Imam Ahmad : 1958

حَدَّثَنِي وَكِيعٌ عَنْ سُفْيَانَ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ عَابِسٍ قَالَ قُلْتُ لِابْنِ عَبَّاسٍ أَشَهِدْتَ الْعِيدَ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَمْ وَلَوْلَا مَكَانِي مِنْهُ مَا شَهِدْتُهُ لِصِغَرِي قَالَ خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَلَّى عِنْدَ دَارِ كَثِيرِ بْنِ الصَّلْتِ رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ خَطَبَ لَمْ يَذْكُرْ أَذَانًا وَلَا إِقَامَةً

Har fortalt os [Waki'] fra [Sufyan] fra [Abdurrahman bin 'Abis] sagde: Jeg spurgte [Ibn 'Abbas]; "Har du nogensinde været vidne til 'ied med profeten sallallaahu 'alaihi wasallam," svarede han; "Ja, og hvis det ikke var for min position, kunne jeg ikke have set det, fordi (på det tidspunkt) var jeg stadig lille." Han sagde: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam kom ud og bad to raka'ats ved siden af Katsir bin Ash Shalts hus, derefter holdt han en prædiken, som ikke inkluderede kaldet til bøn eller iqamah."