Imam Bukhari : 5244

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ بَشَّارٍ حَدَّثَنَا غُنْدَرٌ حَدَّثَنَا شُعْبَةُ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ الْمُنْكَدِرِ قَالَ سَمِعْتُ جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَدَخَلَ عَلَيَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا مَرِيضٌ فَتَوَضَّأَ فَصَبَّ عَلَيَّ أَوْ قَالَ صُبُّوا عَلَيْهِ فَعَقَلْتُ فَقُلْتُ لَا يَرِثُنِي إِلَّا كَلَالَةٌ فَكَيْفَ الْمِيرَاثُ فَنَزَلَتْ آيَةُ الْفَرَائِضِ

Har fortalt os [Muhammad bin Basyar] har fortalt os [Ghundar] har fortalt os [Syu'bah] fra [Muhammad bin Al Munkadir] at han sagde; Jeg hørte [Jabir bin Abdullah] radiallahu 'anhu sige; "Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam besøgte mig, da jeg var syg, derefter udførte han afvaskning og stænkede sit afvaskningsvand på mig, eller sagde: "stænk (vand) på det." Så indså jeg, så sagde jeg: "O Allahs Sendebud, jeg har ingen til at arve mig undtagen kun kalalah (kun arvingen), hvordan skal jeg dele min arv? Derefter kom verset om fara`idl (arv)."