Imam Ahmad : 2377

حَدَّثَنَا عُثْمَانُ بْنُ مُحَمَّدٍ حَدَّثَنَا جَرِيرٌ عَنِ الْأَعْمَشِ عَنِ الْحَكَمِ عَنْ مِقْسَمٍ عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ قَالَ رَأَيْتُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَرَفَاتٍ وَاقِفًا وَقَدْ أَرْدَفَ الْفَضْلَ فَجَاءَ أَعْرَابِيٌّ فَوَقَفَ قَرِيبًا وَأَمَةٌ خَلْفَهُ فَجَعَلَ الْفَضْلُ يَنْظُرُ إِلَيْهَا فَفَطِنَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَعَلَ يَصْرِفُ وَجْهَهُ قَالَ ثُمَّ قَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ لَيْسَ الْبِرُّ بِإِيجَافِ الْخَيْلِ وَلَا الْإِبِلِ فَعَلَيْكُمْ بِالسَّكِينَةِ قَالَ ثُمَّ أَفَاضَ قَالَ فَمَا رَأَيْتُهَا رَافِعَةً يَدَهَا عَادِيَةً حَتَّى أَتَى جَمْعًا قَالَ فَلَمَّا وَقَفَ بِجَمْعٍ أَرْدَفَ أُسَامَةَ ثُمَّ قَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّ الْبِرَّ لَيْسَ بِإِيجَافِ الْخَيْلِ وَالْإِبِلِ فَعَلَيْكُمْ بِالسَّكِينَةِ قَالَ ثُمَّ أَفَاضَ فَمَا رَأَيْتُهَا رَافِعَةً يَدَهَا عَادِيَةً حَتَّى أَتَتْ مِنًى فَأَتَانَا سَوَادَ ضَعْفَى بَنِي هَاشِمٍ عَلَى حُمُرَاتٍ لَهُمْ فَجَعَلَ يَضْرِبُ أَفْخَاذَنَا وَيَقُولُ يَا بَنِيَّ أَفِيضُوا وَلَا تَرْمُوا الْجَمْرَةَ حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ

Har fortalt os [Uthman bin Muhammad] har fortalt os [Jarir] fra [Al A'masy] fra [Al Hakam] fra [Miqsam] fra [Ibn Abbas], sagde han; Jeg så Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam stå på Arafat bærende Al Fadhl, så kom en beduin og stillede sig i nærheden af ham, mens en pige var bag ham, så Al Fadhl kunne se pigen, Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam bemærkede dette og vendte sit ansigt væk fra Fadhl. Ibn Abbas sagde; Så sagde han: "O mennesker, godhed ligger ikke i at fremskynde en hest eller en kamel. Derfor bør I være rolige." Så gik han. Så jeg så ikke (kamelerne og hestene) løfte deres ben højt (bevæge sig hurtigt), før de nåede Jam'un. Da han ankom til Jam'un, gav han Usamah et lift og sagde derefter: "O mennesker, sandelig kommer godhed ikke af at fremskynde en hest eller en kamel. Derfor bør I være rolige." Så gik han. Så jeg så ikke (kamelen og hesten) løfte deres ben højt (bevæge sig hurtigt), før de nåede Mina. Så blev vi kontaktet af en gruppe svage mennesker fra Banu Hashim, som red på deres røde kameler, så klappede han os på lårene og sagde: "Åh mine børn, gå væk, men kast ikke jurahen, før solen står op."