَعَتْ إِلَيْهِ قُرَيْشٌ فَقَالُوا لَهُ مَا لَكَ فَقَالَ أَرَأَيْتُمْ لَوْ أَخْبَرْتُكُمْ أَنَّ الْعَدُوَّ مُصَبِّحُكُمْ أَوْ مُمَسِّيكُمْ أَمَا كُنْتُمْ تُصَدِّقُونِي فَقَالُوا بَلَى قَالَ فَقَالَ إِنِّي نَذِيرٌ لَكُمْ بَيْنَ يَدَيْ عَذَابٍ شَدِيدٍ قَالَ فَقَالَ أَبُو لَهَبٍ أَلِهَذَا جَمَعْتَنَا تَبًّا لَكَ قَالَ فَأَنْزَلَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ { تَبَّتْ يَدَا أَبِي لَهَبٍ وَتَبَّ } إِلَى آخِرِ السُّورَةِ

Det er blevet fortalt os [Abu Muawiyah] fra [Al A'masy] fra [Amru bin Murrah] fra [Sa'id bin Jubair] fra [Ibn Abbas], han sagde: En dag gik Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) op til Shofa og sagde: O folk...! O folk…! Han sagde: Så samledes Quraysh omkring ham. De spurgte: Hvad er der galt? Han svarede: Hvad tror I, hvis jeg fortalte jer, at en fjende ville angribe jer om morgenen eller om aftenen, ville I så bekræfte mig (tro mig)? De svarede: Selvfølgelig. Så sagde han: Sandelig, jeg advarer jer om en tung straf, der ligger forude. Ibn Abbas sagde; Så sagde Abu Lahab: Er det derfor, I samlede os?! Ve jer! sagde han: Så Allah azza wa jalla sendte ned: "Lad begge Abu Lahabs hænder omkomme, og sandelig vil han omkomme." QS. Al Lahab: 1 til slutningen af brevet.